For tre årtier siden, inviterede Morten Nielsen for første gang gæster ind på “Mortens Kro”. Han var kun 7 år gammel. Me.nuen var rejecocktail, ris i karry og fløderand fra Danefrost. Han inviterede jævnligt familie og venner til hans lille kro – hvis de altså betalte for middagen på forhånd, da han jo skulle ud at købe det hele ind – og det dækkede lommepen.gene ikke. “Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg allerede som barn havde den glæde ved madlavning. Jeg legede med dukke.komfurer og plukkede stikkelsbær til grød og senere lavede jeg altså ”Mortens Kro” derhjemme i familien. Jeg var endda ved at indrette en kro i mine bedsteforældres lade, som jeg ville ombygge som barn. Ingen andre i min familie havde den lyst til køkken, men den havde jeg så absolut”, fortæller Morten.

Den ambitiøse 7-årige indehaver gjorde senere leg til virkelighed – først i diverse kvalitetskøkkener – og han har nu i 19 år drevet gourmet-restauranten “Mortens Kro” i Aalborg. Selvom forældrene ønskede en tilværelse for Morten som revisor eller bankmand, slap han aldrig taget i køkkenet. Han flirtede kort med restaurantbranchen som kokkeelev på Re.staurant Helene i Slagelse, men forældrenes ønsker tog mag.ten over ham og han tog på HF. Da huen kom på plads, invi.terede forældrene på middag på Korsørs fineste restaurant. Det skulle de ikke have gjort. Morten spurgte straks chefen, om de manglede en elev. Ugen efter lå huen derhjemme og Morten stod igen i køkkenet – hvor han har været siden. Efter endt læretid tog Morten til Luxemborg, som voluntør på den 2-stjernede Michelinrestaurant Saint Michel – og derfra hjem til Aalborg på Rold Storkro. ”Jeg var ung og havde mas.ser af idéer – men det var der slet ikke plads til. Jeg var lige ved at sige op. Men så kom køkkenchefen og sagde, han havde fået et kantinejob, og at han mente jeg skulle overtage hans job. Det var lige sådan, jeg ville have det”, fortæller Morten. Og der stod han. 22 år gammel med ansvaret for 10 mand i køkkenet. Han blev der i 5 år, indtil en ulykke satte en brat stopper for stillingen. En brækket fod på skiferien gav ham 3 måneders tænkepause, hvor han både skrev en kogebog, der for alvor gjorde Morten Kok til et brand – og hvor den gamle drøm om at få sit eget voksede. Han åbnede Morten Kro i lokaler i Aalborg – endda på Mortens Aften – og da han også blev årets kok i 1996, kørte det på skinner. Og med kogebogen ”Forførende weekendmad for to” lærte alle Morten Kok at kende.

LÆS OGSÅ:
Danske Haps Nordic vil klæde maden i miljørigtig stofemballage

Om bogen, der satte ham på alles læber, siger han: ”Jeg havde ingen tanke om, at maden skulle være sensuel el.ler erotisk. Jeg var single og undrede mig bare over, hvorfor alle opskrifter er beregnet til 4 personer. Derfor lavede jeg en kogebog, hvor alle opskrifter var til to kuverter. Men folk begyndte at spørge, om der var noget, man kunne spise, som var særligt forførende, og det syntes jeg var sjovt at sætte mig ind i, når der nu var så stor efterspørgsel efter det”. Se.nere kom også ”Pigernes kulinariske fristelser” og ”Sensuelle stunder” – og så var det brand også sat på plads.

TIDEN EFTER CONRAD OG AKSEL
Mad er blevet en religion. Stjernekokke får egne tvprogram.mer og vi følger kokkenes vej mod stjernerne som var det in.ternationale rockstjerner – og vi går op i mad som aldrig før. Selv morgenTV byder på et lille køkken, hvor vi lærer at stege en entrecote kl 7 om morgenen. Vi bruger store summer på at smage myrer og bark og der er Breaking News, når Miche.lin uddeler stjerner – som Morten Nielsen går målrettet efter, nu hvor Michelin endelig har fået øjnene op for, at der er en verden udenfor København. ”Der er sket meget i samfundet. Da jeg startede i branchen og blev uddannet, der var kokken ikke synlig. Kokke rodede bare ude i køkkenet og var ikke den, der var i fokus. Det er jo helt omvendt i dag. Som håndværksfag skal vi være op.mærksomme på, at nogle måske mere søger faget fordi der er en kendisrolle, som følger med – mens jeg er fra den tid, hvor det hele var drevet af passion. Når jeg så tv køkkenet var det med Conrad og Aksel, der absolut ikke var stjerner eller fokuseret et sekund på sig selv. Og en stor del af udsendel.sen var jo oplæsning af opskriften. Der sad de i 5 minutter og læste opskrifter op, da der jo ikke var tekstTV eller internet man kunne benytte – og der sad min mor og skrev af fra fjern.synet”, husker Morten Kok. Ikke kun på TV har køkkenet ændret sig. Også hjemme har danskerne langsomt ladet sig inspirere til at tænke i bedre mad. Sundere mad. Kvalitet, selvom det skal gå hurtigt. ”Man kan se, at folk har fået fokus på madlavning derhjemme. Helt almindelige mennesker køber professionelle redskaber som blendere, der kan varme og vakuum-maskiner. Det nye nor.diske køkken har påvirket vores køkkener derhjemme – og supermarkederne har jo også fulgt med. Der er fokus på de lokale gode råvarer – og det inspireres vi jo af. Og derfor er denne udsendelse på [et cetera] magazine en rigtig god ide, da indkøbet jo også er en kunst”, siger Morten Kok.

