SIGURD BARRETT: Næsten hele historien…

Sigurd Barrett fortæller danmarkshistorie – mest for børn, men også for deres voksne. 128.000 års historie på 40 kapitler. To tykke bøger, et brætspil og et computerspil er blandt virkemidlerne, når børnene skal lære om alt fra istiden til grundtvig. historien er vores fælles arv – og Historien finder sted lige nu…

Sigurd Barrett – det er ham med Bjørnen Bjørn – men det er også ham med en kandidatgrad i musikvidenskab, en fortid som jazzmusiker i Trio de Janeiro, fem børn og en erklæret ambition om at formidle musik og historier til børn, på en måde, der ikke degraderer deres forestillingsevne.

Det er ham, der har modtaget Rosenkjærprisen i anerkendelse af hans evne til at formidle musik og musikhistorie på en måde, så det bliver tilgængeligt for et bredt publikum og lige nu er han aktuel med Sigurds Danmarkshistorie, et projekt, hvis historie går mere end seks år tilbage i tiden, og over årene har bredt ud til en vidt forgrenet formidlingsproces, der opererer på stort set alle tilgængelige platforme.

Søren Sigurd Barrett er født i 1967 og voksede op som ønskebarn i Jylland hos et lærerpar, der adopterede ham, da han var 7 måneder gammel. Hans adoptivfar var musiklærer, og han kommer således fra et hjem med klaver. Og han befandt sig godt der, både ved klaveret og i familien, hvor der var masser af kærlighed og plads til at udfolde det, der siden hen skulle vise sig at være et talent, der rakte – så rigeligt – til en levevej. Men vejen var snørklet og aldrig givet – Sigurd Barrett har spillet både jazz, diskomusik og ernæret sig som sølvbryllupsorganist. Han har undervist på højskoler, instrueret musicals og rejst rundt i verden med sit band, der spillede latinamerikansk jazz. Og så har han tvivlet et utal af gange – aldrig på lysten og sjældent på evnen, men på, om det virkelig kunne lykkes, det med at ernære sig som musiker og entertainer:

”Det har fandeme været en lang proces, at gøre musikken og formidlingen til min levevej – og jeg har virkelig tvivlet på, om det overhovedet lod sig gøre,” fortæller Sigurd Barrett. ”Jeg har ofte tænkt, at det gjorde det nok ikke, og det er virkelig kommet ad omveje. Jeg har prøvet at bryde igennem som popmusiker – erkendt, at det er mislykkedes og endt med at skylde en masse penge væk. Dem har jeg så måttet tjene ind igen som nisse på forskellige ladvogne og på værtshuse i Skjern, hvor jeg har spillet til klokken halv fire om natten, imens gæsterne sad og kastede stearinlys efter mig, fordi de synes jeg var åndssvag og ikke kunne den rigtige sang med Kim Larsen. Jeg har virkelig været hele turen igennem” smiler han.

Uanset har en stædig skabertrang forfulgt ham som en formildende omstændighed, der betyder, at han til stadighed måtte gøre et nyt forsøg. Og som nybagt far i 1994 ulmede drømmen om at lave tv og musik for børn i pianisten og forfatteren – gudskelov – for en hjemmeproduceret demo, der blev lavet hjemme i stuen og sendt ind til Danmarks Radio blev til Sigurds Bjørnetime og utallige udsendelser på DR, der så potentialet i Barretts evne til at formidle i – reel – børne-
højde;
”Jeg kunne godt mærke, at det her med at formidle til børn passede mig godt. Det er noget særligt, og det er sjovt – men jeg kunne også hurtigt mærke, at man meget nemt, kan bringe nogle vægtige ting i spil, og gøre børne-tv til andet og mere end fortællinger om katte og heste. Du kan godt have en ambition om at ville give børnene mere end underholdning med på vejen, ” fastslår han.

SYMFONIER, BIBLEN OG DE NORDISKE GUDER
Så han gav dem mere end underholdning – og således blev oboen, bratschen, Bach og Beethoven til en del af danske børns bevidsthed, da Sigurd Barrett etablerede ’Sigurd og Symfoniorkesteret’ – et projekt der, i modsætningen til, hvad man måske umiddelbart skulle tro, tryllebandt børn og åbenbarede en verden af klassisk musik for en aldersgruppe, der ellers ikke er flittigt repræsenteret, når der er symfoniske koncerter. Efter den succes fulgte ’Sigurd fortæller bibelhistorier’ – 24 kapitler der fortolker og formidler nogle af bibelens væsentligste fortællinger i børnehøjde, og så var det de nordiske guder og de græske ditto. Børn lytter, når Sigurd fortæller – og med 160.000 solgte eksemplarer af bibelhistorierne, er det ikke så få børn, der har fået Sigurd Barretts udgave af skabelsesberetningen hvisket i øret ved sengetid.

