et cetera har sendt HUXI BACH en mail. Idéen er at give ordet til et menneske, der har noget at skulle have sagt. Med egne ord. Gerne andre… Vi trykker den uredigerede, uvinklede samtale som den udviklede sig undervejs.[/box_light]

Huxi Bach har noget at skulle have sagt. Han er født i Aalborg og debuterede som tv-vært på ungdomsprogrammet Boogie i 2002.

I dag er han radio- og tv-vært, klummeskribent og entertainer – og benytter ofte sin offentlige taletid til at kommentere på aktuelle samfundsdebatter.
Han er begavet, satirisk og insisterende – perfid – ville nogen kalde det. Og så tager han til genmæle.

Du har oplevet ham på P3, i programmet ’Den løse kanon´, på scenen med sit one-man show  ’Huxi’s store kærlighed’, i programmet ’Casper og Lars præsenterer’ – og så er han lige nu aktuel i ’Klipfisk’ på TV2.

Fra: Pia Møller Søe [et cetera]
Til: Huxi Bach
Dato: 18/03-13 – KL. 23.13
Emne: Mailkorrespondancen

Kære Huxi

Jeg har lige læst din klumme i MetroXpress, hvor du tager til genmæle over for de tv-seere der føler sig ”forulempet“, af de holdninger du tilkendegav ved din optræden forleden, i udsendelsen ’Casper og Lars præsenterer’.
Du fabulerede over nogle udsagn fra et par navngivne politikere, i forhold til den debat der sidste år verserede i forbindelse med loven om homoseksuelle vielser i folkekirken. Det affødte, kan jeg læse mig til, nogle debatindlæg på din Facebook, hvor du, blandt andet, bliver kaldt perfid og en enkelt mener, at din optræden havde karakter af ’hetz mod de pågældende politikere’.

Min umiddelbare tanke var, at det er ærgerligt, at en holdningstilkendegivelse kan fremmane den retorik…
Omvendt er det måske et sundhedstegn: Vi engagerer os i en grad, så det kalder de værste gloser frem?
Hvad tænker du egentlig? Er det godt for debatten, at nogen gider kalde dig perfid, alene fordi du gør dig morsom på bekostning af Per Stig Møller?

Bedste hilsner, Pia

Fra: Huxi Bach
Til: Pia Møller Søe [et cetera]
Dato: 19/03-13 – KL. 13.51
Emne: Mailkorrespondancen

Kære Pia

Ja den optræden gav lidt blæst… Men det ser jeg ubetinget som noget godt. Jeg er stor tilhænger af åben debat og meningsudveksling. Derfor er der også noget sært dobbeltmoralsk, i at de folk som mener jeg ikke bør ”udspy” mine holdninger på TV, vælger at udfolde deres holdninger påmin facebookside.
Men det er en biting. For som sagt er jeg stor tilhænger af åben debat. Og folk må kalde mig lige hvad de vil, også på min facebookside. Jeg er nemlig også stor fortaler for ytringsfrihed. For jeg mener at ytringsfriheden er et fantastisk redskab til at vise hvem der er nogen idioter og hvem der ikke er. En ytring vil altid falde tilbage på den der ytrer den, og hvis man mener, at jeg med min optræden var perfid, så synes jeg det siger mere om skribentens ”sartheds-tærskel” end om mig.
Nej, folk skal have lov til at sige lige hvad de vil, hvor skørt det end er. For så kan vi andre se og høre, at de faktisk er skøre og navigere derefter!
(så kommer så hele debatten om hvem der er idioter. Det er selvfølgelig subjektivt… men det er en anden snak)
Som sagt: de må hjertens gerne kalde mig perfid, det slår mig ikke ud. Men jeg synes måske det er en udvanding af ordet perfid. Og at kalde mine 10 minutter, som også omhandlede en navngiven præst for en hetz – det er at skyde over målet.
Slutteligt vil jeg sige: du skriver at jeg gør mig morsom på Per Stig Møllers bekostning. I min optik gør Per Stig Møller sig selv til grin ved at foreslå, at homoseksuelle par skal kaldes sig ”mager”. Den debat vil jeg tage til enhver tid.

Fra: Pia Møller Søe [et cetera]
Til: Huxi Bach
Dato: 19/03-13 – KL. 14.48
Emne: Mailkorrespondancen

LÆS OGSÅ:
"2020" ... med egne ord

”…Per Stig Møller gør sig selv til grin…” – så enkelt kan det – vist – også siges 🙂
Skal jeg forstå det sådan, at det væsentlige i virkeligheden ikke er komikken? Altså, for dig er der noget der er væsentligt at få sagt? Uagtet underholdningsværdien…

, Pia.

