Du har måske set dem live på en scene eller blokvogn et sted i Danmark. Eller også er du en af de heldige, der fortsat lever i uvidenhed om, at der findes et orkester, som kalder sig The POWLS. 

Gennem 22 år har det vanvittige orkester holdt sammen i tykt og tyndt. 

På scenen holder de sig til dansktoppens eviggrønne slagere – kædet sammen med en eminent gennemført humor, der er så veludført, at man tror dem. Og tag ikke fejl. The POWLS er et velsmurt, gennemtænkt og ikke mindst gennemført show – skabt af en flok ekstremt talentfulde venner, der helt tydeligt både holder af hinanden, scenen og et trofast publikum. 

POWLS er fast inventar på Nibe festival – gudskelov. [et cetera] forsøger at tage dem på ordet, i denne måneds mailkorrespondance.

 

Fra:Jeppe Søe [red@1cetera.dk]

Sendt:19. juni 2013 00:20

Til:CHEFEN,STØJSENDEREN,CYKELHANDLERSØNNEN

Emne:Hvorfor fanden kommer i igen?

 

Hej Powls.

Tak fordi I vil være med i [et cetera] magazine.

Jeg har set jeres såkaldte show flere gange gennem årene, og ligesom de fleste andre mennesker undrer jeg mig over, at der er folk der fortsat vil hyre jer til andet end havearbejde.

Svaret må være, at det rent faktisk er jer der hyrer de danske spillesteder og ikke omvendt. Hvad betaler I til Nibe Festival for at leje scenen i de to timer ”koncerten” varer? Og dækker salget af jeres merchandise og DVD’er hele jeres udgift?

Vh Jeppe

 

Fra:CHEFEN

Sendt:13.39

Til: Jeppe,STØJSENDEREN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Kære Jeppe og Co.

Tak for at vi må være til denne prøve i skriftlig dansk!

Du har fat i en af vores kerneydelser, som jo er lettere havearbejde og forfaldent husflid i de små hjem. Det vi dog gennem tiden har haft størst succes med er dog det, du også skriver om i forbindelse med festival. På disse steder stiller vi os op på noget, som er højere end græsset eller gulvet. Her flytter vi så grænserne for det mennesket pt. på verdensplan kalder for kunst.

Vi skal nu f.eks. ”spille” på Nibe festival for 20. gang i træk og nogle tænker mafia, slaveri, under bordet aftaler – Powls kalder det for en uhyggelig skræmmende velsmurt underholdningsmaskine til billig penge. Hvad vi betaler for at komme på f. eks Nibe, vil jeg ikke røbe her. Kom til koncerten og hør.

 

Fra:STØJSENDEREN

Sendt:14.38

Til:Jeppe,CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Hej Jeppe.

Du får lige en besked fra Støjsenderen.

Sidder lige nu og indstiller mit anlæg, på Sisimiut ,- Grønland,- eneste sted som var villig til at lade mig finetune gearet, til den kommende sæson.

Mellem os to, ( ved godt at de andre vil sige noget andet),  er det faktisk første år på Nibe festival, vi ikke skal betale for at stå på scenen. Vi er derimod hyret at Nibe Kommune til at skræmme råger væk. Går det som sidste år, er der keine rågeproblemer i Nibe, efter koncerten. Og så er karrieren jo ligesom kickstartet.

Næste stop: Kastrup Lufthavn og krageproblematikkerne.

Ses til Rågefondue.

Støjsenderen

 

Fra:JEPPE [red@1cetera.dk]

Sendt:14.51

Til:STØJSENDEREN,CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Hej Støjsender. Tak for din ærlighed, nu hvor Chefen på det hårdeste nægter at afsløre jeres små økonomiske hemmeligheder. Du nåede sikkert ikke at se, at han havde svaret negativt på min dybdeborende pen – så her må I lige have koordineret jeres krisekommunikation en anelse.

 

Og når nu vi er inde på Rågen, så er den koloniruger – hvilket betyder at den parrer sig i større grupperinger. Det kender du jo fra jeres tourbus.

