FRA:   PIA MØLLER SØE [PIA@1CETERA.DK] SENDT: 23. SEPTEMBER 2016 11:13

TIL:   SZHIRLEY EMNE:  HAR DU TID? 

Hej Szhirley

Tillykke. Jeg har lige læst, at du bliver 40 i dag. Det forestiller man sig altså ikke… Og jeg har også lige læst en artikel om  dit nye album ‘Timeglas’, der på en eller anden måde satte sig i mig. Du er så livsduelig, og så minder du mig med den titel og med det cover om, at tiden løber fra os. Eller hvad? Du har, som jeg læser det, uden at have noget erklæret tema på forhånd, skrevet et helt album, der på den ene eller anden måde kom til at have tid som omdrejningspunkt – så hvad er det med den tid? Bruger vi den forkert? Gør du? Og gør det nogen forskel, at du i dag markerer tidens gang – sådan ret konkret og med flag? Bliver man en anden med  tiden?

, Pia.

FRA:  SZHIRLEY

SENDT: 28. SEPTEMBER 2016 16.05.59 TIL: PIA MØLLER SØE

EMNE:  VEDR.: HAR DU TID?

Hej Pia 

Først og fremmest undskyld ventetiden. Det skyldes at jeg havde fødselsdag og releasefest i torsdags. Men jeg kan også ligeså godt smide ærlighedskortet og sige, at jeg som den kunstnertype jeg nu en gang er, ikke dagligt tjekker mails eller svarer lige med det samme. Så er du forberedt.

1000 tak for lykønskningen. Jeg er jo i bund og grund også stadig skide fjollet, og lader mit indre barn få lov at skinne meget igennem. Why so serious ikk´! Det gør slet ikke ondt at blive 40 kan jeg så informere om, hvis ikke du allerede er medlem af ”The naughties”  klubben.

Det er sjovt, for når jeg tænker på lyden af tallet 40, så er det som om mine ører stadig sidder på mit 12-årige ho vede. Det lyder meget ældre end jeg føler mig. Skulle jeg sige hvilken alder jeg ”føler” jeg er, er vi nok et sted imel lem 27 og 32.

Til dit spørgsmål om coveret og dets betydning, er det egentlig ikke tænkt specifikt som at tiden  løber  fra  os. For mig ligger der i titlen også tiden vi ser frem til, tiden der står stille, tiden jeg løber om kap med etc. Og sam tidig havde jeg lyst til at hylde kvindekroppen. Den som feks. har født børn. Den som ikke ligner de tynde model  ler tøjet sidder så forbandet godt på i magasinerne. Den slags timeglas de fleste  på  et  tidspunkt  udvikler  sig  til at have, når de falder på plads i sig selv, og vil skide på hvad nogen derude dikterer er rigtigt eller forkert. Den slags krop med lidt til gården og gaden. For i min optik må der hellere være lidt for meget end for lidt. Jeg er vild med Kardashian-tendensen med kæmpe måse og labre lår. Og spørger du de fleste mænd, altså ikke unge drenge, men rigtige mænd, så vil de helst også have lidt at tage  fat om. Jeg tænker almindelig sund fornuft. Ikke at jeg hylder overvægt, ligesom jeg heller ikke synes at det sen der et sundt signal til ungdommen at være afpillet. Lejet midt imellem, hvor man passer på den krop man skal leve  i resten af livet, men også husker at leve mens vi er her,  og ikke kun overleve. Så spis sundt og fornuftigt i løbet af hverdagene, men giv dig selv lov til at fyre den af i week enden. Nåh, det var vist en lille afvej jeg kom ud på der,  og det har jeg slet ikke tid til lige nu. Jeg skulle egentlig ud ad døren og hente Billen om 4 minutter. Det når jeg ikke lige… Han må lege et kvarter længere i vuggestuen i dag. For jeg skal lige have svaret dig nu, ellers ved man jo ikke hvor længe der kunne gå, inden jeg atter fik sat mig foran skærmen!

