Nibe Festival: behind the scenes

Hvad sker der bag de lukkede indgange til backstage-området?

Tekst: Anna Sch. Vest
Foto:Simon Wedege

Det er fredag middag. Nibe Festivalen har kørt for fulde drøn i to dage, og festen er kun lige begyndt. I dag går store stjerner som Rasmus Seebach, Magtens Korridorer, DAD og Gavin DeGraw på scenen, og stemningen syder allerede blandt det forventningsfulde publikum, der gennem to dage har kunnet nyde stribevis af koncerter med nogle af tidens helt store danske og udenlandske navne på Nibes store scener under træerne i Skalskoven. For første gang siden pinsen gav det danske sommervejr sig for alvor til kende på festivalens første to dage – det kunne umuligt passe bedre! I dag ser vejret dog en smule anderledes ud. De tunge skyer, der har været varslet, trækker langsomt ind over festivalområdet og inden længe begynder det at sile ned. Alligevel emmer festivalstemningen blandt gæster og frivillige hjælpere af glæde, musik og frihed – det gælder ikke mindst i backstage-området.

Ikke kun for stjernerne

Når ordet backstage nævnes, hænger det for mange umådeligt sammen med fri adgang til stjernerne. Men backstageområdet på Nibe Festivalen er meget mere end det. Området består af adskillige forskellige grene som security, VIP-bar, crew camp og meget mere, som bliver administreret af en stor mængde frivillige hjælpere, der hvert år sætter kryds i kalenderen for at hjælpe til med at få Nibe Festival op at stå. Området er placeret i en form for ring omkring festivalsområdet, hvor stierne i Skalskoven er med til at skabe ekstra hyggelige rammer. Langs stierne er der placeret små arealer med vogne, telte osv. pyntet i ægte skovstil, hvor de forskellige backstagegrupper hører til.
Til at finde rundt i det store backstageområde har jeg garderet mig med sikkerhedschef Ernst W. Hansen, der kender hver en afkrog af det store område, og som venligt lægger ud med at forære mig et regnslag til vores rundtur og giver mig en status på festivalens første dage.
– Det er heldigt, at træerne skygger for regnen i dag. De første dage har været over al forventning, hvor vejret har været fantastisk, og der har kun været få uroligheder. Vejret i dag kan give lidt bøvl, især når mange søger ind i det store telt, og de kommer til at stå tæt. Men vi tager ikke sorgerne på forskud, forklarer Ernst.

Ekstra fokus på vejret

Første stop på rundturen bringer mig til festivalledelsens område, hvor der også er ekstra fokus på det regnvejr, der efterhånden har varet lidt over en time. I en hyggeligt indrettet vogn, hvor ledelsen kan hvile ørerne og få en smule ro, møder jeg Troels Severinsen fra bestyrelsen og Morten Dahl Johansen fra den daglige ledelse, der er dybt fokuseret på computerskærmen foran dem.
– Vi sidder og holder øje med, hvordan vejret skrider frem. Desværre ser det ud til, at vi ikke undgår regn, men vi er meget heldige med, at det varslede skybrud trods alt ikke rammer os. Det ville være meget svært at håndtere med så mange mennesker, mudder og så videre, siger Troels.
– Som festival er det rigtig godt at komme ind i en festival med solskin og positivitet, og det må man sige, at vi har gjort denne gang. Som publikum er det dog yderst vigtigt at komme ud af festivalen med godt vejr, så de gode minder og en ekstra portion positivitet hænger ved på hjemvejen og der derfor vil være en lyst til at komme tilbage næste år, tilføjer Morten.
Det er derfor heller ikke kun vejret i dag, der bliver fulgt tæt. Også vejret fremad mod festivalens afrunding får ekstra opmærksomhed – og det ser heldigvis godt ud!

Hårdt arbejde og god stemning

Sikkerhedschef Ernst W. Hansen har været frivillig på Nibe Festivalen i næsten 25 år, og det er gået hen og blevet et helt familieforetagende, da både hans kone, børn og svigerbørn også hjælper til. Sådan er det for mange ad de frivillige, der lægger et stort arbejde i festivalen år efter år. På rundturen møder jeg afdelingsleder Dennis Staun og pladsansvarlige Ivan Sørensen, som fortæller, at de især har arbejdet hårdt med at stille det hele op til fire uger op mod festivalen sammen med omkring 125-130 frivillige, der kommer fra hele landet.
– Det er dygtige frivillige, vi har. Mange har efterhånden været her i så mange år, at de bare ved, hvor tingene er, og hvordan det skal være. Det gør vores job meget lettere, og nogle gange bliver vi helt overraskede over, hvor glat det hele glider, siger Ivan.
– Der er også en helt speciel stemning blandt de frivillige. De sidste 8-10 dage i opstillingsperioden bliver de frivillige bespist i ”restauranten” Ko og Kylling, der også er placeret i backstageområdet. Det er deres løn så at sige. Og der er simpelthen bare så god en stemning, at jeg kan finde på at køre herhen og spise, selvom jeg ikke en gang skal noget på pladsen, tilføjer Ernst.

