Han har gennem sin efterhånden lange fodboldkarriere fået lov til at udleve sin drengedrøm på fodboldbanen. Thomas ’Augo’ Augustinussen har spillet for AaB i over 10 år og er blevet et særdeles kendt ansigt i Aalborgs bybillede. Med anførerbindet på armen står han i front, når AaB ved hver kamp skal forsøge at kæmpe sig til sejr. Han er familiefar, målbevidst og en fighter – og så er han lidt af en tryghedsnarkoman.

Tekst: Anna Sch. Vest
Foto: Bjarne Hyldgaard

I tre måneder har Thomas Augustinussen ligget og vendt og drejet sig i sengen uden at få lukket et øje. Der er blevet regnet på pointene om og om igen. Og pludselig sker det. Der udbryder et jubelbrag, som aldrig før, over AaB-stadion, og Thomas Augustinussen sætter sig ned på sine knæ med armene op over hovedet og er lige ved at fælde en tåre. I fire og et halvt år har daværende træner Erik Hamrén arbejdet med AaB-holdet for at nå dette mål – det danske mesterskab 2008 er i hus! Hele Aalborg er i ekstase. For kun 3. gang i AaB’s historie kan de kalde sig danske mestre, og mesterskabet bliver ikke kun fejret på banen, den udløser en byfest uden lige. En af Thomas Augustinussens helt store drømme er lige gået i opfyldelse.

Thomas Augustinussen er født i Svendborg, men er opvokset i Aabybro nordvest for Aalborg. Som barn spiller han altid fodbold i haven sammen med sin et år ældre storebror – en interesse, som de begge arver fra deres far. Der er konkurrence om alt mellem de to brødre. Det er ikke kun en kamp om, hvem der vinder fodboldspillet i haven, men også om hvem, der kan komme først i tøjet, klatre højest op i træet og mange andre hverdagsfænomener, der kan skabes konkurrence omkring. På den måde lærer Thomas Augustinussen fra helt lille, at der skal en god portion vilje til, hvis han skal vinde og opnå sine mål. I dag er han 31 år, har fået sin egen familie, og kan kigge tilbage på en lang fodboldkarriere, hvor viljestyrken netop har betydet, at han har kunnet bekæmpe en skade, der ellers kunne have sat en stopper for karrieren, og at har opnået de mange mål, som han har sat for sig selv på fodboldbanen.

argo2

Vejen til drømmen

Thomas Augustinussen begynder at spille fodbold i Aabybro som 5-årig. Her bliver han trænet af sin far, og spiller på hold med den et år ældre storebror. Han har derfor som barn altid spillet med drenge, der var ældre, hvilket har gjort, at der skulle kæmpes lidt ekstra for at vise sit værd. I starten er det legen med fodbolden, der er sjovt. Men langsomt udvikler det sig, og han træner mere og mere. Han kommer på nogle udvalgte hold fra regionen og er tæt på at komme på det, der dengang hed Jysk Hold. Men så en dag, da han er 13-14 år gammel, ringer telefonen fra AaB.
– De snakkede med min far, og de ville gerne have, hvis jeg kunne komme ud og prøvetræne med drengeholdet. Jeg var ellevild, fordi det var en stor klub heroppe, så det har altid været drømmen at komme til at spille i AaB, og den kom jo så. Selvom det kun var på drengehold, så følte man jo virkelig, at det var en drøm, der gik i opfyldelse, fortæller Thomas Augustinussen.

Thomas Augustinussens prøvetræning går, som den skal, og han har næsten været i AaB lige siden, dog med en lille afstikker til Østrig i 2009. Da han som ung begynder at spille fodbold i AaB, bliver spillet mere konkurrencemindet, og det har sin pris – især når drejer sig om, hvordan skolen skal prioriteres. Som 16-årig tager Thomas Augustinussen på Han Herreders Ungdomsskole, og han skal tage bussen til træning to gange om ugen, spille kamp i weekenden og derudover træne selv på skolen. Men interessen for fodbold vinder hurtigt over skolen.
– Det sidste halve år jeg gik på ungdomsskolen, var jeg til træning mandag, tirsdag, torsdag, fredag og spillede kamp i weekenden, og sådan var det næsten hver uge. Så det ødelagde selvfølgelig mit ophold på mange måder, selvom jeg tænker tilbage på det som en fantastisk tid og stadig har kontakt med nogen derfra, siger Thomas Augustinussen.Det samme sker på Handelsskolen. Thomas Augustinussen har meget fravær på grund af fodbolden og da han på 2. og 3. år samtidig er kommet med i superligatruppen, er der ikke megen tid til lektier.
– Jeg havde 60% fravær det sidste år, og normalt går det jo slet ikke, at man gør det på den måde. Men jeg bestod min eksamen, fik huen og var med til alle tingene omkring det. Det er jeg rigtig glad for den dag i dag, forklarer han. – Man kan sige, at jeg har været heldig med at have de ledere, forstandere og lærere omkring mig, som har støttet mig i forhold til skolen, uddyber Thomas Augustinussen.