Ja, tid blev omdrejningspunkt for pladen, uden at jeg havde planlagt det. Det var åbentbart det emne som lå mig mest på sinde, når jeg skrev. Jeg forsøger som årene går, at administrere min tid bedre og mere fornuftigt. Ikke altid med lige stor succes. Men jeg er blevet bedre til at bruge den fornuftigt, og regner med at jeg for hver dag der går, bliver endnu bedre til at administrere min dyre bare tid.

Jeg vil ikke umiddelbart sige at jeg er blevet en anden med tiden. Jeg har heldigvis heller ikke oplevet noget trauma tisk, som ville kunne have ændret på min personlighed. Det er ikke et spørgsmål jeg kan svare på sådan generelt, da det jo er meget individuelt hvilke spor tiden sætter, hos forkskellige folk. Selvfølgelig har jeg ændret mig igennem tiden, men ikke som i jeg var et helt anderledes menneske  i mine tyvere, og nu er en anden. Jeg er gode gamle mig, med meget mere nyttig erfaring i rygsækken. Og det ny der jeg at være. 

Inde tiden løber helt fra mig, vil jeg smide mit kvindelige korpus op på jernkrikken og hente den ene af de to poder denne krop har lagt ovn til.

Ha´ en dejlig aften Pia 😉 Kh. S

FRA:   PIA MØLLER SØE [PIA@1CETERA.DK] SENDT: 29. SEPTEMBER 2016 00.07.55  TIL:             SZHIRLEY

EMNE:  ER DU BLOTTET

Hej Szhirley

Tak, jeg ved præcis, hvad du mener. Jeg er også – på godt og ondt – 12 år et par gange. Og ikke en dag  ældre…

Jeg synes, din musik er så fin. Og det er noget andet en fed eller god. Den er lige præcis fin. Og selvom jeg kan se i spalter og sende, at du i virkeligheden har for travlt til at fæstne dig ved det lige nu, så er jeg nødt til at fortælle dig, at dine ord  og din lyd, fik mig til at stoppe op midt i det der banale kaos; mad, børn, mails, vasketøj i fuldstændig uorganiseret række følge, for lige at hæfte mig ved  tiden.

Jeg synes, dine ord giver så meget mening. Og jeg er jo veldo- kumenteret ikke den eneste. Hvordan føles det? At du lige nu turnerer med en historie, der siger os noget? Er det overhove- det det, du vil? Eller er det ok for dig, at være eftermiddagens lækre lyd – uden der behøver være mere i det? Der er jo også noget ved udgivne ord, der bliver hængende. De bliver jo til den, du er. For mig og for alle de andre, der lytter med. Jeg forestiller mig lidt, at det må være som at føre en væsentlig samtale om noget der er både følt og skrøbeligt – i al offent- lighed. Men jeg er jo heller ikke musiker, så jeg tager måske fejl? Er du blottet?

LÆS OGSÅ:
DER SIDDER EN MAND PÅ EN BÆNK...

, Pia.

FRA:  SZHIRLEY

SENDT: 29. SEPTEMBER 2016 19.43 TIL:   PIA MØLLER SØE

EMNE:  VEDR.: ER DU BLOTTET

Hahaha, det er godt at vi ikke undertrykker vores indre barn – hele tiden.. 

