Der er fornyelse i luften på Aalborg Teater med Morten Kirkskov i front. Teatergængere i Nordjylland er blevet en motiveret og talentfuld teaterchef rigere, og kan se frem til at få oplevelser ud over det sædvanlige, når de træder ind gennem dørene i Jernbanegade 11.

Tekst: Stine Bakkeløkken-Olesen
Foto: Simon Wedege

På vej til teaterchefens kontor, støder vi på små sorte stykker af noget udefinerbart. De sorte totter er drysset i bedste Hans og Grethe-stil rundt i det kringlede gangsystem, der forbinder selve teatret med kontorer og omklædningsrum til skuespillerne. På jagt med fotografen efter den rette location til fotos af Morten Kirkskov, fører det sorte spor os mod Store Scene. Sangere og skuespillere er her i fuld gang med at gøre klar til premiere på teaterkoncerten ’Jeg er jo lige her’, som er baseret på Anne Linnets sangunivers. Hvis vi er stille, må vi gå ind og se sceneopsætningen. ”Det er asfalt fra scenen”, afslører Morten Kirkskov om det sorte stads. Det har via teknikere og stykkets medvirkende fordelt sig over det meste af teatret og vidner om, hvad der fylder rigtig meget på stedet lige nu. Teaterchefen er selv spændt på at se scenen. For Morten Kirkskov er akkurat tilbagevendt fra et par uger i Brasilien, så det er første gang, han selv ser den store opsætning.

Midt i, hvad der nærmest synes som en mindre oversvømmelse af teaterasfalt, står en gruppe af stykkets skuespillere på scenen omkring en bil. I hjørnet ligger en bunke døde duer. Hvis ikke man stod blandt røde, plyssede stole, og der i stedet for saltlugt i næsen er duften af støv, teaterlys og kreativitet, kunne man føle sig hensat til havnen i Aalborg (den ikke så renoverede del vel at mærke). Der lyder stille snak og latter fra scenen, og da Morten Kirkskov strækker sig frem ved gelænderet for at tage det hele i øjesyn, lyder der glade ”hej chef” og ”velkommen hjem chef” op til ham.

 

Base, kære base

For lige nu og de næste fire år frem er Aalborg hjem for Morten Kirkskov, som er i gang med sin første sæson som teaterchef på Aalborg Teater. Han har stadigvæk sin lejlighed i København og sit sommerhus, så der er baser spredt ud over landet. Og hvordan er det så, at skulle flytte fra den reelle hovedstad til den noget mere beskedne (i hvert fald i størrelsen) hovedstad i Danmarks nordligste region?

”Hvis man skulle spænde den lidt hårdt ud, kunne det godt være som at komme hjem på en måde”, siger Morten Kirkskov om at være midlertidig aalborgenser. ”Behovet for at kende sin teaterdirektør, og sige dav til mig på gaden er stort. Det er fantastisk, synes jeg. Den form for lokal interesse møder man ikke, hvis man for eksempel er chef på det Kongelige Teater”.

LÆS OGSÅ:
Tænk på et tal…

Nordjyder må ofte lægge øre til, at de er jævne, uden de store armbevægelser og gennemført pragmatiske. Men det er ikke udelukkende den side af folkefærdet mod nord, der møder Morten Kirkskov i hans virke. Det er alle de nye kulturelle tiltag og udvikling af byen, der springer i øjnene:

”Jeg synes godt om Aalborg. Og jeg synes bedre og bedre om Aalborg. Jeg er kommet her gennem ti år, og der sker jo bare enormt meget”. Og det er en udvikling, Morten Kirkskov selv ønsker at bidrage til. Han er allerede i mål med et af sine største ønsker for teatret i almindelighed og Aalborg Teater i særdeleshed: at få flere forskellige mennesker ind i teatrets sale: ”Det er et af mine hovedmål; at åbne teatret for flere mennesker, også for nogle mennesker der ikke anede, hvor meget de ville kunne komme til at kunne lide det. Teatret er efterhånden blevet noget, man også skal huske at gøre, og det er ikke kun, hvis man har hus i Hasseris. Jeg er rigtig glad for, at man er begyndt at have den holdning, at teatret er noget, man skal have med i sit liv”.

For det er Morten Kirkskovs overbevisning, at vi har brug for kunst. Ikke mindst i Nordjylland. Men med de parodierede nordjydebriller på, kunne man spørge, hvad skal vi så bruge det kunst til? ”Det, vores kunst skal kunne, er at give os andet end vores fysiske, praktiske verden at beskæftige os med, for at vi ikke drikker for meget cola eller har for meget umulig sex, spiser os for fede eller tænker for meget på finanskrise og den slags. Det giver livet en ekstra dimension”.

