Der er ikke et sekunds stilstand til at tænke sig om – og det er netop hele ideen med impro-comedy, som har været specialklassens mærkevare i 12 år. Impro-comedy består i at bede publikum om en række ord, som gruppen derefter skal optræde med. Det går hurtigt, der tænkes ikke før der tales – og i disse krænkelsestider er det ekstremt befriende, at vi alle i salen er med på, at det er selve præmissen. Man taler mens man tænker – ufiltreret.

Hvert show er dermed unikt og i salen var mange, som havde været der før. Det faste stampublikum, der er med på legen fra første sekund – og tydeligt havde tænkt hjemmefra, hvad der mon vil ske hvis de råber “russisk, kærlighed, kukkeurmager og genert”. Straks tager specialklassen udfordringen op – og leverer præcist det, som vi krævede af dem – eller overrasker med at levere det modsatte.
Det er tydeligt at Kasper Gattrup, Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard kommer fra skuespillets fundament. De er ikke “bare” stand-up, men spiller rollerne med mimik og kropssignaler, der er lige i skabet. Dygtigt og hurtigt fanger de hinanden, som en sjældent sammentømret vennekreds, der ved præcist hvor hinanden vil hen med en lille hentydning eller et signal. Og de holder gryden varm, så det ikke bliver mekaniske når de driller hinanden ved at ændre hele historien midtvejs, så de sætter modspilleren i en nærmest umulig situation. Undervejs er vi i nærheden af karakterskuespil-præstationer på scenen, virkelige personager så ufatteligt skarpt gengivet. Ud af det blå.
Det kan nemt lyde som en leg, der er sjovere at være med i end at se på – men det er det ikke. Man bliver gang på gang både overrasket og fuld af beundring for de kvikke hjerner, der balancerer mellem platheder og subtile hentydninger mellem linjerne. Det bliver aldrig middelmådigt og banalt. Der er svirp til aktuelle sager, der således både gav rå kommentarer til Covid19, Arnes tur, Jeppe Kofoeds sag og et liv med hysteriske teenagebørn på bagsædet.
Konceptet er eviggyldigt. En række skabeloner, hvor der skal mimes til en enkelt persons fortælling, skal afsynges sange som findes på undervejs, hurtigt skal leveres en lille fortælling eller gættes folkesange som publikum har skrevet til dem i pausen – og udefra disse lege, leger vi med. Og vi er del af komikken. Publikum var fra børn til bedsteforældre – og mens et barn på 11 måske ikke forstår den subtile henvisning til det europæiske samarbejde, klukgriner samme, når en køretur netop har et hysterisk barn på bagsædet. Vi er med på flere planer, som i et H.C. Andersen-eventyr, der på samme tid formår at indfange de unge som de gamle – med hver deres punchline.
For os boomere, der engang så “Hatten rundt” på Danmarks Radio i bedste sendetid, ved vi hvad det handler om. Men selvom det dengang i 90erne både var nyt og sjældent upoleret på statsradiofonien må man overgive sig til Specialklassens udgave. De er ganske enkelt dygtigere og ubetinget hurtigere – ligesom kammeratskabet mellem de tre er tydeligt. Aftenen på Skråen i Aalborg var med god plads. Som ethvert andet kulturelt arrangement er i koronaens skygge. Der sker noget med publikum, når man ikke sidder som en tætpakket klump af grinebidere. Et grin bliver større, når sidemanden først begynder. Med specialklassen smittede vi hinanden med grin på trods af afstand. Det siger en del om niveauet.
Skulle du få mulighed for at komme til et par timer i specialklassen, så slå til. De er lige nu på tour danmark rundt – og trods retningslinjer og en deadline kl 22, bør lige præcist det valg være helt uden betænkningstid. For den præstation får de 5 af 6 stjerner.
Se tour-plan på specialklassen.dk
LÆS OGSÅ:
Ny Fortnite-bog til de unge: Læs spillet

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here