Når det er SKIDT

[quote]Vis mig din skraldespand, og jeg skal sige dig, hvem du er… Vores skraldespand rummer resterne af det liv vi lever. Når vi får børn, kan det ses på mængden af skrald, der til tider vokser ligefrem proportionelt med mængden af kærlighed, når vi får ny hobby, en anden livsstil, råd eller tid, kan det alt sammen ses på det vi kasserererer.[/quote]

Der var engang, hvor skraldemændene i de tidlige morgentimer kørte gennem byen, forcerede baggårde og brosten, for, med de bare næver, at tømme utåleligt tunge skraldespande, time efter time, bolig efter bolig, alt imens ryggene utvivlsomt må ha’ værket undervejs.

I dag, med klædelig fokus på arbejdsmiljøet og respekt for menneskekroppens fysiske formåen, kommer renovationsarbejderne ikke i kontakt med dit affald. De opdager slet ikke, at du har fået børn, nyt job eller kone, og deres krop holder et helt  arbejdsliv, fordi store dele af processen – selvfølgelig – er optimeret og automatiseret.

Det er stadig i dagens allerførste timer, at renovationsmedarbejderne møder ind, og på sådan en forårsdag hvor himlen er nærmest gennemsigtig blå, og luften klædelig lun – midt i al den stilhed der opstår, når vi andre ikke bemærker det, er det en fri fornemmelse af være renovationsmedarbejder. Byens gader er nærmest øde, og Jan og Michael arbejder sig uforstyrret gennem deres rute, kun afbrudt af små ordudvekslinger, af den slags der passer dem begge to bedst. Det er underordnet, hvad der er i de spande, der er stillet frem til dem ved husene. De to kolleger skal blot køre spanden frem til bilen, så løftes og tømmes den automatiseret, og de kan fortsætte arbejdet. Rutineret, roligt – og med god tid, til at nyde fornemmelsen af at få noget fra hånden.

ET LIVS LEVNET
Men det er der jo stadig. Dit livs levnet. Langt størstedelen af vores private affald er husholdningsaffald, og det producerer hver dansker i gennemsnit over et halvt ton af om året. Industrien og detailhandlen bidrager selvfølgelig også væsentligt til den store mængde affald, som vi hvert år skal skille os af med i Danmark, men heldigvis er vi efterhånden blevet gode til, både at genanvende og genbruge, men også til at udnytte vores affald som en energiressource. Den resterende mængde affald, produktions- , bygge- og anlægsaffald der ikke kan brændes eller genanvendes, deponeres på genbrugs- eller lossepladser.

Den sidste type affald er selvsagt den største udfordring, og den der fra politisk hold gøres en stor indsats for at begrænse. Man kan se meget om en by, ved at se på mængden og typen af affald der ryger ud. Man kan se hvordan betalingsbalancen har det, om vi smider ud eller reparerer, og man kan se, om der aktivt gøres en indsats for at tage hensyn til det miljø, der skal nedbryde vores bunker.

EN SKIDT IDE
Aalborg, vores smukke rene, grønne by, er bygget på bunkevis af affald! I sin tid, var det nemlig helt almindeligt, at affald blev skippet ud af vinduerne, blev smidt i rendestenen eller i byens åer. På landet blev det samlet i møddinger, ofte som en stolt bunke til vidnesbyrd om velstand, midt på gårdspladsen, og det er derfor, at arkæologer i dag, bogstaveligt talt, kan grave et spadestik dybere i vores historie. Under os ligger nemlig flere hundrede års historie, potteskår, dyreknogler og andet velbevaret, der gør, at vi kan forske i og fortælle om det liv vi levede engang.

Alligevel var det ikke ubetinget nogen hensigtsmæssig måde, at håndtere affaldet på. Byerne lugtede forfærdeligt, og smittespredningen var, med affald og afføring frit flydende i gaderne, ude af kontrol. Derfor tog en kløgtig konge, Frederik d. 4, i 1700-tallet initiativ til en mere kontrolleret affaldsindsamling – og grundlagde dermed det renovationsvæsen vi kender i dag.

Inden da var det natmandsarbejde at tage skraldet for alle andre og indsamle affald fra gader og stræder. Når det bedre borgerskab sov, mødte natmændene ind for at tømme byens latriner og fiske affald og døde dyr op fra åerne. Selv efter man indførte renovationssystemet, og dagaffaldet blev kørt ud af byen til en losseplads af skraldemænd, var det natmandens arbejde at tømme latrintønderne – og dem var der i starten af 1900-tallet næsten 4000 af i Aalborg.

Skraldemændene i Aalborg kørte byens affald til en losseplads, som lå tæt ved, hvor Karolinelund nu ligger. Senere i 1900 byggede kommunen en renovationsanstalt ved Gugvej, omtrent hvor den nuværende genbrugsplads på Over Kæret ligger. Hestene, der indtil da havde trukket det tunge læs,  blev udskiftet med biler, folk fik en skraldespand, og de natlige ture med latrinaffaldet reduceredes efterhånden, som folk fik wc’er, men først i begyndelsen af 1970’erne ophørte natrenovationen fuldstændigt.

Med tiden blev de store lossepladser til gene for naboerne, og det uhygiejniske aspekt var ikke til at overse, og derfor blev der i 1960 lavet et forbrændingsanlæg: Reno-Nord, og det er her vi stadig brænder al kommunens affald.

VIRKER SKIDTET?
I Aalborg Kommune bliver de store mængder affald der daglig produceres anvendt som en energiressource. Forbrændingen af en stor procentdel af affaldet bliver til el, der kan forsyne mange tusinde husstande med strøm, og således anvendes den energi, der er i affaldet, på allermest fornuftig vis. Affaldet brændes på en miljøforsvarlig måde, og dampen fra afbrændingen anvendes til at producere elektricitet.

