Artros privathospital

Ethvert menneske er smukt. Ethvert ansigt har sine egne linjer, der med tiden sætter sig dybere, og bliver til rynker, der vidner om levet liv. Smilerynker der er sat af tusinde glæder – og uundgåelige bekymringsfurer, der om noget mest er et livsvilkår. Ansigtets æstetik kan betragtes mildt af alle andre, men for den der ser sig selv i øjnene hver dag, kan det være tungt når udseendet ændrer sig på en måde, så det er svært at genkende sig selv.

Artros privathospital

Artros Privathospital, der siden 2010 har været en del af Teres Medical Group, er specialister indenfor ortopædkirurgi, urologi, gynækologi og rygkirurgi. I det seneste halvandet år har hospitalet desuden beskæftiget sig med plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger – med stor succes.
På Artros Privathospital er det muligt at få Restylane fillers, der er et rigtigt godt alternativ til kosmetiske kirurgiske indgreb. Resylane fillers er baseret på hyaluronsyre, et stof der populært betegnes som hudens egen ’ungdomskilde’. I takt med at huden ældes mindskes mængden af hyaluronsyre, og derved opstår der de furer, folder og rynker som mange af os frygter.
Med Restylane kan man fjerne bekymringsrynken mellem øjnene, give fylde i kinderne og derved skabe et mere formfuldendt ansigtsudtryk eller skabe en større læbevolumen og reducere rygerynker omkring mundvigene.

LÆS OGSÅ:
SIKKE EN FEST!

Kosmetiske behandlinger er ikke forbeholdt særligt forfængelige kvinder og mænd, der nægter at se deres alder – og realiteterne – i øjnene. Derimod benytter flere og flere mennesker sig af muligheden for, via en simpel og ufarlig procedure, at slette uklædelige forandringer i ansigtet, eller modsat, til at fremhæve nogle af de linjer der skaber klædelig symmetri.
”Mange forestiller sig, at det er kvinden med Gucci-tasken der er den typiske klient til en kosmetisk behandling, men det er ikke tilfældet, siger Birgit Styrbæk Simonsen, der er operationssygeplejerske og kosmetisk behandler ved Artros Privathospital. ”Hos os er de allerfleste klienter helt almindelige mennesker, der ønsker, at gøre noget godt for dem selv. Og det er forbløffende, hvor fint et ansigt kan forandre sig ved at fjerne en lille uklædelig rynke.”

 

ÆSTETIK

Hos Artros Privathospital lægger man stor vægt på et naturligt resultat af behandlingen. Birgit Styrbæk Simonsen pointerer, at der ikke er nogen der forlader Artros med overdimensionerede store læber eller kindben.
”Vi kan sagtens finde på at sige nej til at behandle en klient, hvis vi ikke mener, at vi kan stå inde for resultatet, og at det i sidste ende vil se unaturligt og forkert ud. Jeg vil gerne hjælpe med en træls rynke eller løfte lidt, men når jeg har behandlet skal det gerne være sådan, at når man kommer hjem, så står naboen og siger: ”Hvad er det lige med dig? Du har sovet godt…” Uden at de kan se eller påpege dramatiske ændringer. Det skal bare være den der friskhed. Så synes jeg det er godt,” siger hun.

LÆS OGSÅ:
Træd i karakter!

Mange af de rynker der dukker op med alderen kan være charmerende. Man skal måske ha’ lidt om øjnene der viser, at man har været i live og har haft det godt, men der er bare nogle af dem der ikke er klædelige.
”Det er den rynke man møder hver eneste gang man kigger sig i spejlet, som bare er træls og får ansigtet til at ændre helt karakter vi gerne vil fjerne,” siger Birgit Styrbæk Simonsen. ”Det handler nemlig om en selvfølelse – og om at vi gerne vil investere lidt mere i os selv og vores livskvalitet.”

Birgit Styrbæk Simonsens yngste klient er 18 år – den ældste 82. Restylane behandlingerne er ufarlige, og fordi den gel der injiceres er fremstillet så det ligger meget tæt op af det stof der findes i kroppen i forvejen, har man på Artros aldrig oplevet klienter der reagerede allergisk på behandlingerne.

Birgit Styrbæk Simonsen er æstetiker. Hun kan godt li’ at forme og skabe, og så er hun go’ til at se hvad der klæder et ansigt. Hun holder sig opdateret indenfor sit område, og deltager løbende i kurser på området. Siden Artros begyndte at udbyde kosmetiske behandlinger for halvandet år siden, har interessen været konstant stigende, og både mænd og kvinder benytter sig af Restylane behandlingerne. Artros Privathospital har mellem 8 og 10 kosmetiske klienter om dagen, hvoraf flere kommer langvejs fra, for at blive behandlet lige netop her.

LÆS OGSÅ:
Lars von Trier og Anders And

Læs mere om
Restylane og Artros Privathospital på www.artros.dk

Tidligere artikelJCD: Til kamp med indbrud
Næste artikelMorten Albæk: Mailkorrespond@ancen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here