 

Jeg er jo lige her

Aalborg Teater går i særlig grad i front for at tilbyde den ekstra dimension, der skal gøre livet til mere end arbejde, cola og sex: ”Hvis jeg må have lov til at bevæge mig lidt under bæltestedet, kan man sige, at nogle gange har folk godt af at få den på en ny måde”. Sådan siger Morten Kirkskov om at bryde sine vaner og ikke altid forvente og ønske det kendte. Teaterchefen er ny, det er et nyt skuespillerensemble, der skal stå på de skrå brædder og formidle oplevelser ud til publikum. Det nordjyske teaterfolk kan se frem til et program i resten af sæson 2011-12 med adskillige danmarkspremierer, og i 2012-13 er klassikerne at finde i programmet igen. For det handler ikke om at lave noget nyt for nyhedsværdiens skyld, men om hvordan man serverer klassikere såvel som det spritnye for publikum.

LÆS OGSÅ:
Vi holder jul i Gammelby!

Morten Kirkskovs erklærede mål som chef for foretagendet er at få flere mennesker til at lægge vejen forbi Jernbanegade 11. Men der findes ikke en gylden formel, som sikrer tårnhøje besøgstal: ”Hvis jeg kunne regne ud, hvad alle folk ville komme og se, ville jeg spille det. For jeg vil gerne have folk til at komme i teatret. Det er ganske enkelt. Men man kan ikke regne det ud”. Det er ikke en sikker publikumsmagnet at sætte landets mest feterede skuespiller på scenen i et stykke eller at give plads til et stykke, der før har trukket fulde sale. Det er ikke så simpelt som så.

Dog ligner satsningen med teaterkoncerten ’Jeg er jo lige her’, som er skabt omkring Anne Linnets musik og tekster, et bud på en succes. Få danske kunstnere appellerer så bredt på tværs af generationer og befolkningsgrupper som Anne Linnet. ”Det er enkle store følelser”.

Sådan beskriver Morten Kirkskov essensen af Anne Linnets sange og dermed teaterkoncerten. ”Anne Linnet er et eksempel på noget fantastisk musik og for teksternes vedkommende sådan nogle avancerede tekster, som når enormt bredt ud. Og så er der nogle af hendes tekster, der er helt ekstremt enkle, som handler om enkle følelser. Det er virkelig hjerte/smerte på mange måder”.

Men man bliver ikke bare strøget med hårene, hvis man bevæger sig inden for Aalborg Teaters døre. For når man sætter sig til rette for at nyde ’Jeg er jo lige her’, er det ikke bare det blide univers som Anne Linnet synger om i ’Forårsdag’, man bliver præsenteret for: ”I sin lange karriere har hun også virkeligt slået til søren, om man så må sige. Hun har nok givet folk noget at tænke over, og det kan jeg godt lide. Det er også noget af det, teatret skal kunne”.

Teatret skal netop være overraskende. Og det kan nærmest ikke være andet, mener Morten Kirkskov: ”Det folk glemmer, når de siger, hvorfor de ikke bare kan spille den, som de plejer er, at den måde findes ikke. Du kan ikke tage tiden ud af teatret, lige meget hvor meget du forsøger”. Der vil altid være noget, der er anderledes i et teaterstykke fra gang til gang. ”For nogen er det en trussel at blive overrasket. Den gruppe er svær at nå. Det skal nu ikke gå ud over dem, der gerne vil overraskes”, siger Morten Kirkskov.

Så selvom man på Aalborg Teater nu forsøger sig med en populær dansk kunstners musik som baggrund for en teaterkoncert, bliver det ikke det samme som at tage til en almindelig Anne Linnet-koncert eller sætte en cd på sit anlæg. Det skal nu ikke afskrække nogen fra at forsøge sig: ”Der skal sådan set ikke så meget til, før man får en god oplevelse. Der skal en lille bitte åbning til. Det kan være, at den lille åbning bare er at trykke på ”bestil” på internettet, eller gå ind i teatrets billetsalg og høre, om der er billetter til aftnens forestilling. Mere kræver det ikke, så sørger vi for resten”.

LÆS OGSÅ:
JARL: MIN NYSGERRIGHED ER IKKE BLEVET ÆLDRE

Sønder Omme-sind

Morten Kirkskov har taget i mod Aalborg med åbne arme og vice versa. Måske har omstillingen til livet i provinsbyen heller ikke været så omfattende endda. For teaterchefen har trådt sine barnesko i det sydjyske; nærmere bestemt den lille by Sønder Omme. Så livet i provinsen er ham på ingen måde ukendt.

