Thomas Warberg: TIL GRIN

ULLA FRA KORSØR SYNES, AT HAN ER ”TYK, UCHARMERENDE OG ABSOLUT IKKE SJOV”, OG HANS SUCCES GØR FYSISK ONDT PÅ JENS FRA AARHUS. MADS FRA NIVÅ TILSLUTTER SIG OG KONSTATERER, AT THOMAS WARBERG ”TRÆKKER STANDARDEN VOLDSOMT NED”. OG DET HAR DE JO LOV TIL AT MENE, PÅPEGER THOMAS WARBERG OG TRYKKER DERES LIDET FLATTERENDE UDSAGN PÅ DE POSTERS, DER LIGE NU GØR OPMÆRKSOM PÅ HANS WARBERG COMEDY  TOUR 16 – ET ONE-MAN SHOW, SOM HAN TURNERER MED FREM TIL DECEMBER. OG MED DET HAR HAN EN POINTE, DER FORHÅBENTLIG SÆTTER DERES I ET LIDT ANDET LYS.

Thomas Warberg er egentlig ikke et bedre menneske end så mange andre, det siger han selv. Og han siger også, at hans nye show er en spejling af samfundet – og af en tidsånd – der måske er summen af et velfærds-overload, forstået sådan, at vi har det – virkelig – godt. Thomas har det godt. Han er en hvid, privilegeret mand i 30’erne. Han har kæreste, karriere og hus i Kartoffelrækkerne. Han mangler, ligesom mange andre, ikke noget – allerhøjest lidt pli. Og det er det, han sætter spot på i hans nye show, der, noget forenklet opsummeret, handler om måden, vi behandler hinanden på.

”Det er noget med, at vi er meget, meget lykkelige i Danmark. Vi er rige, vi er veluddannede, vi lever i en tryg verden – og alli- gevel er vi de største pikhoveder over for hinanden med jævne mellemrum – ikke mindst på de sociale medier,” siger Thomas Warberg. ”Meget åbenlyst bliver det også i trafikken, hvor vi giver hinanden en fuckfinger, så snart vi synes, der er bare an- tydningen af en anledning til det – og jeg synes, at jeg over noget tid bemærkede, at vi mennesker har en ret veludviklet evne til at finde fejl hos hinanden. Vi sviner simpelthen hinan- den ualmindelig meget til – og det fandt jeg, måske besyn- derligt nok, på sin vis ret morsomt,” siger Thomas Warberg.

Det gør han, fordi han kender det fra sig selv. Og fra sin omver- den. Reaktionen, overreaktionen og de lurende  fordomme, der kommer til udtryk som små ikke så venligstemte udfald, der rammer hvor som helst og når som helst. ”Jeg er optaget af og interesseret i, hvordan det kan være, at vi er sammen med hinanden på den måde. Jeg er også nogle gange frustreret over det – uden at det betyder, at jeg selv hol- der mig for god til det,” griner han. ”Jeg kommer jo også selv til mene noget lidt for meget eller lidt for hurtigt – og jeg bruger også mig selv i showet, der er bygget op omkring historier og oplevelser omkring det her med måden vi behandler hinanden på. Og selvironien er i den grad vigtig. Det skal pege mod mig selv – og det gør det, ”konstaterer han.

FOR UNDERHOLDNINGENS SKYLD
Thomas Warberg, der i 2010 modtog Läkerols Talentpris og siden hen blev en del af blandt andet Live fra Bremen og en stadig større del af danskernes bevidsthed, tager sit fag alvor- ligt, og tror på comedy som en stemme, der kan fortælle os noget om samfundet. I 2015  åbnede han sin egen comedyklub – et lille, intimt sted på Vesterbro, hvor der ikke er nogen bar, fordi det ikke er det, det handler om – til gengæld er der plads til 50 gæster og en masse nærværende humor – også af den slags der befinder sig langt over bæltestedet og be- skæftiger sig med udtryk, levering og indhold. Her har Tho- mas Warberg frit lejde – scenen er, bogstaveligt talt, hans, og det benytter han sig af.

Thomas Warberg bruger klubben som et sted, hvor han kan afprøve materiale, form, arbejde med stoffet og dyrke genren som kunstform. Han missionerer ikke – og betragter ikke klub- ben eller sin comedy som stof, der nødvendigvis skal kalde til eftertanke. Han portrætterer samfundet og de betragtninger, han gør sig – men han har ingen holdning til, hvad hans publi- kum skal stille op med hans udlægning af sagen. Ud over – og det er væsentligt – at de skal more sig.