”For mig handler de projekter om at gå ud, hvor isen er tynd. Jeg kunne godt have spillet orgel eller undervist i musik på et gymnasium hele mit liv, men jeg har en trang til at prøve ting af, der kan synes svære. Svendestykket må være ’Sigurd og Symfoniorkesteret’. Det projekt var på papiret så stor en udfordring i kraft af, at musikken er abstrakt, musikerne har sort tøj på og ser – med et barns øjne – ikke koncentrerede, men sure ud, musikken varer i en evighed og der følger ikke nogen historie med, med mindre børnene selv er i stand til at skabe den. Det synes jeg, var en fin faglig udfordring; at se, om jeg kunne nå ind i børnenes hjerter med,” fortæller han.

Det kunne han. Og det kan han. Og nu er hans nye projekt; Sigurd fortæller Danmarkshistorie en realitet. 128.000 årshistorie, fortalt og formidlet i 40 kapitler som en iskold beretning om neandertalermennesket, Grauballemanden, der

måtte ofre sig for fællesskabet – og Gud ved, hvilke stensikre beviser, Blåtand måtte have sat til eftertiden. Måske kom Dannebrog som sendt fra himmelen og Gutenberg havde ordet noget så eftertrykkeligt i sin magt; på en måde kan historien virke som Luther lykke, men så er der den stygge sag om den fedtede greve og en værre Griis, der endte hovedløst – og måske må man forstå, at den, der vil bestemme alt, kan være vældig ene. Således er historien både teatralsk, morsom og oplysende. Der er og var et yndigt land – og det levende ord får agt som det har magt – akkurat som en særlig
kvinde med mandsmod, der danner præcedens for nutidens kvindeforståelse. Andelsbevægelsen var rørende. Nye ideer får luft under vingerne – der var en gang – siden hen et slot og det er der endnu, på samme måde som Ankers ånd og de grænser, vi er ude for at afsøge. Måske netværker det i tidsånden og fremtiden kan med rette synes uvis.

De 40 kapitler er et bud på Danmarks væsenligste historie. De er fortalt med både klassiske og uventede greb og de Barrett’ske dialoger gør konger, politikere og jernalderfolket levende og forståelsen attråværdig. Projektet har været seks år undervejs, og udgangspunktet er undervisningsministeriets historiekanon, der i 29 punkter har samlet de begivenheder, man statsligt mener, enhver folkeskoleelev bør have begreb om. Sigurd Barrett har føjet 11 til, og slutproduktet er et to binds bogværk, en dobbelt cd, en dobbelt LP, et brætspil, en sangbog, et korhæfte, en række musikvideoer, en tv-serie samt undervisningsmateriale bestående af en elevbog, en lærervejledning, et digitalt spil samt en aktivitetsbog. Herudover rummer projektet et iPad spil og 40 film med udgangspunkt i bogens kapitler, der – ligesom iPadspillet – bliver gratis tilgængelig via websitet.

”Danmarkshistorien er så vedkommende – og jeg har virkelig gjort mig umage med formidlingen – og i øvrigt også kildekritikken. Jeg har et begreb, der hedder ’stopord’ – altså ord, der får børn til at gå i stå i fortællingen, fordi, de ikke ved, hvad de betyder. Dem sikrer jeg mig, at der ikke er for mange af, så når jeg skal formidle historien om Kanslergadeforliget, så sorterer jeg ord som flertalsbeslutning og doktrin fra – jeg omformulerer, så børnene kan blive i fortællingen og forståelsen,” fortæller Sigurd Barrett. ”Jeg har en ambition om, at man efter hvert kapitel skal være blevet klogere. Man skal have forstået stoffet, og derfor bruger jeg også dialogen i mine kapitler. Jeg lader neandertalerne samtale og prøver at gøre det sjovt og levende på den måde. Sproget skal selvfølgelig være både smukt og poetisk, men det må ikke være målet i sig selv – det skal være midlet.”

Det lyder godt – altså virkelig godt, og symbiosen mellem de 42 sange og historierne er fint fuldendt. Svend, Knud og Valdemar – de ville virkelig noget, det kan man høre i den taktfaste rytme, der slår tonen an – og længslen efter virkelig at mærke verden bliver allestedsnærværende i hyldesthymnen til guldaleren ”Nu er det jeg-tid og du-tid, det har jeg lige bestemt. Nu skal vi leve, så nuet bliver så smukt, at det aldrig bliver glemt”.