Kræs for de frivillige

Og der er uden tvivl gjort ekstra meget for, at de frivillige også har en fantastisk festival. På min rundtur lægger vi nu vejen forbi CrewPitten, der viser sig som et afgrænset cirkelområde med borde i midten og barer og spisesteder langs kanten. Her kan de frivillige spise og drikke for billige penge, og når de er færdige med deres vagter og de sidste kunstnere har sagt godnat på scenerne, bliver der festet til den lyse morgen i denne hyggelige stemningskuppel, som også dækkes for oven af de flotte grønne træer. I CrewPitten præsenterer Ernst mig for bestyrelsesmedlem Peder Bach, der ligesom de andre frivillige udviser et strålende humør på trods af regnvejret.
– Det er et hyggeligt sted hva’? Sidste år kom der faktisk også nogle kunstnere herind, siger Peder. Nogle af kunstnerne bevæger sig bare rundt som ”almindelige” folk, mens andre holder sig mere for sig selv. Men det ved Tulle meget mere om, har du snakket med hende?, spørger Peder mig, og da jeg svarer nej, varer det ikke mange sekunder før Peder har Tulle i røret og har arrangeret et møde med hende. Da Tulle har travlt, følger Peder mig hen til hende med det samme og mine veje med Ernst slutter for en kort stund, før vi genoptager vores rundtur – på ekstraordinær vis – senere på dagen.

Professionel catering med sjæl

Et stykke nede ad stierne fra CrewPitten kommer vi til et afgrænset område – en lille by – med vogne stillet op i en hesteskolignende formation med en afdækket træterrasse mellem alle vognende, hvorpå der er placeret hyggelige borde og stole med parasoller – det er her musikerne hører til. Desværre bliver bordene ikke benyttet i regnen, men der skal ikke meget til at forestille sig, hvordan stedet må syde af stemning i solskin.
Til venstre for indgangen findes en servicevogn og inde i den finder jeg Tulle Trikker, Teamleder for cateringen, der dækker alle musikerne.

– Vi får selvfølgelig lister fra musikerne og deres managere om nogle ting, de ønsker. Nogle gange er det endda meget lange lister med specielle krav, men det er vigtigt for mig at tænke på musikerne som mennesker, der er på arbejde, og som rejser rundt måske 200 dage om året. Så kan jeg godt forstå, at de ikke bare vil blive spist af med en parisertoast, forklarer Tulle og fortsætter. Det vigtigste ord for mig er diskretion. Vi skal være yderst diskrete med hensyn til deres ønsker og i vores omgang med dem. Derfor har vi også kun hjælpere her, der kan håndtere det, og som ikke falder i svime og forstyrrer musikerne konstant.
Tulle har ligesom Ernst arbejdet på Nibe Festival i over 20 år og har da også været ude for nogle ønsker fra musikerne, som har været svære at opdrive.

– Det værste er faktisk de udenlandske kunstnere, fordi de bruger andre produkter, end vi ofte er vant til. Derfor er det godt, jeg har Trina Amsler med på mit hold. Hun kan simpelthen skaffe ALT og har kendskab til alverdens produkter, siger Tulle.
nu er der ikke nogen derinde, men den første vogn er gjort klar med et langt bord i midten og nogle stole ved siden. På bordet står frugt, slik, sodavand og lidt alkohol, der er gjort klar i henhold til musikernes ønsker.

– Sådan kan en vogn typisk se ud. Vognenes størrelse kommer ofte an på hvor mange personer, der skal være her. Nogle gange kan der også være specifikke krav til, hvad der skal være inde i vognen, fortæller Tulle og tager mig med hen i en anden vogn. Her er der indrettet med en sofa, reol og levende lys. Det var her Mika holdt til blandt andet.

– Når nogle af musikerne og deres teams har været her flere gange, kan de finde på at ringe og sige, ’jamen det er jo bare Nibe

– vi finder ud af det, når vi kommer’. Det gør mig rigtig stolt, siger Tulle.
Rundt om i ”musikerlejren” hænger rammer med billeder af musikere, som tidligere har optrådt på festivalen, og som tilføjer lidt ekstra til stemningen. Derudover er der også en stor plade foran Tulles servicevogn, hvor mange af de musikere, som har opholdt sig i lejren, har skrevet deres autograf på.

– Vi vil gerne være et sted, hvor musikerne føler, de kan få ro og have en fornemmelse af, at de har haft en god arbejdsdag. Hvis de tager herfra med den følelse, så er jeg stolt og tilfreds, siger Tulle.

