Summen af det simple kan være uendelig. Og vi kender alle sammen stoffet. Vi har en ide om, hvem Svante Svendsen, født Svensson, er, vi forstår, at det kan lykkedes at være lykkelig i én eneste dag og i tvivl de fleste andre. Hvis man ikke helt ved, hvem man er.

Benny Andersen, den danske poet, der har evnet at skrive sig længst ind i den danske folkesjæl, og for nogen har karakteriseret den, er ophavsmand til det ’Muddersmål’, der i øjeblikket tales (om) på Nørrebro Teater. Og der skal ingenting – eller temmelig meget til, at skabe en forestilling om Benny Andersen og hans Svante. Man skal lade ordene tale for sig selv – eller også skal man lade Anders Berthelsen og Lise Baastrup gøre det, og så skal man træde varsomt og begavet ud på de skrå brædder, hvis ikke man vil skabe en konflikt med det publikum, der allerede sidder og forestiller sig noget. Så det gjorde de.

Berthelsen og Baastrup gav Andersen, Svante og Nina deres helt eget vidunderlige liv; hysterisk morsomt (også for dem selv), levende, tragisk, ulykkeligt og mest af alt medrivende på en måde, så vi forstår endnu mere af det, vi ikke kan vide. Det var morsomt og fint – og det var så meget mere end en hyldest til poesien og dens ophav – det var Benny Andersen læst og påtalt, så vi kunne se, helt tydeligt, hvad der kan stå mellem linjerne. Alt det vi længes efter. Den historie vi fortæller om og til os selv. Selvoptegnelser, der bliver til et digt og en sang. Lyden af et levet liv der, hvor vi er allermest i tvivl.

LÆS OGSÅ:
Wanna dance?

Svante fremstod som en mand, der var rundt på gulvet – som et greb, et teatralsk virkemiddel, vi kunne forstå. Benny Andersen som et menneske, der stod et øjeblik i skyggen af sig selv. Men alt kom frem i lyset med kvindelist, mandsmod en dygtig teaterinstruktørs greb. Det var så fint!

Anders Berthelsen kan nemt bære Svante og gør det både morsomt og medrivende og Lise Baastrup kan noget fuldstændigt enestående med sin gestik, der giver genlyd i alt det, vi andre forestiller os.

Og så står han der, digteren, lidt ved siden af sig selv – og et øjeblik efter alligevel ved sig selv. Det er tydeligt, at Svante længes hjem – men ingen kan helt vide, hvor det er. Malmø? Måske – mere sandsynligt er det, at det er ham selv, han er faret vild i. At han egentlig er en anden og ikke helt sig selv. Det kan lyde som det samme – men det er det lang fra. Nina tager ham på ordet – og det er til at blive vanvittig af, hvis man ikke fik udtryk sig klart. Men de finder hinanden der, hvor livet både kan kyses og kysses til en art lykke, der rækker til en drøm og et digt.

LÆS OGSÅ:
Det epidemiske samfund

Og så sad man der og håbede, at ingen ville bryde lykkeligt uvidende ud i sang. At vi ikke som en påstået folkesjæl skulle ende med at falde hinanden om halsen og konstatere ”at livet sandelig ikke er det værste man har”. Og det skulle vi heller ikke. Eminente Lise Baastrup lod os vide, at livet er smukt – og enkelt og fint, at det er godt nok, og at det kan lykkedes. Om lidt er kaffen klar – og vi kan sagtens finde melodien, men vi må påtage os den, måske dem, vi er. Vi må stå ved virvaret og den til tider uskønne underbeviste stemme, der vil mødes over en porter i porten. Vi må forstå, at vi er den historie, vi fortæller om os selv – og mere til. Og måske er Svante på en måde væk for altid; Måske er Svantes Svanesang vidnesbyrd om det usædvanlige mod, der skal til, når vi tager afsked med et vrangvilligt alterego, der insisterende vil os noget. Og så udkommer vi som os selv – mellem linjerne i en sang og i et spotlight, der egentlig ikke er vores; men som blev det i historien. Det er det det fine ved det, vi kan deles om fortællingen, når teater er allerbedst.

LÆS OGSÅ:
KOM NU! Liderlig litteratur til kvinder der (ikke) kan helt selv

Og det var SVANTES LYKKELIGE DAG, der således blev til vores ditto.

[et cetera] giver 6 stjerner til Nørrebro Teaters Forestilling.

(Mød Benny Andersen helt privat – i næste nummer af magasinet)

Forfatter: Benny Andersen. Instruktør og bearbejder: Niclas Bendixen. Scenograf: Julian Toldam Juhlin. Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Lise Baastrup og Nørrebro Teaters Folkekor. Musikere: Søren Graversen, Anders Birk og Thomas Hamilton.

’Svantes lykkelige dag’ spiller på Nørrebro Teater indtil 23. december.

Tidligere artikelKOKs KØKKEN #1
Næste artikelAT SKABE SIG

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here