 

Når nu du er så ærlig, og inden Chefen får dig lukket ned, hvor tæt er I fire egentlig?

 

Fra:STØJSENDEREN

Sendt:15.11

Til:Jeppe,CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Hej igen Jeppe

Ja du har helt ret med hensyn til Rågen. Den har jo virkelig fattet hvad det går ud på. Lad os da endelig deles om de begrænsede ressourcer som findes i verden 😉

Tror du har stavet ordet tourbus forkert. Vores er altså en turbus,- så må du jo tænke dig til resten 😉

Hmm ved sgu ikke hvor meget jeg kan åbne op omkring hvor tætte vi er. Vi skal jo holde et rimeligt niveau i dette interview. Men kan da fortælle dig at det jo ikke er helt gratis at være medlem af bandet. Der er jo også en vis indkøringsperiode og prøvetid, inden man er fuldgyldigt med lem

Nå nu er der Kaffemik

Ses

 

Fra:JEPPE [red@1cetera.dk]

Sendt:15.47

Til:CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN,STØJSENDEREN

 

Fik vi helt lukket munden på chefen? Eller er du ved at gafle info om hvad KUNST er fra wikipedia?

Men så til dig Støjsender, når du altså har fået mikken ud af munden. Kan du kort fortælle The Powls glorværdige karriere? Hvordan begyndte det, hvorfor begyndte det, hvordan fortsatte det – og stopper det ikke nok snart?

 

Fra:STØJSENDEREN

Sendt:18.09

Til:JEPPE,CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Nå nu tilbage efter kaffemik. 

Sgu godt nok noget som ligger tungt i sækken.

Jeg er vist ikke den rigtige til at svare på dit spørgsmål. Har jo kun været med i 3 år.

LÆS OGSÅ:
Find den kanariske ø, der passer bedst til dig og dine rejsemål

Jeg kan dog fortælle at jeg kom med på et tidspunkt hvor The Powls var på vej opad. Det havde de været i snart 20 år. (de startede jo meget langt nede).

Jeg var til audition i førerbunkeren og blev valgt, da jeg var den ringeste af de dårligste, som søgte jobbet.

Da jeg samtidig har jagttegn og kørekort til traktor, som chefen også har, var jeg jo et oplagt valg.

Efter 3 år er jeg dog stadig ”ham den nye”. Men skide være med det. Ron Wood har været med i Rolling Stones i 30 år, og er også stadig ”ham den nye”. Så det går sgu nok.

Nu gang i guitaren igen og skræmme et par luffedyr væk

Ses

Fra:CHEFEN

Sendt:18.46

Til:JEPPE,STØJSENDEREN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Som vi var ved at nærme os noget med tyngde og indhold, smed Støjsenderen så råger ind, hvilket viser spændevidden i vores ensemble. De store tænkere og de enfoldige fanget i et og samme net. Kunst er refleksion og oplevelse…og netop derfor er The Powls en palette af kunst i dets mest forfinede form.

Powls musik er bedre end den lyder, deres disharmonier ophæver naturlove, og de er kønnere end de ser ud. Publikum kan gå fra en Powls koncert med en doktorgrad i kvanteteknik eller med sindssyg høj promille – what ever – publikum har mødt kunsten i sådan en grad, at Picassos værker i sammenligning kommer til at ligne en slatten snotklud på et gammelt toiletsæde. I skrivende stund går der i branchen rygter om at U2, Rihanna og Coldplay har opgiver deres nuværende projekter og i stedet slået sig på at kopier The Powls. Noget må der være om snakken…

 

Fra:Jeppe [red@1cetera.dk]

Sendt:18.58

Til:CHEFEN,STØJSENDEREN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Vi må vel dele samtalen op efter IQ og køre dig og Støjsenderen sideløbende, uden at udtale mig om hvem der løber på hvilken side. Mon ikke sandheden netop ligger et sted mellem Picasso og Råger, med en anelse tyngde tippet til fuglens side. Uanset hvad, må jeg jo give jer, at det ser ud som om der er ligesindede derude, som gang på gang lader sig udsætte for jeres ”kunst”. Og dermed bliver det vel netop kunst?  Hvad tror du, som chef, er svaret på at der fortsat er kunder i butikken når Powls stiller og spiller op?