Fra: Huxi Bach
Til: Pia Møller Søe [et cetera]
Dato: 19/03-13 – KL. 15.36
Emne: Mailkorrespondancen

Kære Pia

Det skal forstås sådan, at jeg synes komikken – eller satiren – er et glimrende værktøj til at få sagt noget væsentligt. Og bare fordi noget er sjovt behøver det ikke være uvæsenligt. Og vice versa, bare fordi noget er væsentligt, behøver det ikke være kedeligt.
Jeg bruger den satiriske tilgang til at formidle noget jeg synes er vigtigt. Folk er ikke dummere end at de godt kan grine og tage stilling til noget samtidigt.
Det er i virkeligheden min pointe fra før – jeg synes ikke man behøver skelne mellem underholdning og holdning. De to ting går fint hånd i hånd. Se bare på Niels Hausgaard, Allan Olsen m.fl.
I virkeligheden synes jeg egentlig, at man har en forpligtigelse til at mene noget når man indtager en plads i offentligheden. Jeg synes mange komikere spilder folks tid med ligegyldige jokes og kærester og prutter… og i hvert fald spilder deres egen tid – for jeg er sikker på de mener et eller andet! Hvorfor så ikke tage det satiren alvorligt og sige noget som både er sjovt og som måske rykker folk lidt. Eller i hvert fald får dem til at tænke lidt.

Jeg turnerede landet rundt sidste år med min ”uautoriserede forelæsning” Huxi Bachs Store Kærlighed. Og mit fromme ønske var at folk selvfølgelig var underholdt – men også at de fik noget med hjem. Noget at tænke over. Ikke at de nødvendigvis skulle være enige med mig, men blot at de tænke over noget de måske ikke havde tænkt over før de løste billet.

Og mht Per Stig Møller og de andre, så tænker jeg meget over sparke opad. Satire er for mig ikke at påpege, at Paradise Hotel er dumt. Satirens opgave er, at påpege når magthaverne opfører sig dumt. Men nu stikker jeg vist af ud af et andet spor… undskyld.

Huxi

Fra: Pia Møller Søe [et cetera]
Til: Huxi Bach
Dato: 20/03-13 – KL. 09.25
Emne: Mailkorrespondancen

Hej Huxi

Skøn tilkendegivelse! Du vil altså andet og mere end på forsiden af et glittet magasin og lønningslisten hos en national medievirksomhed?
Du er i det hele taget meget optaget af den politiske dagsorden – og en stor del af dit faglige virke kredser om præcis det.
Hvordan kan det være du vælger satirens vej? Burde du ikke finde dig et egnet parti og stile direkte efter posten som indenrigs- eller kulturminister? 🙂

, Pia.

I øvrigt – som en art postscriptum: Du er også ret optaget af kærligheden… Jeg har en veninde der i lang tid har følt sig overbevist om, at du er hendes næste livs store kærlighed. Tror du det er realistisk? 🙂

Fra: Huxi Bach
Til: Pia Møller Søe [et cetera]
Dato: 20/03-13 – KL. 10.48
Emne: Mailkorrespondancen

LÆS OGSÅ:
Fordelagtige fejl

Kære Pia

Ja, jeg er meget optaget af politik. Og for sådan en som mig kan det være en hård omgang. Jeg klapper i hænderne når det går skidt, for så har jeg noget at skrive og tale om. Selvom jeg burde græde over tingenes tilstand. Det er lidt skizofrent. Men det er satirens lod i livet.

Jeg har valgt satiren fordi jeg – som nævnt – synes at den er det bedste af begge verdner. Man kan underholde, men samtidig prøve at skubbe til en udvikling. Eller i hvert fald udstille absurditeter og hykleri. Jeg blev bidt af satiren i 2001 da jeg fik startede på Danmarks Radio og arbejdede som tilrettelægger på Jan Gintberg & Cos Vindhætterne. Det var nyhedssatire hver fredag aften til DR2. Og det var kærlighed ved første blik. Det der med at dissekere ugens nyheder til en skarp og sjov halv time, synes jeg var en kæmpe udfordring, som når den lykkedes var en lige så kæmpe glæde. Og så må jeg sige, at Jan var en forbilledlig chef. Han arbejder hårdt den gamle ; )

Og netop det leder mig over til svaret på dit andet spørgsmål. For det at lave god satire kræver hårdt arbejde. Det kræver at du sætter dig ind i stoffet – og ikke bare læser overskrifterne og peger på Lars Løkke og råber ”han er tyk”, eller Helle T og råber ”stiletter”.
Det samme gælder i politik. Jeg har stor respekt for det repræsentative demokrati, og for politikerne. Men kun når de gør deres arbejde ordentligt og knokler for det. Derfor kommer jeg aldrig til at stille op i politik. Jeg ved at jeg ikke ville gøre det ordentligt. Jeg ville ikke få læst de krævede udvalgsrapporter og høringssvar osv. Men skal – som med alt andet – brænde for det. Ellers skal man lade være. Jeg lader være.

