Så starter OL. Siden jeg var dreng har jeg elsket denne ene gang hvert fjerde år, hvor vi ser de mange sportsgrene, der ellers dyrkes i det skjulte udenfor mediernes (og dermed sponsorernes) opmærksomhed.

Jeg sad og så på TV, da de store dopede kæmper krydsede målstregen efter gepard-hastigheder i Seoul – og mødte senere Carl Lewis i København, da han præsenterede sin elendige sang på CD – og har endda holdt mig oppe om natten for at se curling til vinter ol.
Jeg ser ellers næsten aldrig sport i TV, med mindre der er landskamp, men der ER nu noget over OL, trods korruption og alskens urimelige summer, som fattige lande kaster i grams, mens folk falder om på den anden side af de nymalede facader. Det skal der gøres noget ved – og reaktionerne begynder at være modne til handling – MEN man må altså gerne alligevel give sig lov til lidt god gammeldags OL-Feber.

I dag tvang jeg mine børn til at fatte, at der skal mere til end en enkelt løbetur for at kunne nå i mål med de andre. OL skal måske nok ses i TV – men skal leges ude i virkeligheden

LÆS OGSÅ:
FORLÆNG SKOLEDAGEN!
Tidligere artikelEN DØD I MIN STØRRELSE, KAKKELFRIT DANMARK OG EN MOR MED ET SKIB
Næste artikelNår man opdager Pikachu midt i Rio

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here