Hvad har du på hjertet?

Det er sådan facebook spørger, når du logger ind på din profil og er klar til at sende ord ud i verden.

Og hvad har du så på hjerte? Hvad er det, du vælger at dele med verden. Hvilke holdninger og synspunkter råber du ud til alle dem, der ”synes godt om dig”. Hvordan bruger du egentlig denne unikke mulighed for at ytre dig?

Er du som de fleste, bruger du den på at dele en video af et brudepar, der falder i en bryllupskage. Du kommenterer et klip, hvor Amalie fra Paradise Hotel ikke kan udtale et eneste sammenhængende ord. Du poster en sød missekat, med en rød tekst over, hvor der står ”Carpe Diem”, men glemmer at følge det råd. Du skriver til Grethe Jensen, at hun må have god bedring med det sår på knæet, som hun har postet et billede af. Det ser betændt ud, en god ide ville være brun sæbe, skriver du. Bjarne Nielsen har sørme fødselsdag, og skal da lige ha ”dejlig chokolaaa-ade og kager til”. Steffen er til gengæld død. ”R.I.P. Steffen, endnu en lysende stjerne er tændt på himlen”. Ingrid har prikket til dig, og skal lige prikkes igen. Gad vide hvem du ramte.

LÆS OGSÅ:
Nyt litteratursponsorat skal udbrede danskernes læselyst

Du glædes vildt over de 23 nye venner siden sidst. Antallet af folk, der følger dig, vokser og vokser. Jesus havde kun sølle 12, der fulgte ham – så dine 745 følgere du da kunne udnytte til noget stort. Men gør du så det? Deler du en dyt, der er værd at vide?

Med venners venners venner når du måske ud til 150.000 læsere – et tal dagblade ville sukke over at have som læserskare. Tænker du over det, når du lægger et billede online og tagger Benjamin, der kaster op ud af taxaen? Tænker over, at du har flere læsere end Politiken? Næppe. Vi deler løs, nærmest hæmningsløst. Og antallet af ”venner” vokser ligefrem proportionelt med antallet af folk, der får en bold skudt op i skridtet på en youtube-video.

Mange af os husker en verden uden internet. En verden, hvor det var ekstremt svært at komme til orde og blive hørt. Nu har vi fået en fantastisk mulighed… men er vi så værd at høre på?

Næste gang facebook spørger, om du har noget på hjerte, så brug 5 minutter på, at føle efter. Er der intet, så sluk telefonen og læg alle dine følgere ned i lommen. Lev livet bare en smule. Oplev verden, indtil der rent faktisk er noget at dele. Ja, faktisk indtil du har… noget på hjerte.

LÆS OGSÅ:
HVIS ALLE VAR VENNER

Og del så endelig det, som du fandt frem til, på:

WWW.FACEBOOK.COM/BYENS.MAGASIN 

– vi glæder os alle sammen til at læse det!

Jeppe Søe,
Chefredaktør – Positive Medier

Tidligere artikelHuxi Bach: Mailkorrespond@ncen
Næste artikelJonas Fly Filbert: Scenen er – nærmest – sat

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here