Ben Elton: WE WILL ROCK YOU!

[et cetera] magazine er taget til London, for at gå backstage på det legendariske Dominion Theatre, hvor musicalen ”We will Rock you” kører på 11 år. Musicalen rammer Aalborg og Gigantium den 7.-10. marts. Vi mødte Roger Taylor fra Queen og Ben Elton, der skabte megasuccessen, til en snak om showet, Rock’n’Roll, Freddie Mercury, ærefrygt og livet backstage på en mega produktion.

Det er over 20 år siden den karismatiske Freddie Mercury døde, men han efterlod sig et band, der havde skrevet så mange ørehængere, at Queen fortsat skovler penge ind på sin succes. Ja faktisk mere end nogensinde. Det skyldes selvfølgelig, at sangene hænger ved. At vi alle kan skråle med på ”We Are The Champions” og ”We will rock you” – men også fordi sidstnævnte er navnet på en musical, der ser ud til aldrig at kunne dø. I 11 år har den kørt hver eneste aften i Londons West End med 6 millioner billetter solgt, og på tour i hele verden har over 13 millioner set og sunget med på de mange hits, der er sat sammen til en humoristisk fremtids-farce, om at ville kæmpe for musikken og kun leve for Rock’n’roll.

Vi er i Londons legendariske West End. En bydel, der er blevet synonym med musicals. Turister valfarter til de store shows, der er skabt på millionbudgetter – men i de små sidegader ligger intime scener, hvor man kan få store teateroplevelser med hollywoodstjerner i hovedrollen. Der er plads til alt i West End. Subkulturer lever side om side med det kommercielle. De sikre valg ved siden af de vovede. ”Singing in the rain”, ”Løvernes konge”, ”Sound of Music” og ”Phantom of the opera” – eller hvad med en opførelse af Shakespeare, som den lød på hans egen tid? Endelig lever den engelske humor på højt plan i satiriske teaterstykker, eller rå stand-up – ligesom bydelen er kendt for det eksperimenterende teater, hvor publikum inddrages i forestillingen og nytænkningen er i højsædet. For os i Aalborg er London en sviptur. Oplevelserne venter lige om hjørnet.

Dominion Theatre er et af de gamle teatre i London. Når man kommer om bagved, emmer det af tradition. Det er ikke som at besøge et dansk teater. Her spiller man et stykke i et halvt års tid, i bedste fald – mens men i London producerer musicals til, at de skal spille i årevis. For at spille WE WILL ROCK YOU valgte man at bygge hele teateret ud med en ekstra afdeling – for at skabe et ekstra rum til kostumer. Man har indsat elevatorer, der kan løfte kæmpe kulisser op på scenen. Alt er sat op til, at musicalen skulle køre længe. Men at det skulle være 11 år – foreløbigt – havde ingen forestillet sig. Det er rekord for Dominion Theatre.

Skuespillerne har fast job. De kan spille samme rolle i årevis, og mange har gjort netop det. De møder ind ved 16 tiden og varmer op. Både stemme og fysik. Det gjorde man ikke for få år siden, hvor de fleste teatre fik skuespillerne ind direkte i sminken og så på scenen – men efter en del uheld og fysiske skader, er det blevet en fast del at skuespillerne skal igennem en længere opvarmning. Det er en selvkørende maskine, med den store forskel, at der arbejdes med at gøre maskinen til en kultur. Det er væsentligt for instruktører og for showet, at ingen føler det er ens hver aften. Der lægges med vilje lidt nyt ind i forestillingen dag for dag. Ændres et trin, flyttes en kulisse, skabes en ny joke – noget der gør, at intet var som i går. Det er med til at gøre hver eneste forestilling til en vågen engageret indsats fra alle. Der skal være sommerfugle hver eneste aften.

FORESTILLINGEN:

We Will Rock You er en forestilling, der netop ændrer sig hele tiden. Musicalen er en god blanding af de fantastiske sange fra Queen, krydret med en satirisk tilgang til den verden, som vi alle lever i. Der er jokes på stribe, og de er skarpe og aktuelle. X-Factor får en omgang kritik for sin velsmurte hit-på-hit tankegang, vittigheder om politikere og kendisser sættes ind og tages ud, så forestillingen hele tiden er dagsaktuel. Og netop We Will Rock You gør plads til stort set alt, da historien i forvejen er totalt outreret og vanvittig. Den er skabt af Ben Elton, der både er kendt for ”The young ones”, ”Den sorte ridder” med Rowan Atkinson, og sågar Mr. Bean. Og det er den galskab man præsenteres for i musicalen.