Hvor gør det mig glad at du finder min musik ”fin”. Det tager jeg som et kompliment. Virkelig! For selvom jeg for- søger ikke at bekymre mig om andres meninger om min musik, så kan det være svært indimellem ikke at komme til at forsøge at ”please” ens publikum, og på forhånd prøve at regne ud hvad det er de gerne vil have fra en. På samme måde som man håber at radioerne vil tage ens musik til sig, og betragte den som det lille skrøbelige nybagte vidunder det er, set med en mors øjne (-uanset om man i virkelighe- den har skabt en øgle i andres øjne). Så at du kan ”se” (læs; ”høre”) min baby som jeg ser den, gør at jeg er nået i mål. Jo jo, selvfølgelig ville det være endnu mere pragtfuldt, hvis hele Dk forstod mine sange som du, og hungrede efter min næste koncert og kastede roser efter mig kon- stant, men at sangene er nået ud til og har rørt et andet menneske end os der  har  været  involveret  i  tilblivelsen af pladen, er mere end vidunderligt. Jeg vil meget hellere ”give mening” for nogle få end at være mængdens lækre eftermiddagshit, som man måske bare groover lidt til, men ikke som sådan lytter til ordene eller får følelsen af   at kunstneren har skrevet denne sang personligt  til  én, om den følelse/situation man nu står i. Jeg ved godt at  der er flere penge i kæmpe hits, men succes for mig kan måles på så mange måder. Og har jeg med mine sange kunnet hjælpe andre med at sætte ord på det de går og roder med, er det langt mere værd end penge på kontoen. Ifht. det der med penge, så er jeg jo bare skide hamrende heldig at jeg også kan bruge min kreativitet på mange an- dre måder, og derved tjene til dagen og  vejen.

Til dit spørgsmål omkring om jeg føler mig blottet, så er det jo mig der helt og holdent bestemmer hvor meget jeg vil dele ud og blotte mig. Jeg synes at det er vigtigt at der indimellem er noget på spil. Hvis man skal nå ud til folk   og ind i deres hjerter, må man tage lidt chancer og stille sig selv forrest, halvafklædt. Ellers kan man ikke kræve af dem at de tør være åbne. Det er for mig vigtigt at mine lyttere kan mærke at jeg heller ikke er perfekt. Vi er alle bare mennesker, men det har vi en tendens til at glemme, når vi sidder og ser på den polerede perfekte verden, vi

konstant bliver bombarderet med igennem de sociale me- dier. Og det skal lige nævnes her, at jeg ELSKER de sociale medier også kaldet SoMe, og benytter mig flittigt af dem. Jeg gider bare ikke kun vise de lækre billeder. Hos mig får mine følgere hele paletten. Hvis man feks. følger mig på Snapchat, så er det mere reglen end undtagelsen at jeg ingen sminke har på, eller filter medmindre det er et af de- res fjollede af slagsen, hvor man får kaninører, mærkelig stemme eller de smukke med blomsterkrans, hvor man ligner en fra en eller anden smukhedsgalakse langt herfra hahaha. Advarsel til dem, der endnu ikke følger mig derin- de, jeg er fjollet, grim, ked, skør, kedelig, snaksagelig – jeg er mig, og jeg gør lige hvad det passer mig. Jeg udstiller mig selv, mine børn, mit liv til den grad hvor jeg føler at jeg stadig kan se mig selv og mit yngel i øjnene.

Nu hopper jeg lige tilbage til det du skriver med at det ud- givne ord bliver hængende, og gør mig til den jeg er. Det  er fuldkommen rigtigt. Jeg er glad for at dem, som lytter til mine sange, faktisk lytter til mine sange og ved at jeg indeholder meget mere end den til tider gakkede, plea- sende, hurtigttalende, storgrinende entertainer  de  har  set i kukkassen. Jeg har førhen ofte kommet til at indtage en bestemt rolle når jeg lavede tv. Jeg var hende der altid havde et kækt svar eller lavede masser af fis og ballade. Alt det indeholder jeg stadig og jeg elsker at være useriøs. Men det betyder jo ikke at jeg ikke gerne vil tages seriøst. Specielt når jeg har et budskab jeg vil have igennem. Så jeg er blevet mere opmærksom på ikke at gakke for me- get ud under interviews. Svare kortere og mere præcist  og øve mig i at tale langsommere. Det kan være en ud- fordring, men jeg har lagt mærke til at selv hvis jeg siger noget skide kløgtigt, lidt hurtigt, eller man lader min indre standupper smide et par indskudte bemærkninger ind her og der, så er det som om at det hos mange ikke går ind på lystavlen på samme måde. Det er som om at nogle har   et talestrøms-filter, som ikke kan sortere i hvad der bliver sagt hvis det går for hurtigt. Bare tag Lotte Heise, speed- snakkeren. Der er så mange, som ikke kan lide hende. Og hvis man spørger ind til hvorfor, så kan de fleste faktisk ikke give et reelt svar, andet end at hun snakker for højt  og for meget! Helt ærligt! Måske er det bare dem som ikke kan følge med. Så det at blive hægtet af er skræmmende, og så er det nemmere at sige at man ikke kan lide vedkom- mende? Man kan mene hvad man vil om Lottepigen, men hun er sgu hverken uintelligent eller kommet sovende  til nogle af hendes succeser! Skinner det igennem at jeg er vild med power-piger?