 

Er der ikke en af jer andre der kan komme med mere insighter-viden på sagen? Det kunne være en af jer gamle? Jeg spurgte jo til hele The Powls glorværdige karriere? Hvordan begyndte det, hvorfor begyndte det, hvordan fortsatte det – og stopper det ikke nok snart? Støjsenderen aner jo ikke en brik om historie, når han er lille benjamin på holdet.

 

P.S. Jeg er en anelse overrasket over at få lov til at breake nyheden om, at Bono går Powls vejen, men glæder mig på jeres vegne over, at I er blevet værd at kopiere. Indtil videre har I vel kun oplevet piratkopiering af jeres DVD.

 

Fra:CYKELHANDLERSØNNEN

Sendt:19.32

Til:JEPPE,CHEFEN,STØJSENDEREN

 

Cykelhandlersønnen er nu også (løs) på tråden.

Jeg undskylder det sene fremmøde,men jeg var opslugt af det nyindkøbte bokssæt med den australske topserie ”De Flyvende Læger”.

Tilbage til dit spørgsmål Jeppe. HAR vi spillet på Nibe festival før??!! Hvis ja, hvordan gik det så? Og hvis nej, …ja så er det sgu et underligt spørgsmål, du der stiller.

Angående de økonomiske trakasserier i den moderne underholdningsbranches svar på ”en halv humørtime”, ja så har chefen altid fastholdt over for mig, at vi aldrig (22 år) modtager nogen former for vederlag. Til gengæld er der krav om at jeg at afregne 300 kr i kontanter til selvsamme chef efter hvert job, til som han siger, løbende udgifter. Når folk spørger, om vi kan leve af at spille, må det sande svar derfor være:”nej, det har vi ikke råd til”. 

Med lidt hurtig hovedregning vil du nu ud fra ovenstående kunne se at det koster os: 300 x 4=1300kr pr job. 

Nu lyder 300 kr pr job jo som en voldsom udskrivning, når man tænker på at vi vel har en 4-5 jobs om året, men, og hold nu fast, vi får som regel fri bar mens vi spiller.

Inspireret af kulturpingerne, arbejder jeg derfor i øjeblikket på en ”alkoholkanon”, som skal sikre at alle i bandet kommer omkring de 25-30 vigtigste alkoholbaserede nydelsesmidler i løbet af et sæt. (Vil du i øvrigt mene, at ”Von Obsten” bør være at finde på en sådan, eller skal man mere se den som en moderne døgnflue i det fine selskab? Selv er jeg voldsomt i tvivl). 

Nå, jeg håber det kastede lidt lys over økonomien, men nu må jeg smutte, der kommer dobbeltafsnit af ”Jake and the fat man” på tv, imens jeg undersøger hvordan cola og rød ålborg smager når det er blandet sammen i forholdet 1:1.

 

Fra:JEPPE [red@1cetera.dk]

Sendt:20.17

Til:STØJSENDEREN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

”Von Obsten”. Nu ved jeg ikke hvad du er på, men taler vi ikke krydderbjesk? Det er uden B, med mindre det er stumt.

LÆS OGSÅ:
JARL: MIN NYSGERRIGHED ER IKKE BLEVET ÆLDRE

 

Jeg er en smule oprevet over dit svar, da jeg tidligere har arbejdet med evnesvage og kender en udnyttelse af ressourcesvage når den oprulles. Ligesom læserne sikkert gør nu, står jeg i det oldgamle dilemma, om man skal smadre et sammenhold med sandhed, eller lade stå til. MEN! Da jeg var konferencier i Nibe ved jeg, at der engang blev afregnet med Chefen i naturalier – og jeg synes faktisk det er mest fair at spørge ind til, om i andre aldrig har taget del i de mange ydelser han skulle have leveret i turbussen?

Jeg synes denne korrespondance udvikler sig bekymrende i forhold til hvad tanken var…?

