Susanne H. Kundsen

HVEM ER DU?
Jeg er indfødt aalborgenser, vokset op som den næstyngste i en søskendeflok på fem. Umiddelbart efter gymnasiet rejste jeg til Spanien og siden til Schweiz, hvor jeg arbejdede som bartender gennem et par år. Til sidst besluttede jeg dog, at jeg ville
have en uddannelse og vendte hjem. Siden har jeg igen slået rødder i Aalborg og bor i dag i en lejlighed tæt på centrum. Faktisk kan jeg slet ikke forestille mig at bo et andet sted end midt på stenbroen, selvom jeg er rigtig glad for at få jord under neglene. Heldigvis kan der være temmelig mange planter på en lille altan…

HVAD ER DU SÅ?
Jeg er uddannet cand.mag. i tysk/internationale studier og medievidenskab, hvilket bestemt ikke er det klogeste valg, jeg har truffet i mit liv. Det var først, da jeg læste journalistisk et semester på Zürich Universität i Schweiz, at jeg fandt min rette hylde. Siden har jeg lavet tv, skrevet artikler til både lokale og landsdækkende aviser og magasiner samt har arbejdet som chefredaktør på et livsstilsmagasin. I dag deler jeg min tid mellem min egen forretning som freelancejournalist og forfatter og et job som journalist på Aalborg Universitet.

WIENERBØRN?
Wienerbørn – barndom i krigens skygge er min første bog, og den handler om fattige og underernærede børn fra Wien, der kom til Danmark på rekreation efter første og anden verdenskrig. Ideen til bogen begyndte at spire, efter jeg havde skrevet to artikler
om wienerbørnene til Kristeligt Dagblad, og siden har jeg gravet i arkiver, læst i gamle aviser og interviewet både wienerbørn og nogle af de danske familier, der tog imod børnene. Bogen fortæller derfor om baggrunden for, at wienerbørnene kom til Danmark og krydres med personlige beretninger fra fem wienerbørn.

LÆS OGSÅ:
"2020" ... med egne ord

STORE ORD?
Jeg er ekstremt nørdet, når det kommer til ord. Dansk er et usædvanligt rigt og nuanceret sprog, og derfor synes jeg, at det er
trist, at vi ofte – af ren dovenskab – forfalder til at bruge de samme ord igen og igen. Jeg kan drive de fleste til vanvid, når jeg sidder og pusler med ord, men jeg synes, at det er sjovt at finde et ord, der giver præcis den stemning, jeg leder efter. Og så giver det altså sproget kant, når du tør tage stilling til de ord, du bruger.

KULTUR?
Jeg er bange for, at det er et meget ustabilt forhold. Som de fleste, der har byens tilbud lige uden for døren, benytter jeg mig alt for sjældent af dem. Men generelt kan jeg godt lide at lade mig overraske og opsøge arrangementer, som fører mig en smule uden for min comfort-zone. Sidste år var jeg til fernisering på en kunstudstilling med værker, der absolut ikke ramte min smag, men de fik mig alligevel til at tænke, og nu er jeg endt med at købe et litografi af den pågældende kunstner. Jeg vil dog også godt indrømme, at det ikke ender sådan hver gang. Jeg har prøvet at forlade en teaterforestilling i pausen, fordi jeg ikke kunne overskue så meget som et minut mere.

LÆS OGSÅ:
Danske Haps Nordic vil klæde maden i miljørigtig stofemballage

PRÆFENCER?
Jeg holder meget af film, og uanset om der er smalle kunstfilm eller amerikanske blockbusters på plakaten, er jeg enig i, at
film skal ses i biografen. Og de seneste måneder har jeg faktisk været en hyppigere gæst i biografen end ellers, for jeg kan godt lide film med et historisk islæt, og denne sæson har jo budt på spændende, danske film i den genre. Særligt En Kongelig Affære kan jeg varmt anbefale. Og så havde jeg egentlig bestemt, at jeg i år ville høre en masse foredrag på Ordkraft, men arbejdet kom i vejen. Jeg er dog helt sikker på, at jeg skal en tur forbi Nordkraft næste år, for jeg synes, at det er fantastisk, at det på så kort tid er lykkedes initiativtagerne at

Tidligere artikelJohan De Renouard: Bag facaden
Næste artikelKasper Anthoni: Mit favoritsted er i køkkenet

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here