Det ligger måske ikke ligefrem til højrebenet at gå fra at være en helt almindelig Sønder Omme-dreng, søn af en elektriker, til at springe ud i livet som skuespiller, instruktør, underviser, forfatter og nu teaterchef. Og så alligevel, for Morten Kirkskovs barndomshjem havde sine lommer af kreativitet: ”Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver på den måde. Vi fik først klaver ret sent. Men min far malede meget, og byggede figurer af jern, der var til overs nede fra smeden, og han sang meget. Min far var meget interesseret i det kreative på amatørplan, men var meget dygtig til det. Og værdsatte det meget”.

Så selvom lysten nok kunne være der til at finde sit eget kreative ståsted som skuespiller, forestillede den unge Morten sig, at skuespillere var nogen, der blev opdaget. Det var for de særligt indviede og ikke noget for en almindelig fyr fra provinsen, der havde lang vej til siderne i de kulørte ugeblade. Så verden ændrede sig en smule, da det gik op for ham, at der var en vej til livet som skuespiller selv for en uopdaget gymnasieelev. I ly for nysgerrige og måske dømmende blikke sad Morten Kirkskov således på et toilet på Grindsted Gymnasium og studerede pamfletter om uddannelser til skuespillerhvervet: ”Jeg tror egentlig, det gik op for mig, jeg gerne ville være skuespiller, da jeg fandt ud af, at man kunne uddanne sig inden for faget. For ellers tror jeg, jeg havde udelukket det, fordi jeg troede, man skulle opdages”. Men han sagde ikke højt, at det var noget, han ville gå efter. ”I hvert fald var det ikke noget, man skulle komme at sige, følte jeg”.

”Forældre bekymrer sig jo også om det med, om man kan leve af det”, siger Morten Kirkskov som en del af forklaringen på, at der måske ikke var ubetinget forståelse og opbakning hjemmefra til at gå skuespillervejen. Og Morten Kirkskov dukkede ikke op i Se og Hør – den sønderommeske målestok for succes på feltet – så han måtte forklare, at det gjorde de rigtigt gode skuespillere ikke. Farens anerkendelse af sin yngste søns erhvervsvalg kom hen ad vejen, og med smil i stemmen fortæller Morten Kirkskov: ”Hans forståelse kom senere, tror jeg. Jeg kan huske en gang, jeg blev fotograferet med Susse Wold, fordi vi skulle spille på det samme teater en sæson, så kunne han forstå det. Så var det det hele værd”.

LÆS OGSÅ:
Lars von Trier og Anders And

 

Den rastløses næste træk

Nu sidder Morten Kirkskov så på posten som teaterchef på Aalborg Teater. Han er ansat i en 4-årig periode, og når man ser på hans curriculum vitæ, der tæller skuespiller på både teater, i tv og på film, instruktør, underviser på Statens Teaterskole og forfatter (til bogen Kapgang fra 2010), er den første indskydelse, at han da kommer til at kede sig på sit kontor i Aalborg. Og han siger også selv: ”For mig som et rastløst menneske er det ekstremt lang tid”. Nordjylland skal dog ikke frygte, at posten som teaterchef i Aalborg er et nødvendigt onde for at nå det egentlige mål. For sådan er Morten Kirkskov ikke indrettet. Han er ikke den klassiske karrierekanon, der straks efter ansættelsen higer efter den næste toppost: ”Der er også nogen, der siger til mig, nå så kan du være her i Aalborg nogle år, og så kan du overtage det kongelige, og sådan har jeg det ikke. Det at have et godt liv og et interessant liv og gøre nogle af de ting, man har lyst til er en stor ambition. For mig er der ligeså meget karriere i at have et godt liv, som at være sådan en ’climber’. Jeg tror, det er fordi, jeg nogen gange er blevet skuffet af at prøve at tænke, det næste skal være sådan, sådan og sådan. Hvis man så har fået det, for det kan jo godt være, at man får det, så er jeg egentlig blevet skuffet. Eller også er jeg blevet skuffet over, jeg ikke har fået det. Og der synes jeg egentlig, det har været meget interessant at se, hvad sker der egentlig, hvis jeg ikke blander mig i det der. Hvis jeg gør det, jeg har lyst til”.

Lige nu er det lysten til at skrive, der trækker i ham. Så udover nyskabende teater i Aalborg, kan vi også se frem til mere fra forfatteren, der også er en del af manden Morten Kirkskov.

Tidligere artikelLaura Mo: Avra for Laura
Næste artikelMaise Njor: Mundlam med mere…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here