Huxi

Add ps
Det er – som ofte med kærligheden – et meget stort spørgsmål, som jeg ikke rigtig kan svare på. Det tror jeg hun selv må søge svar på…

Fra: Pia Møller Søe [et cetera]
Til: Huxi Bach
Dato: 20/03-13 – KL. 10.59
Emne: Mailkorrespondancen

Må jeg så ikke spørge – sådan helt eksklusivt: Hvordan mener du, det står til? Hvad optager dig lige nu?
Hvorfor får Socialdemokraterne historisk dårlige meningsmålinger, hvorfor hænges Løkke ud for vægelsind?
Bør vi være bekymrede for de folkevalgtes evne til at forvalte deres hverv – sådan i al almindelighed? 🙂

, Pia.

Mit lille postscriptum var måske nok et forsøg på at få lidt ugebladsjournalistik – eller alternativt nogle religiøse overbevisninger – ind over korrespondancen, men det var du for velfunderet til… Æv. 🙂

…og nu ser jeg lige på eb.dk, at ”flere SF-profiler” forlader partiet. Er det godt stof?

Fra: Huxi Bach
Til: Pia Møller Søe [et cetera]
Dato: 20/03-13 – KL. 11.14
Emne: Mailkorrespondancen

Hvordan det står til er stort spørgsmål. Det afhænger jo en del af hvor man selv står. Jeg vil sige det sådan, at jeg er optimist på den lange bane. Jeg synes det går ret sløjt lige nu, men jeg tror på at vi kan rette skuden op. Og her tænker jeg ikke kun på den nuværende regering, men på Danmark som helhed.
S får dårlige meningsmålinger fordi vælger ikke ved hvad regeringen vil. Og hvis regeringen selv ved det, så er det i hvert fald dårlige til at få kommunikeret det til os andre. Løkke er i en spøjs situation for tiden. Han er jo glad for det meste af det regeringen gør, så han har svært ved at være den rygende uenige oppositionsleder…

I det hele taget synes jeg, at man savner i dansk politik over en bred kam er ledere med format. Ledere som går foran, ledere som indgyder respekt om man så er enig eller ej, ledere som tager upopulære beslutninger men argumenterer sagligt for dem. Altså: format! Og så skal jeg vist passe på ikke at komme til at lyde al for frelst haha…

Nå, men til dit sidste spørgsmål: jeg tror ikke vi skal være decideret bekymrede. Der er mange inkompetente politikere på Borgen – men der er også mange dygtige. Vi skal ikke være bekymrede, men skal altid være skeptiske overfor magthaverne.

til dit postscriptum:
ugebladsjournalistikken kommer du ikke langt med. Men mine religiøse overbevisninger er ret simple. Jeg mener religion er en privatsag. For min skyld må man tro lige hvad man vil, så længe man ikke forsøger at pådutte andre samme tro. Hvis alle gjorde sådan ville verden være et bedre sted.

Amen.

Og ja – det er bestemt godt stof. Men jævnfør min tidligere mail, så skal man lige sætte sig ind i sagen og læse hvad alle har sagt og ikke sagt før man kaster sig ud i den satiriske analyse. Men den kommer!

…men ved første øjekast er det ret sjovt at den nyudvalgte poltiske ordfører siger følgende:

”Men jeg tror faktisk ikke, at der kommer flere udmeldelser. Jeg er ret sikker på, at der er fuld opbakning til linjen i hele SF’s folketingsgruppe”

Her må kodeordene være ”tror” og ”ret sikker på”.

Huxi

Fra: Pia Møller Søe [et cetera]
Til: Huxi Bach
Dato: 20/03-13 – KL. 11.52
Emne: Mailkorrespondancen

LÆS OGSÅ:
Danske Haps Nordic vil klæde maden i miljørigtig stofemballage

Den analyse vil jeg glæde mig til…
Hvad tænker du egentlig er værdien af debatten i den form? Er satire katalysator for en snak der når – i nogle tilfælde – bredere ud? Og gør stoffet tilgængeligt eller mere vedkommende? Er det det, du mener, når du siger, at man har en forpligtelse til at bruge sin offentlige taletid? Og er det det der er din intention – at bruge din sendetid til at engagere flere mere?