 

P.s. Har fjernet chefen fra denne mail, så du og støjsenderen helt wikileaks-agtigt kan svare mig uden konsekvenser.

 

Fra:CYKELHANDLERSØNNEN

Sendt:21.13

Til:JEPPE,STØJSENDEREN

 

En prås går langsomt, meget langsomt, op for cykelhandlersønnen i dette øjeblik. Måske har chefen… Ja, man tør jo knapt tro det.. men måske har han hamstret øl til sig selv!!! Jeg forestiller mig ikke, at han også har svindlet med økonomiske midler(læs:penge), selvom han bor i stor villa i Skanderborg, har ny bil og mc, hvorimod min økonomi lige strækker til et klubværelse med plejepersonale og clockradio. Jeg kan godt mærke, at din indre ”newshound” er vågnet i dit journalistbryst, og hungrer efter svindelsager, der vil få Stein Bagger til at ligne en skoledreng, der blot har hugget en skumfidus.

Han kan nu også være ganske gavmild den gode chef. jeg husker engang, hvor han sagde at jeg bare kunne tage de tomme flasker fra bilen, hvis jeg gad køre ned og tanke den helt op!!! og der var trods alt falsker for 87 kroner. Men det er jo kendt som det  ældste trick i journalistbogen, at forsøge at drive en kile ned mellem ubekymrede nollerkokke under påskud af et eller andet moralsk korstog. Men heldigvis kender vi til den skrevne presse. Jeg har da personligt haft annoncer i den blå avis mange gange, og i øvrigt har chefen tit advaret os om, at der sikkert ville komme nogen og foreslå noget, ala det du antyder. Jeg er heldig med at han igen og igen har insisteret på, at vi skulle øve og lære vores svar på sådanne beskyldninger udenad. Så ”hurra for chefen” tror jeg det var vi skulle sige, efterfulgt med sætningen:”mere får i tølpere og kæltringe ikke ud af mig”.

Tilbage til det egentlige: skal von obsten( med eller uden b) efter din mening med i min alkoholkanon eller ej.

I øvrigt kan jeg allerede nu afsløre her, som breaking news, at cola og rød Ålborg ikke kommer med i kanonen. Colaen smager simpelthen for kraftigt igennem.

 

Fra:CYKELHANDLERSØNNEN

Sendt:21.17

Til:JEPPE,STØJSENDEREN

 

Har lige googlet von obsten, og du har ret det er uden ”b”, men til gengøld har sjoverne så stavet det med dobelt ”o”! Altså ”von Oosten”. Godt vi fik det på det rene.

Sendt fra min iPad

 

Fra:STØJSENDEREN

Sendt:21.47

Til:Jeppe,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Støjsenderen her.

 

Vil så bare lige indskyde at det Von Oosten pjat har jeg jo aldrig været en del af. Tværtimod syntes jeg det er på tide at får genindført Nordsøolien, som jo var den eneste bitter en rigtig rockmusiker kunne leve af i flere dage.

I forhold til ydelser/ikke ydelser lovede Chefen mig fra start, at jeg aldrig skulle betale for at komme ind, på de festivaller vi selv spillede på. Er det ikke den stående aftale/ydelse, cykelhandlersøn ??????

Nu snart godnat fra Sisimiut…. Sgu i grunden svært at spille guitar med luffer, snesko og anorak på

 

Fra:CYKELHANDLERSØNNEN

Sendt:21.17

Til:JEPPE,STØJSENDEREN

 

En rystet cykelhandlersøn.

Vil det sige at du aldrig køber billet til de festivaller vi spiller på? Chock! Jeg har efter mange år ellers lige fundet ud af, at det ikke kan svare sig for mig at købe partouarmbånd, når vi kun skal spille en gang. Det har rettet min økonomi gevaldig op. Ang Nordsøolien så er den på, selvom den sgu er lidt tøset.

 

Fra:STØJSENDEREN

Sendt:21.47

Til:Jeppe,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Grrr for hævlede, du er blevet snydt Cykelhandlersøn. Vi må holde sammen

 

Jeg har ALDRIG betalt for at komme ind på en festival hvor vi har spillet. Og har også altid haft fri bar.