Nåh, sidespors-dronningen aka mig, har atter ladet tiden løbe fra sig. Nu er det allerede made/bade-tid for minipøl- sen, og jeg har mens jeg har skrevet denne mail både nået at lege, tale om dagen med min mand, spist aftensmad  og lagt vasketøj sammen. Tiden er blevet brugt på mange ting. Men nu skal der fokuseres 100% på Billens aften- rutine, så han kommer godt afsted med Ole Lukøje. Det burde passe med Elton der kommer hjem fra sin anden- sidste optagedag som Lille Per i den nye Far Til Fire film. Vi skal nå lidt kvalitetstid og tale om hans dag, inden han skal i bad og i seng. Men vi skal også lige nå at øve replik- ker til imorgen, og så liiiige et par sider af ”Den Lille Prins”. Derefter står den på opvask og oprydning, lidt flere mails der skal svares på, og så et afsnit eller to med husbonden. Jeg har lynende travlt, så jeg holder her for nu  😉

Håber du også har en hyggelig aften, fuld af kærlighed og hjemlige sysler.

Kh. S

FRA:   PIA MØLLER SØE [PIA@1CETERA.DK] SENDT: 29. SEPTEMBER 2016 20:19

TIL:   SZHIRLEY

LÆS OGSÅ:
ANDREAS BO: Jeg tror på tilfældigheder

EMNE:  HVERDAGSPOESI OG HASTVÆRK

Det giver mening, at du beskæftiger dig med ord! Kærlighed og hjemlige sysler – jo, tak. Med tiden bliver det til en skøn kombination, ikke? Og bedst som man troede, at man skulle skynde sig at få mest muligt ud af tiden, går det op for en,    at den får temmelig meget værdi, jo mere langsomt man tør være til stede i den… Opstår din skaberkraft der? Hvis du altså ved, hvad jeg mener? Er du sådan en, der ser hverdags- poesien? Eller mærker du verden mere end de fleste? Jeg så dig i et interview tale om at sidde på en bænk og være. Det   er (travle) mennesker, der har opdaget hvor hvor meget mere man får ud af tiden på den måde, der har fat i den lange ende hvis du spørger mig. Og det er jo tidens – rædsomme og ba- nale – dilemma, ikke? Vi haster af sted for at nå nærværet. Jeg tænker, at det desværre er mest sandsynligt, at man kommer for sent på den måde…

FRA:  SZHIRLEY

SENDT: 29. SEPTEMBER 2016 23:53 TIL:   PIA MØLLER SØE

EMNE:  VEDR.: HVERDAGSPOESI OG HASTVÆRK

Hahaha, du har så ret. Jeg er født fashionably late, til direk- tørtid, African time eller i min verden kaldet Israelie time, pga. mit ophav. Næsten uanset, i hvor god tid jeg forlader hjemmet for at nå en aftale, så møder jeg nogen på vejen jeg gerne vil give et øjeblik til og høre hvordan det går. El- lers er der en ældre dame, som skal hjælpes over vejen eller cyklen er punkteret, køen på posthuset uendelig eller bro- en oppe…. Jeg forsøger at være tilstede og nærværende i nuet, og det er for de fleste af os udfordrende med mails osv lige ved hånden. For mit vedkommende gør det ofte at jeg i den anden ende, skal løbe om kap med mig selv for at indhente mistet tid. Det er netop også derfor mit behov for at sidde på ”min” bænk og bare være, er vigtigt for mig. Det er noget jeg tager mig tid til, om den er der eller ej. For ellers sniger stressen sig op til overfladen, og den er ikke min ven. Jeg hader når den inviterer sig selv på besøg!