INGEN OFFENTLIG STØTTE!
På den måde får danmarkshistorien sin egen lyd, og spejlingen mellem tidsperioden, fortællingen og de instrumentale greb, klæder gensidigt sange og historier.
Sangene supplerer bogens kapitler – og det fondsfinansierede iPad spil, der er frit tilgængeligt på www.sigurdsdanmarkshistorie.dk, er endnu en brik i den samlede formidling af historien, ligesom brætspillet og undervisningsmaterialet er det.

Projektet er gennemført uden offentlig støtte, på trods af historierne om det modsatte. ”Jeg ønsker ikke at bruge danskernes skattekroner på det her – og det har jeg heller ikke gjort. Jeg ville dog meget gerne have den digitale dimension med – og et Ipad spil koster altså flere millioner at udvikle, det kunne og ville jeg ikke selv binde an med, og derfor er den del fondsfinansieret. Af samme grund er spillet frit tilgængeligt så alle helt gratis kan downloade det via websitet. Ingen tjener eller har tjent penge på den del,” siger Sigurd Barrett.

Og måske kan Grundtvigs kongstanke i første omgang synes en anelse fjern for en 5-årig, for hvem istiden primært er fløde-forbundet i bedste fald sagnomspundet, men når Sigurd Barrett tager folkeoplysningen bogstaveligt og giver Grundvig nye – mega-seje – ord med på vejen, så kan vi læne os tilbage i dem. Og børn er de nærmeste voksne. Det er deres tur lige om lidt – og i en global virkelighed, hvor ingenmandsland potentielt er allemandseje, bliver vores fælles historie et væsentligt ståsted i forståelsen af, hvem vi er. Vi er dem, hvis ”historie fortsætter hos os selv. Dem, der skaber historien fra nu af”.

”Historien er det, vi har til fælles, og børn på fem år bliver voksne og tager over en dag, ” siger Sigurd Barrett. ”Og skal de vide, hvad en munk er? Ja, det skal fandeme. For det er det, vi står på skuldrene af. Vi står på skuldrene af Grundtvigs levende ord, andelsbevægelsens ide om fællesskab, oplysningstidens rationale og Holberg, der var med til at bane vejen for, at vi i dag – mere end 200 år senere – kan ytre os og lave sjov med magthaverne, på en måde, der bringer os i øjenhøjde med det demokrati, der ikke er nogen selvfølge ude i verden.”

HISTORIEN FINDER STED LIGE NU
Historien er vores arv. Den tradition, vi er skabt af. Vi ved, at vi kan genetablere et land, der har været ramt af krig. Vi forstår, hvordan hele verden forandrede sig en november-dag i ’89 og det giver mening, at tale om en nutidig debat i Grundtvigs ånd – den der taler for dannelse og duelighed som en folkeret og pligt og minder os om, at ”solen står med bonden op”. Danmark er vores – vi deler lyset, også med de lærde, men oplyst bedst er dem, der er mest på færde.

Det er det, der er vores fremtid – og selvom lige akkurat fremtiden er en historie, vi ikke kender, så gælder det, at vi skaber den på et øjeblik og at den varer en evighed.

”Mit dogme er, at historie ikke er noget, der var engang. Det er noget, der finder sted lige nu. Det må ikke være en gabende kedelig historie om noget, man ikke forstår – min intention er, at få fortalt børn, at historien er levende og foregår lige
nu. At den har meget med både dig og mig at gøre, og at vi i øvrigt selv er med til at skabe den.”

Sigurd Barrett har samarbejdet med historikere om projektet. Al materiale er kildekritisk gennemgået og han har gjort en stor, møjsommelig og ihærdig indsats, for at kunne videre-

formidle den historie, der bedst kan verificeres. Han etablerer fortællingen som en myte, når det er det, vi tror, den er – og gør læseren opmærksom på den historiske usikkerhed, der er en del af præmissen for en del historisk formidling.

”Jeg har brugt alle mine evner til det her, og jeg har gjort mig virkelig, virkelig umage. Jeg er pavestolt over projektet – og føler, at jeg kan blive 50 år med god samvittighed. Tænk, at man har fået lov til, at overlevere nogen, deres egen historie. Og til børn, der i mine øjne er det vigtigste segment. Fremtidens voksne.”

Sigurd Barrett har brugt nogle år på at lære at være stolt af sit arbejde. Det har taget tid i forhold til selvforståelsen og den faglige stolthed, at hvile i det faktum, at hans talent er dedikeret børnene. Han var kun fem år første gang nogen tog et billede af ham siddende ved et klaver – omgivet af båthorn og bamser. Han sidder der stadig – som selverklæret formidler af Guds nåde, overbevist om, at livet ikke er deterministisk eller givet – du har et valg, men i virkeligheden afhænger historien også af de vinde, der blæser. Og med lyden og legen taget i ed, som et grundlæggende vilkår for den gode fortælling, må resten være det, vi kalder historie…