Denne sommer er der ingen tvivl. Nu er det ikke længere kun de douce toner, vi skal gå efter, når sommergarderoben skal opdateres. I år skal der nemlig knald på farverne! Især farver som pink, cerise og lyserød, klar solgul og frisk mint er ikke til at komme udenom – både i form at enkelte strejf og deciderede helfarvede elementer.

 

Men bare rolig. Du behøver ikke at udskifte hele gaderoben for at være med på sæsonens nye farver. Med få nye elementer kan du kombinere på kryds og tværs med det, du allerede har i skabet – og på den måde skabe dit eget unikke og personlige udtryk. På Masai.dk kan du for eksempel finde et stort udvalg af afslappet og smart modetøj i sæsonens nye og aktuelle farver.

 

Lyserøde nuancer

En af sæsonens store farver er den feminine lyserøde, som er ideel til at skabe et lyst og sommerligt udtryk. Skal der mere knald på farverne, kan du bruge en klar pink eller gå efter en frisk ceriserød. Ønsker du et mere afdæmpet udtryk, som stadig er i den feminine farvepalet, er det den støvede rosa, du skal gå efter.

 

Et strejf af lemon

En frisk sommergul er en anden måde at lukke lyset ind i din garderobe på. Farveskalaen strækker sig lige fra den pastelagtige lysegule til den mere karryfarvede og er smuk i kombinationer med khaki og cremefarvede nuancer. Sæt for eksempel en knaldgul top til en cremefarvet capribuks eller et par smarte løse bukser i hør.

LÆS OGSÅ:
Sådan får du mere ud af din pension

 

Frisk mint

Giv din sommerstil et frisk pust med mint. Den grønne nuance er flot og forfriskende og kommer smukt til udtryk i både grafiske mønstre og bløde vævede stoffer, så gå efter mønstrede kjoler, ensfarvede toppe eller florlette cardigans.

 

Klassikerne holder altid

Er du til et mere afdæmpet og tidløst udtryk, skal du ikke fortvivle. Du kan også sagtens byde sommeren varmt velkommen i klassiske farver som mørkeblå, oliven, khaki og grå. De skaber ro og enkelthed i din stil – og fås i et væld af lette, transparente kvaliteter, der passer perfekt til de lune sommerdage.

 

Og ellers er den hvide farve en sikker vinder, når sommeren melder sig, og 2017 er ingen undtagelse. Både i sin rene form og i de knækkede udgaver ’vanilje’ og ’creme’ skaber den en smuk kontrast til solbrun hud. Gå efter sprøde hvide skjorter, lette transparente toppe, tynde cardigans og knitrende capribukser – og skab et kridhvidt look fra top til tå.

Tidligere artikelHandel med valuta vinder frem i Danmark
Næste artikelUngecoach: Forældre kan trygt søge hjælp til deres teenager

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here