We Will Rock You foregår i et fremtidsland, hvor rockmusik er bandlyst af den sexede diktator Killer Queen. Scaramouche og Galileo er født til at frelse verden sammen med frihedskæmperne, der bor på Heartbreak Hotel. Det er både historien om Queen og om et kontrollerende samfund, hvor hits rulles automatisk ud fra en computer og bliver downloadet af alle de mange fans, der ikke lever livet, men klæder sig ens, mener det samme og lytter til det samme i deres iPods. Et folk, der går i takt. Men den lille gruppe autonome ”bohemians” leder efter de rester af Rock’n’Roll, der stadig huskes svagt. Og jagten på at samle brikkerne af fortidens puslespil er den vi følger. En parodi på pladeselskaberne, der med penge kan skabe stjerner på samlebånd – mens de ”rigtige” musikere holder sig udenfor og kæmper imod det kommercielle. Universet er mindst ligeså besynderligt som Freddie Mercurys påklædning. Og det virker!

Mens det ene hold af skuespillere dagligt fylder Dominion Theatre i London, er et andet professionelt hold på verdenstour. Og det er det kæmpe apparat der rammer Gigantium i marts. Har du endnu ikke set We Will Rock You er der kiggepligt når den er på vores breddegrader. Forestillingen er intet mindre end fantastisk.

BEN ELTON: ”Jeg turde ikke sige ja”

Ben Elton er måske ret ukendt udenfor England, men er blandt andet skaberen af ”The young ones”, ”den sorte snog” og ”Mr. Bean”. Ben er legendarisk stand-upper i den engelske undergrund, men hans uddannelse indenfor teater har givet ham et væld af andre opgaver, som allerede i live har gjort ham udødelig. [et cetera] mødte ham bag scenen i Dominion Theatre og spurgte, hvordan man tør sige ja til at lave en musical om noget SÅ legendarisk som Queen
”Jeg var svær at overtale. Der blev holdt ret mange møder, hvor Roger Taylor, Brian May og Robert de Niro ville ha mig til at instruere, men jeg var ganske enkelt bange for at være den, der skulle lave et stykke teater om noget så unikt og legendarisk som Freddie Mercury og Queen. Uanset hvilke ideer jeg fik, ville de være en hån overfor Queen og deres talent”.

Valget for Ben Elton blev derfor, at bruge Queens musik til at skabe en historie om troen på den ægte musik og Rock’n’Roll fremfor at lave en typisk gennemgang af en kendt persons liv og død. ”Historien jeg skrev var ”fucking right”. Den skulle ikke være en lille kærligheds-historie, den skulle ikke være en historie om et coverband, der prøvede at leve op til Queen – og det skulle ikke være en sentimental gennemgang af Freddie Mercurys liv. Så det at tage 24 af de bedste Queen numre og skabe en matrix-fremtids-historie var med sikkerhed det rigtige valg. På den måde hylder vi Queen og Freddie ved at bruge deres musik til at redde den ægte musik, spillet af rigtige musikere på rigtige instrumenter”.

Ben Elton er helt tydeligt stolt af musicalens succes. Men han tager ikke æren. Æren har Queen: ”Du kan ikke definere en kulturel kraft som Queen. Hvis man vidste hvad det var de kunne, kunne man jo genskabe det – men der er noget helt anderledes over Queen. De samler folk. Deres sange spiller på stadions og alle synger med. Det kan hverken Beatles eller andre store band præstere… Der var noget storslået over deres numre, som passede til de helt store mængder af folk – som i samlet flok løftes af at skråle med på ”We are the champions”. Vi oplever hver eneste aften, at selvom folk sidder på deres stole og ser musical, så samles de pludselig når musikken spiller og står op til de numre, der har den fælles puls. De gutter var geniale, og det har jeg så fået æren af at samle til et show”.

Ben Elton behøver nu ikke fralægge sig æren. Det er helt tydeligt, at Elton har en stor finder med i spillet. Der er vittigheder, som er skarpe og gennemførte. Der er den typiske engelske humor, som han netop selv er blevet garanten for. Det er tydeligt, at denne musical netop er udsprunget i en hjerne, der har skabt den galskab der er blevet verdenskendt gennem blandt andre Mr. Bean. Og kombinationen af galskaben fra humoren og stand-uppens verden og så den traditionelle musicalscene er ikke tilfældig: ”Jeg har altid elsket musicals. Som dreng så jeg GREASE her på Dominion, og var fuldstændig opslugt. Og nu har jeg skrevet musicals med Loyd-Webber og Queen. Det er næsten for utroligt til at være sandt. Vi elsker vores show. Vi arbejder på showet hver aften. Der kommer nye historier og vittigheder ind. Den gøres aktuel, og den bliver mere og mere aktuel dag for dag. Vi bevarer passionen. Og vi var fra starten opmærksomme på, at vi ville provokere den traditionelle musical-scene. Det her skulle være helt nyt, og det blev det”.