…og hip hurra!

Historien er efterhånden gammel, og det betyder en del for genkendelsens glæde; mor, mormor, tante, onkel og far – de kender den alle sammen, og det gyser – altså – frydefyldt i kroppen, når flere generationer har noget nær samme tilhørsforhold til en historie, der helt og virkelig enkelt har et budskab, ingen i hele verden nogensinde vokser fra; fortællingen om venskabets og fællesskabets styrke, der på alle måder trumfer enhver snu rævs ustyrlige sult.

Teater V spiller for 10. år i træk ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’, og i år i Glassalen i Tivoli; en scene, som klæder både stykket og stemningen. Der er noget fint over kombinationen mellem at gå rundt den gamle haves lys og løjer med en billet til et par timers fornøjelse og fordybelse i lommen. Udenfor fortsætter det hele ufortrødent, og både børn og voksne ved, hvad der venter – men når tæppet går og lyset dæmpes, er opmærksomheden rettet mod Bagermester Harepus, Klatremus, Mikkel Ræv og Morten, der deler en skov – men strides om hvordan. Til en start. For selvfølgelig opdager flokken af dyr, at alting går bedst, når man hjælper hinanden – og i Teater V’s udgave, er det nemt at forstå. Scenografien er enkel, kostumerne søde og indtagende og melodierne akkurat lige så muntre, som de skal være. Man er nok for stor, hvis man er over 10 – men alt derunder går an, og så er man – i den grad – klar igen, når man selv bliver forældre, især, når der er teater i Tivoli, fordi det simpelthen er så hyggelig en kombination – og så er den gamle traditionsrige sal fuld at atmosfære, som i sig selv er en oplevelse. Det er dejligt – og hip hurra for Bamsefar, som er så sød og rar, at vi tager hinanden i hånden på vej ud; det er det, teater – også – kan.

Dyrene i Hakkebakkeskoven er skrevet af Thorbjørn Egner i 1952 og er iscenesat af Pelle Kobbel, Teater V. Læs om Tivolis kulturprogram på www.tivoli.dk . Der er flere gode oplevelser forude.