Det vil sige jeg kan gå ind i hvilken som helst bar jeg har lyst til , på festivalpladserne. Men syntes i grunden det er en dårlig aftale, for øl og sprut er altid rimeligt dyrt.

 

Tror vi skal lave et job med Powls her på Grønland. De der sæler klapper helt vildt når jeg forsøger at spille

 

Fra:CYKELHANDLERSØNNEN

Sendt:20.08

Til:JEPPE,CHEFEN,STØJSENDEREN

Cykelhandlersønnen bræger med igen.

Nu efterspørger du, Jeppe, minder fra starten af karri.. øhh ja altså fra dengang vi begyndte. Det vil jo så kræve at vi kan huske noget, hvilket absolut ikke er vores spidskompetence (heller).

LÆS OGSÅ:
Tænk på et tal…

Jeg har dog engang forsøgt mig med at beskrive starten på det hele. Første afsnit kan jeg ikke finde, Måske har du den støjsender, og kan sende den, men ellers starter og slutter vi bare ved afsnit to. De sidste blev vist aldrig skrevet, og hvis de gjorde er de også væk.

Vi starter historien i 1991. Selvom jobbet i Stenager Forsamlingshus var vores første rigtige job, havde vi ikke øvet os et sekund (bortset altså fra basseralen på høloftet ved chefens fødegård i Sjørslev). Nerver var derfor ikke noget, vi var plaget af, vi vidste jo ikke hvor galt det kunne gå, og chefen havde fået os overbevist om, at vi satme var gode, og at han i øvrigt aldrig havde troet på, at man blev bedre til noget af at øve sig!!!!!!!! (en strategi vi stædigt har holdt ved i mange år). Nå, men vi arriverede ved forsamlingshuset til den aftalte tid (jo, jo), og fik ”hyren”, som jo var en kasse øl og en flaske snaps. Arrangøren / 60års fødselaren, beklagede at der havde været adskillige sange og underholdende indslag, hvorfor vi måtte regne med lidt forsinkelse.

Chefen, der dengang som nu, tog sig af al kontakt med andre, smiskede og spandt, at det skam var helt i orden. Dog ville han lige høre, om det var i orden at vi overnattede i vores bil på forsamlingshusets parkeringsplads efter jobbet, da han mente vi kunne få besvær med at finde hjem i nattemørket! Han var glat som en ål. Vi fik hurtigt stillet vores sager op, og konstaterede at vi manglede to mikrofonstativer og pærere til vores lysanlæg som vi havde “lånt” af Kjellerup Skole. Carl og Cykelhandlersønnen blev sat til at løse opgaven med at frembringe erstatninger for de glemte items. Efter fælles rådslagning over halvdelen af hyren, listede de to ud i entreen under en tale eller en sang eller noget, og snuppede tre 40 watts pærere fra loftsbelysningen, en stumtjener og en kost. Ved hjælp af malertape og snilde havde vi nu et dobbelt mikrofonstativ, lavet af kosten og stumtjeneren, og lys til showet. Kosten blev naturligvis sat tilbage på plads efter jobbet, men i ca. 10 år fremover var det sådan vi fik micstativer og lys. Der er jo ingen grund til at gøre det nemt for sig selv!

Cirka samtidig med at den sidste dråbe af vores hyre forsvandt ned i chefens hals, kom fødselaren og sagde at nu måtte vi gerne så småt begynde at gøre os klar. Chefen smilede som en ræv, lagde kammeratlig hånden på hans skulder, og sagde:”Vi ku´vel ikke få lidt øl på scenen mens vi spiller, for hy…hyren vil vi gerne gemme til vores juu…julefrokost”? Et lettere bekymret udtryk fór over fødselarens ansigt, men han skyndte sig at sige:”Jo selvfølgelig, i ka´ jo ikke stå og tørste på scenen.” 

“Netop” svarede vores allesammens chef og redningsmand.