Derimod er jeg ret god til at arbejde under pres. Jeg nær- mest nyder det indimellem! Det der med at der er en dead- line på hvornår jeg skal have en sang færdig. Dog synes jeg det er sjovest at arbejde på den  måde når sangene ikke er til mig selv. Mine sange har det med enten at skrive sig selv på ganske kort tid, og andre gange kan jeg bruge oceaner af tid på at få melodien på plads og ordene helt rigtige. Jeg bliver ofte inspireret af hverdagen og poesien   i den, men jeg mærker også verden – meget! Måske til ti- der alt for meget. Jeg bruger mange momenter i løbet af dagen på at jage tanker om børnemisbrug, dyremishand- ling, forurening af kloden etc. ud af mit hoved. Af samme årsag ser jeg helst heller ikke nyheder, da jeg synes at det mest er død og ødelæggelse, Donald Trump, menneskelig ondskab og dårlige vejrudsigter, som præger dem. Jeg er nok lidt hypersensitiv på det felt. Har jeg først fået billeder sat i hovedet, kan det vare flere år før jeg har fået dem sløret nok til, at de kan ”rummes” i mit indre.

Puha, så sad jeg lige et øjeblik og stirrede ud i luften med en klump i halsen, og tænkte over hvor meget forfærdeligt der foregår rundt om på kloden i dette øjeblik. Og her sid- der jeg trygt i min seng med computeren og skriver til dig. Der er så meget uretfærdighed til. Jeg ønsker ofte at jeg med et trylleslag, kunne redde alle der har brug for det,  og udrydde ondskab. Ja, det er mit indre barn der taler nu. Men man må gerne drømme. Måske hvis man tror nok på det, at det sker en dag.

Min ældste søn Elton sagde for nogle måneder tilbage en aften inden han skulle sove, at når han blev stor, så ville han opfinde en knap, som gjorde at jorden voksede lidt  for hver nat, så der kunne komme nok huse, til at alle i ver- den kunne få et hjem. Og så skulle alle hjælpe hinanden  og bytte ting man havde brug for, så penge ikke var nød- vendige at have. Store fine tanker i et lille smukt  hovede.

Jeg tror at jeg vil lade dette være de sidste ord for i aften, og vende tilbage til hjemlige sysler og kærlighed. Jeg kan mærke at klumpen i halsen skal kysses væk, på Eltons søde næsetip og Billes fede kinder.

Hvis du har en drømmefanger, så husk lige at sende den et blik, så den holder de dårlige drømme fast i sit net, til solens stråler skinner dem bort igen.

Go´nat S

FRA:   PIA MØLLER SØE [PIA@1CETERA.DK] SENDT: 30. SEPTEMBER 2016 08:34

TIL:   SZHIRLEY

EMNE:  NYSSET NÆSE OG KINDER DER TIPPER?

… Og man bliver lidt grundangst, ikke? Man frygter lidt, at    de der bedårende og fuldstændigt uskyldsrene fede kinder kommer til at tippe en dag? Fordi der er noget i verden, der   er så rædsomt uforudsigeligt pludselig. De ødelagte sind der går rundt og bliver så desperate, at de bliver i stand til alverdens ondskab – dem bliver man bange for. Jeg fatter ikke, at man kan køre en lastbil ind i andre mennesker, og jeg forstår ikke, at vi ikke rummer de skrøbelige sind i gaderne. Og mere end det; jeg har kun få ord til at forklare mine børn, hvad det handler om. Og ubalancen er ligesom etableret. Så hvad gør du? Med dit åbne sind? Er det en kunstners (smertefulde) drivkraft i virkeligheden? Og ser du det spejlet i den nyssede næsetip?

LÆS OGSÅ:
Jakob Olrik: MED KÆRLIG HILSEN....

, Pia.

FRA:  SZHIRLEY

SENDT: 01. OKTOBER 2016 10:03 TIL:    PIA MØLLER SØE

EMNE: VEDR.: NYSSET NÆSE OG KINDER DER TIPPER?

