Umiddelbart kan det virke nøgent. Alle må skabe sig lige præcis sådan, at historien bliver skabt. Det er måske kunsten. At der er plads til det.

Jonas Fly Filbert er scenograf på Aalborg Teater. Det er ham der, i samarbejde med instruktør Niclas Bendixen, har skabt det scenerum der danner baggrund for teaterudgaven af ’En kort en lang’. Udfordringen har været at teatralisere en film, som rigtig mange mennesker har et forhold til. Stykkets scenografi spiller en væsentlig rolle i forhold til, at forsøge at distancere publikum fra filmen – og lade historien om Jørgen, Jacob, Caroline og Tom få nyt – men lignende – liv.

Fra lærred til scene
Scenografens opgave på en forestilling er at udvikle koncept og ide sammen med instruktøren. Det betyder, at det er Jonas Fly Filbert der har ansvaret for stykkets visuelle udtryk, og at det er ham der designer kostumer, finder frem til den halvvisne blomst der skal stå i en vindueskarm og sige meget mere end ord – og sandsynligvis er det også ham der har fået den idé, at stykkets mest rodløse rolle skal slæbe rundt på sin seng hver gang vi ser ham på scenen. Det er der stærke usagte karakteristika i. ”Vi kan ikke lave film på teatret, og hvorfor skulle vi også det… Vi vil lave teater, og derfor har vi arbejdet på at finde en form, der giver masser af plads til teatralsk leg. Det er jo det teater kan, dyrke og styrke fantasien. Legen på scenen er givende for publikum.”

LÆS OGSÅ:
Fatamorgana

Jonas Fly Filbert har skullet skabe rum til 37 forskellige scener, hvoraf mange foregår på forskellige locationer og over en lang tidsperiode. Den opgave har han løst ved at lade rekvisitter og scenografi træde diskret i baggrunden, og derved skabe plads til en karakterbåret forestilling.

”Denne forestilling sætter karaktererne og historien i fokus. Et så humoristisk manuskript som ’En kort en lang’ har i virkeligheden godt af, at man ikke karikerer scenerum og kostumer for voldsomt. Vi har haft en fornemmelse af, at karaktererne let kunne drukne – hvis vi begyndte, at trække linjerne alt for voldsomt op ved at gøre kostumer og scene overdrevne,” siger Jonas Fly Filbert. ”Formen lægger meget ansvar over til skuespillerne – og giver dem plads. Det har vi fundet meget væsentligt.”

Det tomme rum
Når scenografien så er så overordnet nøgen, kræver det særdeles velvalgte elementer til at skabe og underbygge de enkelte scener. ”Grundlæggende har jeg det i virkeligheden sådan, at det tomme rum er den bedste scenografi,” siger Jonas Fly Filbert. ”Sådan et rum appellerer stærkest til publikums fantasi og tillader, at de selv skaber billeder.”

’En kort en lang’ er en tragikomisk kærlighedshistorie. Der er mange store følelser på spil. Mænd der elsker hinanden, eller måske mest sig selv. Krævende kys – knap så kyske, som andre kunne ønske sig – og en kvinde der vist først finder sig selv, da hun holder op med at lede. Historien udspiller sig i et homoseksuelt miljø – og det må være fristende, at iklæde Jørgen og Jacob både løse håndled og pompøs pels, men det har Jonas Fly Filbert et langt stykke af vejen afholdt sig fra. ”Det har været endnu en udfordring i den her forestilling. Hvor meget vi skulle kommentere på karaktererne via deres kostumer. Det er måske nærliggende at karikere det homoseksuelle miljø – også fordi det i filmen er trukket ret skarpt op, men vi har valgt, at humoren ikke umiddelbart skulle ligge i kostumer og make-up – igen for at give plads til historien. Selv om jeg da ikke helt kan afvise, at vi har et par pelsede og meget farverige kostumer hængende på skræddersalen,” smiler han.

LÆS OGSÅ:
Tænk på et tal…

En mosgrøn og en mand
Måske dukker der også en mosgrøn lænestol op. Og måske bliver den til en bil. Måske sad der en mand i den lænestol, hvis skæbne var, at ende i en hospitalsseng – som et, faktisk, nogenlunde befriende alternativ til den mosgrønne. Der vist er placeret et stille sted i Jylland og er meget lidt inspirerende. ”Når, hvis, vi vælger at have en mølædt mosgrøn lænestol på scenen, så er det jo fordi der er en hel masse signaler i den stol. Den fortæller, uden vi behøver ord for det, noget om den mand der sidder deri. At han er kørt fast. Hele sanseligheden i den stol fortæller en historie om en følelse og en tilstand.”

På teatret er de lige nu i gang med at rykke scenografien ind på scenen. Den er bygget på et værksted, og først nu skal elementer samles, musikken, scenografien, skuespillerne og kostumerne, lyd og lys – og så skal det hele fusioneres til den forestilling vi skal se 24. april.

Tidligere artikelSøe: Hvad har du på hjertet?
Næste artikelMartin Brygmann: Lidt in love

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here