LÆS OGSÅ:
Kulturmennesket

Med en plads i superligatruppen hos AaB og en god kontrakt i hånden opnår Thomas Augustinussen sit mål, som han stadig lever ud den dag i dag. – Jeg lever min drøm, fortæller Thomas Augustinussen. ›
Behov for trygge rammer Thomas Augustinussens opvækst i Aabybro er præget af tryghed. Omkring sig har han sin far, mor, storebror og lillesøster, og den lille by er et trygt sted at vokse op. Med en far som lærer på den lokale skole og som fodboldtræner og med en mor, der arbejder i byen som social- og sundhedsassistent, har han altid sine forældre helt tæt på. – Jeg har haft en rigtig god opvækst. Jeg var en af dem, der gerne ville bo hos sin mor resten af sit liv. Jeg gik på en lille skole, og det har også været med til, at det har været præget af tryghed hele vejen, siger Thomas Augustinussen.

Behovet for tryghed bliver for alvor sat på prøve, da hans far tager ham med på AaB-stadion som barn, hvor han oplever sin første professionelle fodboldkamp. – Jeg var ikke ret gammel, og det var en meget intens kamp. Der var mange ældre mænd, og der var mange, der råbte og levede sig ind i kampen. Så jeg skulle ikke mange centimeter væk fra min far, da vi så kampen. Men det var en kæmpe oplevelse. Jeg kiggede på spillerne som lille dreng og tænkte, ’hvad nu hvis jeg kunne få lov til at løbe rundt derinde på banen’, fortæller Thomas Augustinussen. Det er ikke tilfældigt, at Thomas Augustinussen har spillet for AaB i så mange år. Et positivt miljø og trygge rammer, giver ham nemlig ekstra energi på banen. Og det er ikke kun noget, han vægter højt for sig selv, men også for andre spillere, der kommer til AaB. – Det skal være sjovt at komme til træning, og det har heldigvis også altid været en del af AaB-kulturen. Hvis man for eksempel kommer fra Brasilien eller Antarktis, og man kommer til AaB og har det godt, så er der en rigtig god basis for at levere og gøre det godt. Man skal helst ikke have nogen dage, hvor man kommer herud og tænker ’det skal bare overstås’, fordi det er ikke godt, når det er holdsport. Fodbold er et fællesskab, og der skal man trække hinanden op. Det synes jeg, vi er gode til både på træningsbanen og også udenfor banen. For mit eget vedkommende har jeg også bedst ved at præstere, når jeg er tryg og befinder mig i trygge rammer, siger Thomas Augustinussen.

LÆS OGSÅ:
"2020" ... med egne ord

 

En lille afstikker til Østrig

I 2009, efter at have vundet det danske mesterskab med AaB og spillet med klubben i Champions League, trodser Thomas Augustinussen alligevel de trygge rammer, og drager sammen med sin kæreste Pernille og sin lille datter Alma på kun få måneder, til Østrig, så han kan spille for den store klub Red Bull Salzburg. Her får han mulighed for at spille sammen med en masse store profiler på holdet, der året forinden blev østrigske mestre og derfor spiller med i Champions League. – På det tidspunkt var det nu eller aldrig. Hvis jeg ikke skiftede på det tidspunkt, så ville jeg blive i AaB resten af mit liv. Red Bull Salzburg kom på banen, og der er ikke så mange, der kender dem herhjemme, men det er en stor klub i Østrig. Økonomisk var det også en god mulighed, for at komme ud og tjene nogle gode penge, men jeg slog ikke igennem dernede. Jeg fik trods alt 34 kampe i løbet af 1½ år, så på den side var det okay, men det var kun 11-12 stykker fra start, og det var ikke nok. Jeg havde ikke følelsen af at elske at spille fodbold og føle mig fri dernede, forklarer Thomas Augustinussen.