Kort tid herefter bar serveringspersonalet islagkager, dekoreret med brændende optændingsblokke ind i salen, traditionen tro til taktfaste klapsalver fra gæsterne. Chefen, som på det tidspunkt var uhyggelig tæt på at dumse hen, grundet fuldskab, lyste op som en atomar sprængning, og sagde:”Så er det fan´me nu drenge. Hør dem, de er helt tovli´med os allerede.”

Vi trådte så ind i en totalt mørklagt sal, kun oplyst af de brændende islagkager, som fire serveringspiger stod og præsenterede i strakte arme, højt hævet over hovedet. Da vi alle på det tidspunkt havde fået en anseelig mængde alkohol, og derfor ikke var så skarpe i detaljerne, tog vi det som en selvfølge at al den stads var til ære for os. Derfor klappede vi ligesom tilbage til publikum for at tilkendegive at vi var tilfredse med deres indsats. (det var noget vi havde set mange store bands gøre). Publikums ansigtsudtryk er meget svær at beskrive så mange år efter, men hvis der findes noget som hedder måbende raseri, hos nogen som lige er “blevet taget på sengen” er det vel deromkring vi er. Vi fandt dog op til scenen, og af grunde som ingen på denne frodige og grønne klode nogensinde vil kunne fatte, valgte chefen som det første, at gå direkte til mikrofonen og med en ufattelig volumen skrige: “Go´ aften Herniiing”. Den havde vi ikke set komme.

Man kan sige, at det slog benene lidt væk under os andre på scenen, for slet ikke at tale om publikum. Chefen selv så ganske tilfreds ud. Da tavsheden havde lagt sig, skulle vi ret hurtigt finde ud af hvad der nu skulle ske, og vi så alle afventende på chefen. Han var på dette tidspunkt ligesom dampet lidt af, og så en anelse betuttet ud. Han tog en meget dyb indånding, og i hans udåndingsluft flød der så pludselig en strøm af nonsens, skrøner, anekdoter om rocklivet, sjofelheder, selvforhærdende tale om orkesteret og hvad der ellers lige lå på tungen. Og her havde han været heldig at ramme lige ned i det eneste som vi andre osse kunne deltage i. Der gik ikke mange sekunder før vi alle stod i kø for at få ordet. Efter en 20-25 minutters uafbrudt slapstick, og en tre fire øl pr. powl, lagde vi så småt an til det musikalske eller….. ja. Vores repetoire havde vi fået ved et tilfælde. Carl og chefen gik på semi med en kvinde som havde født tre børn på 2 år og derfor gik under navnet fødemaskinen. Hun var i besiddelse af “sangmappe for festende lærere”, som bestod af cirka 20 dansktopklassikere der udmærkede sig ved at gå i meget få akkorder. Vi blev enige om at de sgu var ligeså gode som så meget andet, og chefen mente at vi nok også skulle skele til at de var nemme at spille.

LÆS OGSÅ:
FlixBus støtter globale klimastrejker

På trods af det lærte Carl dem aldrig i løbet af de 20 år han spillede dem!!

Det bør nævnes, at der visuelt var tale om fire blodfattige og langhårede ungdomscharlatans, iført dametøj fra genbrugsforretninger. Carl havde derudover leopardplettet hår, som gik til hofterne, chefen var permanentet alá Ivan fra Laban, og alle som en, gav vi fanden i alt, hvad der ikke havde at gøre med øl og fest. Så vi faldt i den grad udenfor normen i forhold til, hvad angik resten af klientellet i Stenager forsamlingshus den aften. Skrækken stod da også malet i ansigterne på flere ældre landmandskoner i spinlonkjoler, da vi annoncerede, at vi hovedsageligt spillede dødsmetal, og i øvrigt havde skruet helt op for anlægget.

