Jane Rosengren

Jane Rosengren

 

 

 

 

 

 

 

 

Forleden var jeg til et møde som gav mig inspirationen til denne artikel.

En organisation ville hyre mig til at holde et indlæg i forbindelse med et medarbejderarrangement. Da det var en forholdsvis lokal virksomhed indvilligede jeg i at møde op til et formøde.

Formøder plejer ellers at foregå via telefonen hvor jeg briefes om diverse praktiske detaljer og organisationens små og store udfordringer som enten skal eller absolut ikke skal berøres på mit indlæg.

På formødet med omtalte organisation mødte 11 mennesker op! Vi sad altså 12 mand rundt et bord for at afklare dato, tidspunkt, omdrejningspunkt og succeskriterier for et 1½ times foredrag. Efter 45 min. hastede jeg bevidst og resolut videre. De 11 blev siddende.

Det er ganske givet usædvanligt (eller er det?), men det fik mig alligevel til at tænke:

  • Møder vi vores virksomheder ihjel?
  • Inviteres der ganske enkelt for mange deltagere?
  • Holdes der for mange møder?
  • Er møderne for lange?
  • Er møder for dårligt styrede?

Kan vi

  • Holde flere telefonkonferencer?
  • Stå op til møderne? .. hvilket korter mødetiden markant ned!
  • Skære i deltagerantallet?
  • Kan vi blive bedre til at mødelede og evaluere samme?
  • Indføre kvartersmøder? Eller minutmøder?
  • Skære forplejning ned til et glas vand?
LÆS OGSÅ:
Det han siger er man selv...

Eller er de lange møder med kaffe, brød, vand, frugt og en bunke af deltagere én af årsagerne til trivslen i verdens lykkeligste nation?

Kommentarer modtages på jane@instantchange.dk

Tidligere artikelFie Hørby: DROP OPDRAGELSEN – VÆR DIG SELV
Næste artikelJane Rosengren: Sygeplejersker på kursus

2 KOMMENTARER

  1. Vi var 6 produktionsteknikere som skulle fordeles på 3 områder (TV, Audio og telefon). Vores afdelingsleder skulle lige hente nogle papirer han havde glemt og i de 5 min. han var væk blev vi 6 enige om hvordan vi ville fordeles bedst muligt.
    De 2 der havde TV blev der, de to der havde audio blev der og de 2 der kom til ville tage telefonområdet.
    Det fortalte vi til lederen da han kom tilbage… men ak nej vi skulle først igennem et større indlæg om hvilke områder det drejede sig om (vidste vi allerede på forhånd) og så skulle vi igennem et kompetence kortlægning om hvordan vi bedst kunne fordeles. 2½ time senere kom vi frem til… ja du gætter det nok allerede, sådan som vi havde fundet ud af efter 5 min.

    Det vil sige at vi spildte 12 mandetimer den dag. og der er flere eksempler på hvordan vi spildte vores tid på møder vi kunne ha holdt på kort tid.

    En god måde på at nedbringe er som du allerede skriver at holde stående møder og kun invitere dem der skal med.

    Hvis jeg har statusmøde i mine projekter indkalder jeg jeg kun dem der skal give mig status i de enkelte delprojekter og sender derefter en samlet status mail rundt til alle deltagerne. På den måde nedbringer jeg deres tid i mødelokalet og giver dem mere tid med det de rent faktisk skal lave, nemlig udføre deres arbejde.

    • Hej Henrik

      1000 tak for din repsons. Jeg sidder og hygger mig ved tanken om at indspille en film med din fortælling … hvor kunne den blive morsom 🙂

      Det gode ved historien er, at du har valgt en bevidst mødestrategi, som udnytter din og andres tid optimalt. Det er jeg glad for at høre og ja … det kan give god mening at stå op … af mange årsager 🙂

      Tak for din herlige kommentar og pøj pøj med det gode mødearbejde …

      Kh
      Jane Rosengen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here