Som lyset i en Renoir – franske fortællinger af Marianne Paul – er netop udkommet som lydbog på AV Forlaget, med Anne Marie Helger ved mikrofonen.

Anne Marie Helger har til alle tider haft en levende fortælleform, der fanger dig ind i et net af skønhed, vanvid eller provokation. Og hun skifter uden problemer mellem de mange masker. Du kan være uenig i hendes univers, der bærer synligt præg af et liv i frisind et sted ude på venstrefløjen – men du kan ikke skændes med Helger. Fordi hun er så ærlig og står ved det hun er – bliver det til en stor kærlighed, når hun åbner munden. Eller bruger mund, som det hedder i debatter.

Derfor er lydbilledet, der udkommer imorgen, en lise for sjælen, hvis du holder af en god fortælling og tør lukke øjnene og lytte.

“Som lyset i en Renoir” er for dem der holder af Frankrig, og Anne Marie Helgers uforlignelige indlæsning af Kenneth Grahames klassiker: Vinden i piletræerne. Her gør hun det igen – med den rolige stil, der er kendetegnende for universet.

Bogen udfolder sig, som en fantasifuld, 3 timers (co2 neutral) rejse gennem årstiderne, midt i Frankrigs stemningsfyldte kulisser. Lyt! Lad dig føre ind på rejsens ukendte veje, og få nyt kød og blod med dig hjem.

De 22 sansemættede fortællinger er præget af alt, lige fra det alvorlige, hudløse og spindelvævstynde – til et sprudlende hav af glæde og humor. Stjernestunder blander sig med hverdagen, fortid med nutid, og det foruroligende med lys og begejstring.

Fortællingerne er krydret med musik af Georges Delerue (biografernes Mozart), og når årstiderne skifter kan man i passagen nyde små lyd-kreationer fra Epic Sound.

En lydbog, lidt ud over det sædvanlige…

Find den digitale lydbog hos nettets onlineboghandlere og streamingtjenester. Lydbogen kan også købes som cd i butikken La France Shop i Espergærde, eller på www.lafranceshop.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here