Kvinderne er stærkt repræsenteret på Tønder Festival, der nu går med i et fælles europæisk initiativ for at støtte op om bestræbelserne for at få flere kvindelige musikere på festivalscenerne.

 

Andelen af kvindelige musikere på Tønder Festival 2018 var på omkring 40 procent. Et markant højere tal end hos mange andre festivaler og spillesteder. Tønder Festival er godt med, når det kommer til balancen mellem kønnene i musikprogrammet.

Nu går Tønder Festival med i et internationalt samarbejde i kampagnen Keychange, hvor formålet er at øge andelen af kvindelige musikere på festivalscenerne. Medlemsskabet af Keychange betyder, at Tønder Festival forpligter sig til at arbejde for en kønsbalance på 50 procent kvinder og 50 procent mænd i bookingen af kunstnere. Keychange’s mål er at opnå balancen i år 2022. Omkring 150 internationale festivaler er med i Keychange.

 

”Det er oplagt for os at gå med og bakke op om formålet med Keychange. Vi har allerede rigtig mange kvinder på scenerne i Tønder, og det ønsker vi naturligvis at fortsætte med,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.

 

Om Keychange

Keychange er et europæisk pionér-initiativ, der fokuserer på kvinders mulighed for at påvirke musikindustriens fremtid og tilskynder festivaler til at tilmelde sig en 50/50 kønsbalance.

 

Keychange ledes af organisationen PRS Foundation, der er støttet af EU’s Creative Europe-program i samarbejde med Musikcentrum Öst, Reeperbahn Festival, Island Airwaves, BIME, Tallinn Music Week, Liverpool Sound City, Way Out West og Mutek.
www.keychange.eu

LÆS OGSÅ:
En dåse jul

 

 

Kunstnere 2019 – indtil videre:

John Prine (USA), Kate Rusby (UK), The Savage Rose (DK), Bjørn Eidsvåg (NO), Skipinnish (SCO), The Ghost of Paul Revere (USA), Martin Harley (UK), Julie Fowlis (SCO), Finbar Furey (IRL), Chris Smither (USA), Jenn Grant (CAN), Old Man Luedecke (CAN), Leslie Stevens (USA), Caitlin Canty (USA), The Tweed Project (ENG, SCO) og James Keelaghan (CAN).

 

Tidligere artikelHumor og trylleri i nyt Rune Klan-show
Næste artikelIGEN OG IGEN – det bli’r sommer i Nibe

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here