I praksis betyder det, at alle de renovationsbiler der kører rundt i Aalborg Kommune og indsamler vores affald, læsser det af på Reno-Nord, i en absurd stor affaldsskakt, hvorfra en kæmpe grab, der kan løfte 700 kilo affald af gangen, løfter bunkerne til afbrænding – og det er den proces der skaber energien. Det slagger der skabes ved afbrændingen sorteres automatisk fra, og bliver til værdifuldt byggemateriale når der skal laves – eksempelvis – vejarbejde.

Vores papir og pap kan bruges til nyt papir, til eksempelvis aviser, reklamer og toiletpapir, og det kan langt bedre betale sig, miljømæssigt, at lave genbrugspapir, frem for helt nyt. Det udleder langt færre kemikalier, reducerer affaldsbunkerne og nedsætter energiforbruget, når vi gør os den lille ulejlighed, at smide gårddagens nyheder og tomme papkasser i genanvendelsesbunken.

På samme måde bliver glasflasker og aluminiumsdåser smeltet om og genskabt som nye – igen mindre omkostningstungt, end at starte produktionen fra bunden, og et emballagedirektiv, der pålægger forskellige emballagetyper afgifter i henhold til miljøbelastningen, og i øvrigt specificerer en række krav til minimering og bortskaffelse, betyder, at mere emballage ligeledes genanvendes til fremstilling af eksempelvis ny plast og folie.

GENBRUG
I Danmark genbruger og genanvender vi over 60 procent af al vores affald. Resten brændes eller deponeres. Vi genbruger næsten 100 procent af vores flasker, som følge af pantsystemet, lidt over halvdelen af vores papir- og papaffald og efterhånden bliver der mere og mere fokus på, hvad vi som forbrugere selv kan gøre, for at håndtere vores affald på en miljøvenlig måde.

I Aalborg fordelte tallene for affaldshåndteringen fra private husstande sig i 2011 således: 44,2 %  blev genanvendt, 50,5 % blev brændt og 5,3 % deponeret. Den samlede mængde affald var 132.00 ton, hvilket svarer til et gennemsnit på 1.300 kilo affald pr. husstand.

Et øget fokus på miljøhensyn betyder, at vi er blevet bedre til at genanvende vores affald, blandt andet, fordi de enkelte husstande er mere opmærksomme på at sortere affaldet rigtigt. Og der er meget vi selv kan gøre. Vi kan huske, at sortere pap og papir fra, og smide det i de spande renovationsvirksomheden har opstillet på husstanden til samme formål.

Vi kan lade være med at smide glas i dagrenovationen, aflevere ’farligt affald’, batterier, medicin, maling og kemikalier de rette steder – på genbrugspladserne eller, for batteriernes vedkommende, i en af de beholdere renovationen har opstillet til formålet i supermarkeder og på servicestationer. Og har du batterier hjemme, kan du lægge dem i en pose ovenpå skraldespanden – så sørger rennovationsarbejderne for, at de kommer det rigtige sted hen.

Vi kan sortere vores organiske affald fra og kompostere det og så kan, vigtigst af alt, tænke over vores forbrug. En anelse højstemt lyder det måske, når vi fra politisk hold og på www.skidt.dk opfordres til simpelthen at forbruge mindre, men sandheden er, at det er vores alle sammen ansvar at passe på miljøet.

Genanvendelses tanken er klædelig. Det samme gør sig gældende for genbrug, og heldigvis er det blevet nærmest trendy at være bevidst – og man kan med rette være stolt over kommoden man har anskaffet sig på GenbrugNord.

ARV OG MILJØ
Der er noget særlig hyggeligt over det gamle slægtsskab i hjørnet af stuen. Det, der er gået i arv fra oldemor, og derfor aldrig nåede at ende sine dage som en del af årets affaldsstatistik. På samme måde er der utvivlsomt en skøn historie bag kommoden, du har købt hos GenbrugNord, butikken der er placeret ved siden af genbrugspladsen ved Sundsholmen i Nørresundby. Her afleverer bysbørn deres kasserede, men ikke skrotegnede effekter, der shines op og sættes til salg til glæde for andre – og for vores alle sammen jord, luft og vand, der således ikke skal bruge ressourcer på at nedbryde affald og producere nyt.

Flere og flere bekender stolt deres forkærlighed for genbrugstanken. Genbrugsbutikkerne oplever til stadighed større interesse og møbler og tøj får forlænget levetid, når det skifter hænder i stedet for at ende i en skraldespand. En ret rentabel tendens, både for vores personlige økonomi og for vores planet.

TA’ SKIDTET ALVORLIGT
Det er renovationsvæsenet der står for at fjerne al affald fra kommunes husstande, og nat- og skraldemænd er erstattet af renovationsmedarbejdere, der afhenter og håndterer vores affald, så det bliver afhændet eller anvendt på den mest miljørigtige og fornuftige måde.

I Aalborg Kommune tager man skidtet alvorligt. Siden kommunesammenlægningen i 2007, har en af de store udfordringer været, at harmonisere affaldsordningerne mellem de fire kommuner, Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg, der i dag udgør den nuværende Aalborg Kommune. Til det formål er der udarbejdet en Affaldsplan, der skal sikre, at alle borgere har samme affaldsordninger, og derudover har planen det sigte, at vi til stadighed skal blive bedre til at reducere mængden af “problematisk“ affald: Vi skal sortere mere, og brænde og især deponere mindre.

På websitet www.skidt.dk , forsyningsvirksomhedens website, kan man hente masser af både letfordøjelig – og fornøjelig – information og rådgivning om, hvordan vi bedst muligt håndterer vores affaldsbunker.