Ja! Det er forfærdeligt at tænke på at had kan være så stort, at man ikke kan skelne og lader det gå ud over uskyl- dige mennesker. Jo flere jo bedre nærmest! Og hvad ska- ber det? Mere had. Flere dårlige nyheder. Mere angst og pegen fingre. Man kan jo aldrig vide hvordan fremtiden udvikler sig, men vi kan hver især gøre vores til at verden hver dag bliver et bedre sted at være. Vi må pode vores børn og lære dem at forskelligheder er ok, og kan være en force. Hvis vi lærer at rumme og respektere andre og de- res måske anderledes holdninger, og bare bliver enige om at det er ok ikke altid at være enige, og at konsekvensen for ikke at have en fod i samme lejr, ikke behøver at have forfærdelig konsekvenser, så kan vi nå langt. Lad os gøre vores til at den verden vores børnebørn en gang skal over- tage og styre, bliver et mere kærligt og forstående sted. Et sted hvor man ikke kun er sig selv  nærmest.

Jeg springer i emne, til et bedre sted. Ikke mere had i dag. For jeg sidder her i Rønne på Bornholm og kigger ud på havet mens jeg skriver. Solen skinner og vinden får bla- dene til at hvisle stille. Alt lægger op til at det bliver en vid- underlig dag. Min veninde Sofie skal giftes med hendes Lasse om et par timer, og jeg ved at det bliver en fanta- stisk fest. Jeg er herovre med Camilla som jeg har kendt siden vi var omkring 17. Hendes datter, min guddatter Cassandra blev 18 igår! 18!! Ja, Camilla var tidligt ude, men jeg synes bare alligevel ikke at det allerede er 18 år siden at den lille smukke pige kom til verden. Den tid. Den er vild og ustyrlig, og selv om jeg gerne ville kontrollere den indimellem, så elsker jeg også at den bare galoperer derud af som en vildhest.

Vi har ladet mænd og  børn  blive  hjemme,  og  taget  os en tøsetur. Vi drikker cacao og taler om hvor smuk Sofie kommer til at blive i dag. Jeg har allerede set hendes kjole, men sig det ikke til nogen shhhh…

Camilla har lige skrevet til hende at vi er fremme på ho- tellet og at vi glæder os. Hun har svaret at hun er ved at  dø af nervøsitet, og både Camilla og jeg har sagt at hun skal huske at nyde det, for det går så stærkt! Vi må, profes- sionelle iPhone-fotografer som vi er, tage en milliard bil- leder, sikkert som de øvrige gæster, som foreviger denne specielle smukke dag i kærlighedens tegn, og kan få  tiden til at stå helt stille, når de mindes deres bryllupsdag ude i fremtiden.

Jeg løber. For jeg skal nå at have et bad og gøre mig klar. Kirken kalder snart og vi har egentlig ikke mere tid til at sidde her og dase 😉

FRA:   PIA MØLLER SØE [PIA@1CETERA.DK] SENDT: 2.OKTOBER 2016 12:48

TIL:   SZHIRLEY

EMNE:  ET AFGØRENDE ØJEBLIK

Hej Szhirley

Jeg håber, I havde en dejlig fest. Det er stort at turde sige ja til noget, der rækker helt ud i evigheden – og altså på den måde er uden for tid og sted, vil jeg mene. Det er et afgørende øje- blik. Hvor er dine afgørende øjeblikke? Og har du selv valgt nogle af dem? Jeg ved, at du på et tidspunkt ændrede dit navn – jeg går ud fra, at det var for at skabe de bedste be- tingelser for fremtiden? Tror du overhovedet, at man kan påvirke den slags?

Eller håbede du bare?

, Pia.

FRA:  SZHIRLEY

SENDT: 05. OKTOBER 2016 00:26 TIL:     PIA MØLLER SØE

EMNE:  VEDR.: ET AFGØRENDE ØJEBLIK

Hej Pia 

Undskyld det sene svar. Jeg har lidt mange ting om ører- ne, og er endnu ikke ovenpå efter at have været hårdt ramt af forkølelse de sidste 2 uger.

