En buket røde roser er altid en klassiker, når man vil gøre lidt ekstra for sin bedre halvdel, men hvad skal man finde på, hvis man gerne vil forkæle kvinden i sit liv med noget andet for en gangs skyld? Bare rolig, vi har fundet tre bud, der uden tvivl vil feje benene væk under hende – i tre forskellige prislejer.

Gør det selv-modellen

Selv om økonomien ikke er til den helt store udskrivning, kan du sagtens overraske din kæreste eller kone alligevel. Lav en række hjemmelavede kuponer i karton, som hun kan bruge på alt fra en omgang massage til en romantisk middag eller at du gør rent i hele huset. Kun fantasien sætter grænser, og det er nemt at gøre kuponerne personlige, så det er lige netop de ting, hun sætter størst pris på, hun får. Denne overraskelse giver samtidig din partner muligheden for at bruge den, når hun trænger allermest til det, så den vil ikke kun glæde hende den dag, hun får den.

Den hurtige udgave

Nyt boliginteriør er ofte noget af det, man ikke får prioriteret i en presset hverdag, så der er ingen tvivl om, at kvinden i dit liv vil blive lykkelig for en ny vase, lysestage eller andre pyntegenstande. Vælg gerne noget i god kvalitet og stilrent design, som eksempelvis HAY, der forhandles her. Nye ting, der kan pifte boligen op, koster ikke nødvendigvis meget mere end en buket blomster, og en bakke eller et spejl vil hun få glæde af i meget mere end den uge, en blomsterbuket kan holde.

LÆS OGSÅ:
Et rent iværksætter-eventyr

Den helt store overraskelse

Nogle gange kan det ikke blive stort nok. Overrask din kæreste fuldstændigt ved at planlægge en rejse, hun ikke aner noget om. Allier dig med hendes arbejdsplads, så du er sikker på, at hun kan holde fri, og overrask hende så den dag, I skal af sted. På sådan en kærestetur er det oplagt at have tid til at nyde hinandens selskab, mens man oplever noget, og til det er flodkrydstogt en oplagt rejseform. I kan slappe af på dækket og nyde den smukke natur, skibet fragter jer gennem, og samtidig kan I få set en række forskellige byer uden at skulle skifte hotelværelse undervejs. Du kan finde inspiration til flodkrydstogter ved at klikke her. Hvis du går efter den helt store overraskelse med en rejse, er det dog godt at overveje, om du selv er i stand til at pakke din kæreste eller kones kuffert, eller om det er bedst at lade overraskelsen komme lidt tidligere, så hun selv har muligheden for at gøre det, og turen ikke bliver ødelagt af en manglende bikini.

Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med Magasin og Bella Vista Travel.

Tidligere artikelSkal der ske noget helt nyt?
Næste artikel3 essentielle ting til børneværelset

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here