Rasmus Walter: Jeg ku’ godt

Aalborg Studenterhus havde torsdag aften besøg af en fyr, der ikke bare var yderst dygtig til sit speciale, men også lidt pænere end gennemsnittet. Navnet er Rasmus Walter. Jeg, Tine Haslund – jeres faste blogger her på [et cetera] var, sammen med andre glade aalborggensere, til koncerten og vil nu dele min oplevelse med jer.

Min veninde og jeg ankommer til Studenterhuset i converse og med lækker makeup. Vi ser godt ud, vi er spændte og maks klar – og denne gang ingen dumme stieletter til at fjerne fokus. For mit vedkommende er det første gang, jeg skal til koncert på Studenterhuset. Jeg kender hverken rammerne og faktisk heller ikke særlig meget til Rasmus Walter – jo, at han er hammer lækker! Og dog – jeg kan huske ham fra X Faktor finalen, hvor jeg syntes, han var rigtig god. Min største reference til musik er ’Endeløst’, som også er at finde på min playliste, når jeg løber. Vi træder ind i et mørkt lokale, som er fyldt med folk. Der fremkommer en intim atmosfære og allerede ved første øjeblik, mærker jeg en positiv energi. Vi finder en plads i lokalet med god udsyn til scenen. Vi befinder os midt på gul-vet, og følelsen, af at være tæt på scenen og Rasmus, er vigtig for mig for at mærke et optimalt nærvær.

Selvom jeg er en seriøs marathonløber, så er det alligevel mig, der får overtalt min veninde til at hente øl. En kold fadøl og lækkert musik – hvad mere kan jeg ønske mig? Jeg smider jakken og tasken fra mig og er klar til at indleve mig i selve koncerten med 100 procent fokus. Endelig sker der. Rasmus Walter kommer på scenen.

Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke kender alle hans hits, men det er egentlig ikke essentielt. Stemningen er fabelagtigt, og Rasmus er fantastisk og nærværende. Jeg kan mærke, han vil det her. Og jeg vil ham. Beatet i de fleste numre er fede, og det får mig til at bevæ-ge kroppen i takt til musikken. Jeg har min egen fest – i samvær med resten af publikum og Rasmus. Flere gange undervejs klapper publikum i takt, hvilket er endnu et belæg til min overbevisning om, at alle er imponeret af den dygtige århusianer.

Hits som ’Dybt vand’, ’Knust Glas’ og et hit fra hans tidligere band, Grand Avenue, blev spillet. Mit højdepunkt var uden tvivl ’Endeløst’. Jeg synes, det er en helt fantastisk sang og igen er melodien og selve sangen, udover teksten, på sit højeste. Rasmus rakte mikrofonen ud til publikum, så vi kunne synge med. Personligt var jeg ikke et særligt godt kor, for det eneste jeg kunne bidrage med var ’Endeløst’. Det, at Rasmus, involverer os som publikum, skaber en tættere god kontakt.

Rasmus fik mig til at glemme tid og sted, hvilket for mig at se er noget af det vigtigste. Det betyder altså, at Rasmus var i stand til at performe et show, der fangede min interesse. Ud over at være ’good looning guy’, hvilket jeg er overbevist om, at alle damer i lokalet syntes, så hersker der ingen tvivl om, at han er dygtig. Dygtig til at synge og spille guitar, som bakkes om af hans andre fire bandmedlemmer. Når dette er sagt, hvor musikken selvfølgelig er i fokus, så handler det ligeså meget om kunstnerens lyst til at være til stede i nuet. Jeg er af den opfattelse, at Rasmus havde en fest på scenen – hvilket smittede af på resten af publikum. I pauserne, hvor han fortale om sangende og lidt om sig selv, så tørrer han på et tidspunkt sved væk fra panden og siger noget i retning af: Der er godt nok varmt – vi tager lige et stille nummer nu’ – i samme moment råber et kvindelig publikum, at han skal smide skjorten. Det skete desværre ikke.

Koncerten får seks stjerner fra mig. Det var virkelig tale om en aften på Studenterhuset af højeste kalibre. Og som Rasmus sagde efter koncerten: ”Tusind tusind tusind tak, for jeg måtte være her og spille for jer” – nu er det vist min tur til at sige det samme til dig: Tusinde tak for en aften i verdensklasse. Jeg glæder mig til, at jeg skal løbe på landevejen med dit musik i mine øre, hvortil jeg kan perspektivere tilbage til en fantastisk aften.