”Min comedy skal ikke ændre på noget. Jeg taler ind i tiden, men ikke i håb om store forandringer. Jeg er i virkeligheden fløjtende ligeglad med, om det flytter på noget. Det er slet ikke intentionen. Jeg vil bare gerne underholde og sådan set ikke en skid andet,” konstaterer han.

Så det gør han. Han undrer sig højlydt og dyrker det ufrivilligt komiske. Han minder os om, hvor højt vi taler ned til hinanden og selvom det ikke handler ”så meget om billister, som man kunne forestille sig”, så er den obligatoriske fuckfinger i overhalingsbanen en del af påstanden. Han karikerer sine egne og sin egn, og han spidder den perfide Facebook-tone og river hårdt – sig selv med i ”Ha, jeg er for nylig flyttet i Kartoffelrækkerne, og da jeg stødte på en afrikansk familie, der også bor der, var min første tanke, at det måtte være en fejl, for det kan de da umuligt have råd til… Og hvor helvede kom det nu lige fra?!?”

Frit fra hoften, kunne være et bud – for det er en del af man- traet omkring Warbergs comedy. Han taler ind i absurditeten og fra et ærligt udgangspunkt, der ikke freder nogen – aller- mindst ham selv. Han puster sig også op, og bliver fristet til at give Ulla fra Korsør svar på tiltale – men så besinder han sig, og ser det sjove i hele situationen. Og det, lige akkurat det, er i jo nok i virkeligheden en af komikerens største talententer; at kunne se, hvor komisk det i virkeligheden er.

NOTITS AF VIRKELIGHEDEN
Warberg Comedy Tour er vokset frem over tid. Det har fun- det ham i øjeblikke, han hæftede sig ved og som pudsige si- tuationer, han blev vidne til. Og da først han kom til at se på verden og de sociale medier med de øjne, voksede bunken af brugbare notater til en ret omfattende bunke. Med tiden blev det til et helt show, der med meget stor sandsynlighed er tan- kevækkende, hvis du vil, men allermest hysterisk morsomt. Det er jo comedyens force, at den helt nonchalant læner sig  så meget op af virkeligheden, at karikaturen af den bliver un- derholdende. I det glimt, hvor vi genkender os selv eller andre, bliver det virkelig sjovt – og de allerfleste af os er der i Thomas udlægning af virkeligheden – men vi kan altid bare vælge at slå det hen med latter.

”Jeg synes, det her tema har arbejdet sig frem af sig selv,” si- ger han. Jeg blev opmærksom på den her tone og tendensen til at svine andres valg af påklædning eller politiske overbe- visning til på sådan en ret ligefrem måde, og så opdager man jo pludselig, hvordan ens egne holdninger eller udtryksformer også kan stå lidt skarpt i nogle situationer – og når man så  får det fokus, så ser man det overalt. Jeg begyndte at skrive nogle af de her situationer ned – og talte med folk omkring mig om emnet, og så kunne jeg bare se, at bunken voksede  til noget, der kunne blive et rigtig sjovt show,” fortæller han.

Det er to år siden Thomas Warberg sidst var ude med et one- man show. Hans debut. I mellemtiden har han lavet tv, senest ’Det sene sommershow‘ på TV2 – og så har han drevet sin klub og dyrket sit fag.

Han etablerede sig som ”one-liner” – altså en komiker der ar- bejder meget i punchlines, men hans comedy og form er med tiden blevet mere og mere en helhed, hvor der er plads og tid til at lade historierne arbejde sig frem mod forløsningen – der dermed ofte bliver ligefrem proportionelt større… Og hans Warberg Comedy Tour 16 har fået flotte anmeldelser – der kvitteres for indsatsen, formen og evnen til netop at tage publikum med ind i en forestillingsverden, der manes frem i  en symbiose mellem sprog,  mimik og velvalgt indhold.

Thomas Warberg kommer velforberedt, men taler frit fra hoften. Det er på en eller anden måde hans varemærke; ærligheden, der puster sig op til noget, der nærmer sig det absurde, og på den måde bliver næsten vederlagsfrit at svælge i. Det er tilladt ikke at tage budskabet med sig hjem. Det er der, synes man – men det giver mening, hvis man – mest – synes, at det er til grin.

Han har jo ikke nogen egentlig intention om at udfordre publi- kum, men han insisterer på at udfordre sig selv. Han vil ud over kanten, og han vil balancere på den. Hans udtalte selvironi er afvæbnende – og han er måske ikke så indigneret over, som han er inspireret af virkeligheden. Det er vitterlig sjovt, som nogen har den evne…