Så var det at chefen nikkede rundt til os andre, som tegn på at vi skulle i gang. Trommerne talte for, hvorefter vi for fulde smæk hamrede løs i en åben E-akkord under råb og skrig i ca ½ minut. Det kan nævnes, at Carl allerede her sprang en streng på guitaren inden første akkordskifte. Publikum var lamslåede og sad som forstenede. Lettelsen var derfor til at få øje på, da Carl efter et break i larmen startede op med Bjørn Tidemand klassikeren “Rosen er rød min ven”. Et lettelsens suk gik igennem det lille forsamlingshus, og i løbet af kort tid var dansegulvet fyldt. Vi spillede, snakkede, drak og sang os igennem tre sæt, (dog med en enkelt pause midt i anden sæt, hvor chefen var blevet så vissen, at han var nødt til at sidde på sine knæ og synke tynd spyt i et par minutter). Da vi lige havde afsluttet “Mini Max” i tredje sæt, vendte Carl sig om for at få en slurk af sin øl, der stod på hans forstærker. Da han igen stod med front mod publikum, kiggede han i mappen og annoncerede, at nu ville vi spille “Mini Max”, hvilket vi så gjorde…igen.

Da vi var færdige med sidste nummer, var fuldskaben i orkestret så massiv, at cykelhandlersønnen faldt i søvn i garderoben, Carl sov under natmadsbuffeten, og Chefen sad tavs og stirrede ud i luften med et fåret udtryk. Dagen efter forlod vi Stenager Forsamlingshus som de absolut sidste, med en stribe flaskeøl som vi havde hamstret i løbet af aftenen. Nogen egentlig evaluering var der naturligvis ikke tale om, men efter indtagelsen af de hamstrede øl, blev vi enige om, at der på trods af en 40-50 fejl pr. nummer og på trods af at vi ikke anede hvad vi egentlig havde sagt og gjort, ikke var nogen grund til at øve eller planlægge noget som helst til vores fremtidige færden.

Som chefen sagde igen og igen: “Det ska sgu nok gå”

LIDT TIL GEAR FREAKS

Måske kunne det interressere nogle at få et indblik i hvilket anlæg vi var i besiddelse af. Vi havde:

PA: ét Cervin vega baskabbinet, uden mellemtone og diskant. Vocal, bas og guitar blev ledt igennem dette kabinet

MIXER: 6 kanals roland

FORSTÆRKER: Carlsbro

GUITAR/BAS FORSTÆRKERE: Antal 0 (læs: nul)

RUMKLANG: En helvedes masse.

Et trommesæt, en bas og en guitar

 

Fra:støjsenderen

Sendt:21.34

Til:Jeppe,CYKELHANDLERSØNNEN,CHEFEN

 

Har desværre ikke Powlsmanifestet mere cykelhandlersøn. Tror det blev revet itu af Chefen,  da vi blev  nægtet optagelse i Kraks Blå Bog anno 2013

 

Fra:CHEFEN

Sendt:22.40

Til:Jeppe,Støjsenderen,Cykelhandlersønnen

 

Lucifer! Beelzebub!

Har aldrig revet verdenshistorie itu. 

Sendt fra min iPhone

 

Fra:Jeppe [red@1cetera.dk]

Sendt:22.57

Til:STØJSENDEREN,CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Godt vi fik Chefen med igen på denne lille sekundære samtale. Det er da helt vildt hvad der sker, når I er uden styring og ledelse. Tror faktisk jeg nu forstår, hvis der er en enkelt øl der ikke bliver delt fra hans side, da det sikkert er fuldtidsarbejde. Det er efterhånden tydeligt for mig, at jeg hverken kan få journalistiske scoops eller skabe splid nok mellem jer til, at dette kan blive enden på jeres musikalske terrorisme.

 

Derfor går det op for mig, at det her skriveri slet ikke tjener noget formål. Med mindre en af jer hurtigt kan give denne artikel bare skyggen af indhold, stopper jeg den… Anyone???

 

Fra:Jeppe [red@1cetera.dk]

Sendt:23.18

Til:STØJSENDEREN,CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Hallo?

 

Fra:Jeppe [red@1cetera.dk]

Sendt:23.41

Til:STØJSENDEREN,CHEFEN,CYKELHANDLERSØNNEN

 

Halloooo?

Tidligere artikelNår det er SKIDT
Næste artikelPå Kanten Af Småt Brændbart

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here