Mentaliteten er anderledes i Østrig. Spillerne på holdet, der lige er blevet østrigske mestre, har behov for at pisse deres territorier af på banen, og selvom Thomas Augustinussen godt vidste på forhånd, at det ville blive svært både med sproget og med mentaliteten, tager det hårdere på ham end forventet. – Jeg skulle måske have været lidt mere fremme i skoene, da jeg kom til Østrig. Jeg snakkede fint med alle og sådan, men jeg skulle nok have været lidt hårdere og have haft en lidt anden mentalitet. Jeg skulle nok fra start have sagt ’her kommer jeg, og det er min plads den der’, men det er nok lidt imod min personlighed at være sådan. Hvis jeg tænker tilbage, så fik jeg chancen, men jeg følte ikke, jeg fik chancen nok – men jeg tog måske heller ikke chancen nok. Det var måske 50/50. Men at gøre nogle andre ting end som man er som person, det er svært, og turen har lært mig meget om mig selv, og det kan jeg tage med mig resten af livet, siger Thomas Augustinussen. – Hvis man skal kigge kynisk på det i forhold til økonomi, skulle jeg måske have været lidt mere tålmodig for på et eller andet tidspunkt, så måtte der jo ske noget. Men efter halvandet år i Salzburg havde jeg mulighed for at tage andre steder hen, også andre end AaB, men valget blev AaB, da det andet var lidt usikkert. Måske skulle jeg have en lejekontrakt i et andet land og være der i et halvt år, og hvad så bagefter? Hvor skulle jeg så hen? Så blev valget AaB, for vi blev enige om i familien, at vi skulle have en ordentlig kontrakt, uddyber Thomas Augustinussen.

LÆS OGSÅ:
JEPPE SØE: AT ISCENESÆTTE SANDHEDEN

 

Plads til familielivet

Da Thomas Augustinussen er 20 år og er ungdomsspiller hos AaB møder han sin Pernille, der er cheerleader i samme klub. De har gået og kigget lidt til hinanden i noget tid og pludselig, slår det gnister. De bliver gift halvanden måned før, de vender hjem fra Østrig, efter at have været kærester i omkring 9½ år, og har i dag døtrene Alma og Dicte på henholdsvis 3½ og 1 år. At være professionel fodboldspiller og få et familieliv til at hænge sammen kan både have fordele og ulemper og med en alder på 31 år, begynder Thomas Augustinussen også at reflektere over, hvordan hverdagen skal se ud, når han ikke længere kan spille fodbold på professionelt plan.

argo3– Mine to piger og min kone har altid været vandt til, at jeg er væk de fleste weekender eller ikke kan holde normal weekend så tit, og det er klart, at der er nogle ting, man skal gøre op i forhold til deres hverdag. Hvis man i fremtiden arbejder omkring holdet, så har man ikke fri i weekenden, hvorimod hvis man sidder på kontoret, så er det måske et mere normalt job. Fra min side, så synes jeg, at jeg savner nogle flere dage, hvor vi er sammen alle sammen. Men stadigvæk så er min hverdag forholdsvis let, for jeg kan hente og bringe børnene næsten hver eneste dag. Fra min kones side, så savner hun jo også, at vi kan holde almindelige weekender, men synes også det er fedt, at jeg lever min drøm. Og hun ved jo også at det slutter på et tidspunkt. Især når jeg er 31 år, forklarer Thomas Augustinussen.

Thomas Augustinussens kone Pernille har efter at have taget en uddannelse på Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg arbejdet for Message i Hjørring. I dag får hun imidlertid lov til også at udleve sin drøm om at sy tøj til børn, hvilket også hjælper til med at få familielivet til at hænge sammen rent praktisk.
– Min kone er startet med at sy børnetøj under mærket ’by P’, som hun sælger primært på Facebook. Hun har levet min drøm i mange år og har sat sin karriere til side, mens vi blandt andet var i Østrig, så nu er det hendes tur til også at kunne leve lidt, og det støtter jeg hende fuldt ud i. Hun er den, der binder vores hverdag sammen. Det havde været svært for os, hvis hun skulle arbejde i Message nu, så det er en perfekt løsning i og med at hun har fundet noget, som hun synes er rigtig sjovt, og som hun er dygtig til, og at vi kan få vores hverdag til at hænge sammen, fortæller Thomas Augustinussen.