Men vi havde en dejlig fest i lørdags. Søde mennesker, smukke omgivelser, virkelig lækker mad og et smukt og lykkeligt brudepar. Det fik mig til at tænke tilbage på mit eget bryllup for lidt over et år siden, og det ”ja” jeg ikke som de fleste piger siden barndommen, havde ventet på at sige. Jeg har aldrig rigtig haft den store drøm om at bli- ve gift, men var heller ikke et sekund i tvivl om mit ”ja” da Mads friede d. 4. juli 2013. Det ændrer sig jo nok, som det gjorde i mit tilfælde, når ”den rigtige” pludselig står  der.

Dagen hvor han friede var på flere måder et af mine afgø- rende øjeblikke. Både fordi jeg der er så bange for at binde mig og gøre mig selv afhængig af et andet menneske, tog springet ud i dét at få papir på hinanden, men også fordi jeg på daværende tidspunkt havde plaget Mads om at gå igang med at lave nummer to, siden Elton var omkring 4 måneder gammel. Så jeg øjnede lige muligheden for en romantisk forhandling, og fik sagt at jeg meget gerne ville være hans hustru, men krævede på kærligste vis, at vi så gik igang med at lave den næste arving. Både fordi jeg er lidt over 4 år ældre end Mads og det er min krop der skal bære læsset og efterslæbet, men også fordi jeg selv vok- sede op som enebarn, og det eneste jeg virkelig ønskede mig var en storebror. Så for mig har dét med at få mere end et barn, altid været afgørende. Jeg tror egentlig mere at han gik med til det in the heat of the moment og in the name of love, for han blev lidt lang i ansigtet da jeg kun ca. 3 uger senere fortalte at han atter skulle være far. Jeg var lykkelig og vidste at han bare lige skulle vænne sig til tanken om nye søvnløse nætter, før lykken også bølgede ind over ham. Og som et klogt hoved engang har sagt, så fortryder man aldrig de børn man  får.

Så til dit spørgsmål om nogle af mine afgørende øjeblikke er selvvalgte, er svaret et stort JA. Og Ja, navneskiftet tilbage lidt før årtusindeskiftet, var også et bevidst valg. Jeg har altid troet på energier, og nu tænker mange sik- kert: ”hokus pokus, mig i fokus”, men hvis de lige smider fordommene et øjeblik og uden at skulle stå til ansvar overfor andre eller andet end deres stille sind, husker på hvor ofte de læser deres horoskop og gerne tror på det,   er det positivt, så skulle de måske have lidt mere respekt for de dersens energier, som går hånd i hånd med tankens kraft. Ja nu bliver det ”urtet” for mange, men prøv at tage det helt tilbage til den gang vi var små, og sproget endnu ikke var særlig veludviklet. Der brugte vi vores medfødte instinkter meget bedre. Vi var mere fintfølende og mær- kede stemninger tydeligere. Det er en egenskab jeg synes er synd hvis vi lukker ned for. For det er et nyttigt redskab ude i det sociale liv. Selv dem der ikke tror på energier, kan ikke benægte at når man træder ind i et lokale og giver sig selv et øjeblik til at scanne rummet, så får man nogle klare fornemmelser for, hvor man har lyst til at opholde sig og hvor man absolut ikke har lyst til at være. Det er en gave  vi har fået, så brug den fornuftigt og lyt til den. Nogle kal- der den mavefornemmelse istedet for energier. Whatever works for you.

Da jeg ændrede mit navn fra Shirley Haim til Szhirley Rokahaim (plus et par mellemnavne) var det selvfølgelig med henblik på at skabe de bedste betingelser for fremti- den. Idet jeg tror på energier, gav numerologien dét mere mening for mig at ”gå op i” end astrologien, trods dét at de ikke ligger langt fra hinanden. I astrologien er jeg født imellem to stjernetegn og er ikke helt sikker på om jeg er jomfru eller vægt. I numerologien er der ingen tvivl om at jeg er en 5´er. Man tager tværsummen af datoen man er født på, så man er altså en 5´er hvis man er født d. 5., 14. eller 23.

