Nils Sloth, født 1957, kunstmaler i værkstedsgalleriet ARTBREAK HOTEL i Danmarksgade. Nils er uddannet på Det Fynske Kunstakademi, Danmarks Designskole og medlem af billedkunstnernes forbund. Nils har udstillet både på de store gallerier og museer, ligesom han har øje for de små niche-prægede steder. Sloths malerier er beskrevet som “sprudlende digte, hvor alle elementer på forunderlig vis rimer på hinanden. Sloth er metropol-kunstner, med hang til storbyens smukke, hektiske og livgivende motiver.

Nils Sloth
(I) Vis mig dit seneste køb! Når jeg nu går og maler og arbejder med kunsten, er det hyggeligt og tilfredsstillende indimellem at gå og nusse om mine chiliplanter i vindueskarmene (jeg er vild med chili!). I år har jeg en flok 2. og 3. års planter, men de udvikler sig desværre ikke så godt pt, så jeg har lige købt nogle nye potter og plantet dem om – håber det hjælper. (II) Vis mig det mest uundværlige i dit hjem! Som selvstændig billedkunstner bliver ca. halvdelen af min store lejlighed i Aalborg midtby brugt som atelier – så det er da absolut det mest uundværlige i mit hjem!

Nils Sloth

Egentlig er jeg ordensmenneske, men atelieret får ofte lov til at sejle. Arbejde og fritid smelter sammen med strejf af bohemeliv, men der skal også knokles igennem for at få kunstnerlivet til at lykkes, og så er det jo rart ikke at have så langt til arbejde. (III) Vis mig dit største fejlkøb! Det er sjældent jeg bruger penge på alle mulige ting og sager. Bruger helst penge på min kunst, på rejser, gode koncerter og en god øl, men et fejlkøb, der lige falder mig ind, er det abonnement jeg engang tegnede på Stofas store kanalpakke! Så uendelig meget crap på den ene kanal efter den anden, og jeg ser så forsvindende lidt af det! Jeg kan jo bare afmelde skidtet og skifte pakke, men får det ikke gjort…men det var en reminder: Nu skal det være. (IV) Vis mig noget du selv har lavet! Der er jo heldigvis rigtig mange malerier, tegninger, tryk og projekter at vælge imellem! Men min fascination af New York samt det at male på runde lærreder blev i år forenet i dette maleri ”Round The Apple”.

LÆS OGSÅ:
De skjulte ofre
Tidligere artikelForvandlingen: En værdigt trængende
Næste artikelLisa Aybike Kir: Mit seneste køb

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here