I øvrigt: Du skriver jeg ikke kommer langt med ugebladsjournalistikken. Lever du ikke – delvist – af den? I din profession har man vel brug for omtalen? Og det er vel svært at forestille sig et mediebillede hvor politiske analyser trumfer kæresterygter? Eller?

Fra: Huxi Bach
Til: Pia Møller Søe [et cetera]
Dato: 20/03-13 – KL. 13.34
Emne: Mailkorrespondancen

Ja – jeg synes bestemt satiren er en katalysator for netop det… jeg ved ikke om det gør stoffet mere tilgængeligt, vi har jo aldrig har haft flere muligheder for at få oplysniger end nu. Problemet er nærmere at vi drukner i information. Satiren kan stille skarpt på nogen ting. Og servere det på en sjov måde, uden at det væsentlige går fløjten.

Jeg ved ikke om jeg ligefrem er på en hvervekampagne for at få flere til at engagere sig… men jeg synes der er rigeligt med tomme kalorier i fjernsynet og radio pt. Så jeg prøver at trække i en anden retning. I virkeligheden handler det vel om at debatten i sig selv er en værdi! Ellers diskuterer vi kun om det fair at nogen røg ud af Xfactor. Og det rykker ikke rigtig noget for nogen.

Så er der ugebladsjournalistikken. Hmm, jeg synes ikke jeg lever af den… jeg forstår godt dit spørgsmål – og jo man har da brug for omtalen når man er ude med et show man skal sælge billetter til. Men langt hen ad vejen vælger man selv hvordan man gør det. Og jeg vælger bladene fra. Til gengæld laver jeg af til noget TV som er ren underholdning. Så jeg skal da passe på med at kaste den første sten…
Men man vælger selv om man vil fortælle bladene om sit arbejde – eller om sin nye kæreste.

Politik vil aldrig overtrumfe kæresterygter… det har du ret i. (med mindre det er 2 politikere der blir kærester – det har vi jo set…)

Men derfor kan man jo stadig godt slås for mere substans. Selvom det er et Sisyfosarbejde.

Huxi
Fra: Pia Møller Søe [et cetera]
Til: Huxi Bach
Dato: 20/03-13 – KL. 22.13
Emne: Mailkorrespondancen

LÆS OGSÅ:
Tag vasketøjet ind - musikerne kommer...

Ja, den fornemmelse kan man godt få – at det er et sisyfos-projekt, at få opmærksomheden drejet over på substans frem for letfordøjelig underholdning – og jeg aner ikke hvorfor. Eller, det vil sige… Jeg kender jo godt fornemmelsen af, at man trænger til at koble sig af informationsstrømmen. Det stiller så store krav til seeren, lytteren og læseren, at vi skal vælge fra i stedet for til, for ikke at drukne. Og set i det lys, kan Paradise Hotel jo være et sikkert og belejligt valg 🙂 Hvordan navigerer du i en verden af uendelige informationer? Er du storforbruger af de medier du selv er med til at skabe? Hvordan bruger vi mulighederne mest fornuftigt?

, Pia.

Fra: Huxi Bach
Til: Pia Møller Søe [et cetera]
Dato: 20/03-13 – KL. 23.07
Emne: Mailkorrespondancen

Haha – nu skal det hele ikke lyde som om verden er af lave… selvfølgelig skal der være plads til uforpligtende underholdning. Alle skal kunne trække stikket og få ventileret hjernen en gang i mellem. Mit argument er blot, at der skal være en balance mellem det lette og uforpligtende og substansen. Lige nu synes jeg balancen er tippet for langt til den ene side… Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: når folk direkte klager over at jeg vover at have en holdning på TV, så er der noget galt. Så er der nogen der er blevet bedøvet, så kobler de ikke af – så er de koblet helt ud. Og det er ærgerligt. Efter min mening. Og den insisterer jeg på at have ; )

Huxi

Fra: Pia Møller Søe [et cetera]
Til: Huxi Bach
Dato: 20/03-13 – KL. 23.22
Emne: Mailkorrespondancen

Hej Huxi.

Jeg tror på dig. Og på det du siger.
Godt at du insisterer. Det glæder jeg mig til at se mere til!

Lydhøre hilsner, Pia.

Fra: Huxi Bach
Til: Pia Møller Søe [et cetera]
Dato: 21/03-13 – KL. 08.37
Emne: Mailkorrespondancen

Selv tak Pia. Det har været en fornøjelse. Og ikke helt uden substans synes jeg ; )

Hyldest
Huxi

Tidligere artikelDo or Dare: Crossfit
Næste artikelJonas Fly Filbert: Scenen er – nærmest – sat

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here