 

Et kendt ansigt i Aalborg

Thomas Augustinussen er kendt i Aalborgs bybillede og i starten var det svært for den 31-årige anfører at vende sig til at være et kendt ansigt.

– I starten synes jeg det var totalt mærkeligt, at jeg pludselig var en af dem, man › selv havde gået og lagt mærke til dengang. Men derefter har jeg bare været bevidst om, at der er mange, der ved, hvem jeg er. Og en af de ting, der er svært ved at være fodboldspiller, er, at man næsten er på arbejde døgnet rundt. Hvis man står og knækker sig i Jomfru Ane Gade, så er der en del, der ved, hvem man er, og så står det pludselig i en mail til chefen dagen efter. Det er blevet en del af det, og vi er også ansat under de vilkår, så sådan er det, siger Thomas Augustinussen.
At være et kendt ansigt i en fodboldglad by som Aalborg betyder også, at der er mange fans, der gerne vil tale om fodbold, hvis Thomas Augustinussen møder dem. For Thomas Augustinussen er det meget vigtigt, hvordan han fremstår, og han vil gerne give sig god tid til at tale med dem.

LÆS OGSÅ:
JARL: MIN NYSGERRIGHED ER IKKE BLEVET ÆLDRE

– Der er rigtig mange, der kommer hen til mig – mest med positive ting, når vi for eksempel har vundet en kamp. Jeg går sjældent i Rema1000 uden at snakke med nogen, som jeg ikke ved, hvem er, og det er jo meget hyggeligt. Det er dejligt, der er så mange, der lever med holdet i byen og følger med i, hvordan det går. Jeg vil gerne prøve at fremstå som venlig og sød, men det kan være lidt svært, når man lige har travlt en gang i mellem. Man kan hurtigt komme til at virke arrogant, hvis man bare vender ryggen til og går, men jeg har fået at vide af flere kammerater, at de synes, jeg er meget tålmodig i forhold til folk og det synes jeg, er vigtigt at være, forklarer Thomas Augustinussen.

 

Altid nye mål

argo4For Thomas Augustinussen er det vigtig hele tiden at sætte sig nye mål, så han har noget at arbejde hen imod. Dette gælder både på fodboldbanen og i privatlivet. Da han i 2007 befandt sig på et hårdt sted i sin karriere, hvor en skade kunnet have betydet, at han ikke kunne fortsætte sin karriere, var et af målene at kæmpe sig tilbage. Det gjorde han, og året efter stod han som dansk mester sammen med AaB og med to landsholdkampe i bagagen. Det har lært ham, at der gennem målsætninger og hårdt arbejde kan komme noget godt ud på den anden side af en situation, der ellers kunne virke håbløs. – Hvis man skal komme så langt som fodboldspiller, så skal man have en god vilje. Vilje til at sætte nogle mål for sig selv og gå efter dem. Der har jeg altid taget et skridt af gangen på fodboldbanen. Mit første mål var at komme med i truppen, mit andet mål at score mål og blive bedste mand, og mit tredje mål at blive dansk mester. Jeg har hele tiden prøvet at sætte nye mål for mig selv, og det tror jeg er vigtigt, man også gør generelt, fortæller Thomas Augustinussen.

Og der er hele tiden nye mål i sigte. Thomas Augustinussen har med sin handelsskoleeksamen kunne læse videre og læser nu Sport Management på UCN i Nørresundby. Derudover drømmer han om at vinde endnu flere medaljer. – Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde et trofæ, inden jeg stopper, og jeg vil selvfølgelig rigtig gerne vinde danmarksmesterskabet med AaB igen. Forhåbentlig kan jeg vinde en pokalfinale også. Den har ikke været vundet heroppe i 42 år, og jeg har tabt to finaler 1-0, så det er frygteligt. Det er noget af det sidste, jeg mangler på min fodboldmæssige to-do-liste. []

Tidligere artikelBen Elton: WE WILL ROCK YOU!
Næste artikelMikkel Jørgensen: Passion for øjne

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here