Ligeledes har du i numerologien mulighed for at ændre på de energier du har i dit numeroskop, såsom de talværdier/ energier dine forældre via dit navn tildelte dig, hvor du i astrologien kigger på hvor stjernerne stod, da du kom til verden, og det er umiddelbart lidt svært at ændre på. I nu- merologien er det kun din fødselsdato som er statisk. Alt andet er en del af et større regnestykke, som skal gå op  for at skabe balance, fuldstændig som med arkitektur og musik. Så det handler om at regne sig frem til løsningen. Simple as that. Dermed ikke sagt at livet så bare bliver en dans på roser, helt uden bekymringer eller lignende, men hvorfor ikke gøre vejen mindre bumpy, hvis man tror på at det kan lade sig gøre? Er det så tallene eller tankens kraft som virker her? For mig er det sådan set hip som hap, så længe at resultaterne har et positivt  udfald.

Lad os lege lidt med tankens kraft. Tænk over hvordan det kan være, at når man feks. efter flere år pludselig tænker på en gammel skolekammerat, så støder ”tilfældigt” på dem ikke længe efter. Er det tilfældigt eller tiltrækker man dem via tankens kraft?

Jeg tror personligt at det har med tankens kraft at gøre. F.eks. så lav dette forsøg næste gang du skal et sted hen, hvor du ved at det er svært at få en p-plads. Istedet for på vejen i bilen at sidde og tænke over hvor irriterende det  er, at der ingen plads er når du når frem, så begynd 5/10 minutter inden destinationen er nået, at sige til dig selv   at det er skønt at du får en god plads. Sæt pris på den og tak på forhånd for den. Så vil jeg med garanti love dig en god plads 8 ud af 10 gange. Where focus goes, energy flows, som de så præcist beskriver det i ”The Secret”. Kan varmt anbefales, hvis man skal have lidt hjælp til at lære hvordan man vender sine tanker positivt.

Det gælder ikke kun p-pladsen. Indfør de positive tanker meget mere i hverdagen, og tro på at du fortjener det bed- ste. Vær taknemmelig for det du i forvejen har, tag over hovedet, et godt helbred osv. og bed så universet om at eftergive dine ønsker. Nogle vil blive indfriet med det sam- me, andre først når du er klar til det eller virkelig fortjener det. Hvis tankens kraft ikke kan et eller andet, er der så no- gen som kan forklare mig hvorfor ordsprogene: ”Tro flyt- ter bjerge” eller ”Be careful what you wish for, you might get it” er opfundet?. Præciiis! Så prøv at vende tankerne til noget postivt og se om ikke det belønner  sig.

Ja ja, det var vist lige det afrundende ord fra mit lille fore- drag ifbm. Global Dignity om SoMe og positiv tænkning tidligere på dagen, som lige stak snuden frem igen ha- haha 🙂 

Lyder det helt urtet og mystifystisk for dig, eller bruger du også tankens kraft i ny og næ?

S

FRA:   PIA MØLLER SØE

SENDT: 5.OKTOBER 2016 00:37:31 TIL:    SZHIRLEY

LÆS OGSÅ:
HVAD FLYGTER DU FRA?

EMNE:  TAK FOR ORD

Szhirley, tak.

Jeg tror ikke, jeg bevidst bruger tankens kraft – men jeg bliver ofte overvældet af intuitionen. Tæller det? Den kan noget.  Og måske er det også med den, vi lytter til hinanden. Tror  jeg. Og jeg tør godt ønske for dig, at du lykkes med det hele. Jeg tænker, at dine børn har nogle heldige kinder – og at du kan være ret tilfreds med din bidrag til verden. Jeg har stor respekt for mennesker, der tør gøre en forskel – fordi man – uanset – får sat en masse på spil!

Tak fordi jeg måtte lægge øre til. På alle måder… Pia.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here