LÆS OGSÅ:
Ny Fortnite-bog til de unge: Læs spillet

SE KOKs KØKKEN MED [ETCETERA] MAGAZINE
Gennem årene har Morten Nielsen været tvkok på blandt an.det DR. Morten “Kok” Nielsen er nu medvært i udsendelsen “KOKs KØKKEN” på [et cetera] magazine – som gratis kan ses på vores hjemmeside. Tanken med udsendelsen er, at starte et andet sted end alle andre madudsendelser, fortæl.ler redaktør Jeppe Søe. “Når jeg ser madudsendelser på TV, står kokken klar med bordet fuld af råvarer jeg ikke kender – og ikke aner hvor jeg kan finde. Eller også render de rundt i ødemarken og slår dyr ihjel. Jeg ville lave en udsendelse, hvor en dygtig kok tager med på indkøb i et helt almindeligt super.marked, hvor de fleste dødelige danskere kommer til hverdag – og vi var så heldige, at Morten Kok var med på ideen”, fortæller han.

Der kommer en ny udsendelse hver måned, så vi følger sæsonens råvarer – og udsendelserne er fuld af tips og tricks til at gøre de bedste indkøb. Og Morten Kok præsenterer en helt anden teknik, end den man normalt vælger. “De fleste skriver en indkøbsseddel og vælger, at i aften skal vi have bøf med løg. Når man har sådan en indkøbsliste med i supermarke.det, ser man slet ikke de mange ting, der står og frister som dagens gode ide. Man går målrettet efter hakket oksekød, selvom der måske netop den dag er bestilt ekstra rodfrugter hjem, eller der er fanget frisk makrel.

LÆS OGSÅ:
DER SIDDER EN MAND PÅ EN BÆNK...

Jeg synes vi skal handle bedre ind. Vi skal gå på jagt, lede efter inspirationen – og med andre ord ikke have andre ting på indkøbssedlen end toiletpapir og andre varer, som ethvert køkken skal have. Sæt fantasien løs”, opfordrer Morten Kok os til i Kok’s Køkken.

I første udsendelse, der ses herover, kan du høre Morten Kok fortælle om sin passion – og hvordan vi andre kan få den samme, hvad enten der kommer gæster eller skal bruges 10 minutter på en travl onsdag aften. Vi er med Kok rundt på hylderne, på jagt efter de gode råvarer – og får nye ideer, når markedet åbner sig for en vare, der er dagens aktuelle. Vi snuser til en ananas, for at se om den er ok – og vi hører hvad ethvert køkken med respekt for sig selv bør have som grundingredienser.

BLÅ BOG:
1986: HF-eksamen, Slagelse Gymnasium og HF
1989: Udlært kok, Restaurant Tømmerladen i Korsør
1989-1991: Kok, Restaurant Braustubel og volontør, Restaurant Saint Michel (2 Michelinstjerner), begge Luxembourg.
1991: Kok, Hotel & Restaurant Rold Storkro, Skørping
1992-1997: Køkkenchef, Hotel & Restaurant Rold Storkro, Skørping
1994: 4.-plads ved Årets Kok
1995 1995: 4.-plads ved Årets Kok
1996: Vinder Årets Kok
1997-nu: Køkkenchef og indehaver af Morten Kro i Aalborg Morten Nielsen er medvært i “KOKs KØKKEN” på [Et cetera] magazine sammen med redaktør Jeppe Søe, hvor han hver måned køber ind og laver hverdagsmad.

LÆS OGSÅ:
Tænk på et tal…

Morten Nielsen har desuden udgivet bøgerne Forførende weekendmad for to, Pigernes kulinariske fristelser og Sensuelle stunder og været TV-kok på flere TV-programmer og skribent på magasinet Tidens Mand. Han har været præsident for den danske afdeling af EuroToques og medlem af bestyrel.serne for Horesta Region Nord og Tænketank ’08 under Aalborg Industri- og handelskammer og blev i 2004 udnævnt til Morgendagens leder i Dagbladet Børsen.

Redigering og fotograf: Jonathan Søe

Tidligere artikelUngecoach: Forældre kan trygt søge hjælp til deres teenager
Næste artikelKOKs KØKKEN #2 – Hvordan skaber man en julefrokost?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here