Ingen backstage uden stjernestrøg

Og selvom det ikke var hos Tulle, vi skulle møde nogle af musikerne, så blev det alligevel muligt at få en snak med nogle af fredagens musikere. I baren bag den store scene render vi ind i Johan Olsen og Niklas Schneidermann fra Magtens Korridorer, som for lidt siden afsluttede deres koncert, der også var præget meget af regnen.
– Det var fantastisk at optræde derude i regnen. Tænk en gang. De mennesker, der møder op i sådan et vejr, de vil virkelig bare være der! Der giver en helt utrolig energi. Paul Simon sagde engang ’You guys really must love music’ netop til en gruppe, der var mødt op i silende regn, og vi har det på samme måde, forklarer Johan. Og det er tydeligt, at regnen ikke har lagt en dæmper på de to musikeres festhumør.

– Nibe er helt klart i top 5 over fede steder at optræde. Der er nogle fantastiske omgivelser, særligt med skoven – og servicen er rigtig god. Tulle er bare super, tilføjer Niklas og fortsætter. Jeg forsøger altid at sætte mindst én aften af til fest her i Nibe, og de har virkelig den bedste service. Engang endte jeg helt alene her efter festen, og jeg spurgte en fra crew’et om de kunne skaffe en taxa, hvorefter jeg fik svaret, at de ikke havde taxaer her. Der gik ikke lang tid, før de havde skaffet et lift til mig ind til Aalborg til mit hotel, siger Niklas med et glimt i øjet.
På turen tilbage mod Ernst i security-lejren møder jeg også den aalborgensiske komiker Geo, der igen i år er konferencier på festivalen.

– Det er jo 6-7 gang, jeg er her på Nibe Festival, og det kilder i maven hver gang. Det er bare sådan en dejlig oplevelse, fordi det jo er de samme mennesker, der er her hver gang. Det bliver en form for reunion, fortæller Geo.
– Da jeg første gang kom på Nibe Festival havde jeg været på Skanderborg, og jeg tænkte, at den måtte minde meget om den, men jeg blev bare helt solgt over, hvor fedt det er med skoven osv. Det eneste jeg kan sige i forhold til i år er, at jeg savner Huxi. Han plejer jo at være med, men jeg håber, at han kommer tilbage næste år, forklarer Geo, der vender tilbage til sine tidligere radiokolleger Anne Kejser, Niels Skovmand og Niarn, der har slået sig ned ved radiovognen.

Et sikkert sted at være

Da jeg vender tilbage til security-lejren står Ernst klar med en lille security-elbil med tag, som vi skal anvende på den sidste del af vores rundtur. Med den tager han mig blandt andet med forbi crew campen, hvor de frivillige sover i telte og campingvogne, og vi ender ved den førstehjælpsstation, som Ernst selv har kæmpet for at få indført. Her møder jeg speciallæge Stig Andersen og leder af førstehjælpsgruppen Søren Korsgaard.
– Vi har haft ét alvorligt uheld, hvor en pige faldt ned fra et bord, som hun dansede på. Hun fik kraniebrud og et brud på 5. nakkehvirvel, hvor man kan blive lam, hvis ikke man får den rette behandling hurtigt, forklarer Stig. Hun er blevet så godt behandlet, at hun måske slipper uden mén, tilføjer han og viser stolt en SMS frem, som de har modtaget fra den tilskadekommendes familie.

– Vi har 63 førstehjælpere og 8 læger tilgængelige her på festivalen. Vi giver en mulighed for et lille pitstop, at give råd, eller bare give de personer, der søger kontakt en god oplevelse, siger Søren.
– Hvis vi skal fremhæve noget, så er det værste faktisk de unge pigers små klip-klap-sko. Det er det, der skaber flest skader både i form af ledskader og sår, tilføjer Stig.
Det er ikke kun i form af lægehjælp, at Nibe Festival er gearet til at håndtere så mange mennesker. Sikkerhedschefen Ernst forklarer, at de i samarbejde med AMU Nordjylland selv har uddannet 50 dørmænd, som arbejder på festivalen. Dermed er de oppe på i alt 85 dørmænd, som sørger for, at det hele forløber stille og roligt, hvis der skulle blive optræk til ballade.

Noget ekstra til sponsorerne

Mit sidste stop på turen rundt i backstageområdet er VIP-baren, hvor mange af sponsorerne i særdeleshed opholder sig, og hvor stemningen syder. Her falder jeg i snak med Palle Sørensen fra Langholt Maskinstation – Aut. Kloakmesterfirma ApS, som har tegnet sponsorat hos Nibe Festival.
– Jeg tegnede primært sponsorat for at kunne komme backstage. Jeg har været sponsor i 5-6 år nu, og jeg er ovenud tilfreds. Vi har to backstagepasses og bor her altid under festivalen. Derudover kommer jeg selvfølgelig også i kontakt med mange andre spændende mennesker, og det er da kun et plus. Jeg kan godt lide musikken og det som Nibe Festival står for, og derfor agter jeg at være sponsor i mange år fremover, forklarer Palle.
Min rundtur på Nibe Festivalens backstageområde er ved at være ovre, og da jeg forlader pladsen og går forbi Blå Scene, hvor Die Herren spiller U2 hits for alle pengene og festen er på sit højdepunkt, glæder jeg mig over, at der både backstage og frontstage på Nibe Festival kan herske så god en stemning – også selvom vejret driller en smule…