Tro mig. Det er sjældent man ser så mange fikse konebiler samlet på Scheelsmindes parkeringsplads, som når afdeling 50 af Ladies Circle med venner er samlet for lige at få lidt nye forretningsnetværk, give hinanden omsorg og ikke mindst bare få lov til at snakke om alt og ingenting.

Normalt mødes kvinderne i mindre, lukkede grupper, men én gang om året rulles de hvide duge ud over bordene, og døren står åben for medlemmernes veninder, naboer, søstre – ja, hvem som helst, der ikke bærer på et Y-kromosom.

De kan gå over i Rotary. Eller blive hjemme ved børnene. Helst det sidste, for Ladies Circle er et helle i forhold til bekymringer om, hvem der har spist nok broccoli og fået læst på de tyske verber.
Og at dømme på de mange latterudbrud fra de 90 speedsnakkende stilethæle ved langbordene, så kan de allerfleste vist ret tidligt på aftenen vinke ”fed aften” af.

Men den lille stand fra Kræftens Bekæmpelse med salg af lyserøde støtteting er en evig påmindelse om, at der midt i den lune, trygge oase findes et afgrundsdybt hul af angst og fortvivlelse for én af hver ni kvinder, der sidder ved bordene. ”Men heldigvis gør blandt andet alle de penge, vi indsamler, at otte ud af 10 kvinder, der får konstateret brystkræft, faktisk overlever”, fortæller Jytte Olesen, som passer velgørenhedsboden.

LÆS OGSÅ:
DET ER KØN(T)!

Konkret opmuntring
Formand Pia Therkildsen retter på sit sorte habitsæt, pagen og den lille, lyserøde sløjfe, som hun bærer ved brystet. Hun sætter sig ved et tebordsarrangement i Hall’en sammen med medlem gennem 10 år, Britta Jensen. Aftenen er dedikeret hende.

Først taler de engageret om alt det, de får ud af at mødes i kvindenetværket. Hvordan de både er på oplysende virksomhedsbesøg, til hvinende vinterbadning og svedig kampsport, når de mødes. Hvordan de nyder at være sammen med en masse andre kvinder, som de hverken deler fag, familiære relationer eller nabolag med – men som kan byde ind med noget nyt og friskt og give støtte.

”Det er som om, man lige får lettet på den tunge dyne, når man kommer her”, siger formanden. Britta Jensen bliver uhyggelig konkret. ”Når man bliver syg som mig og er ved tredje kemobehandling, så kan det være svært at have overskud. Her bliver jeg bakket 100 procent op. De andre laver færdigretter til mig, som de putter i fryseren. Hver uge får jeg en lille hilsen og en pakke med noget creme, chokolade eller musik. Det har virkelig rørt mig helt ind under huden. Det gør en stor forskel, at nogle tænker på én”, fortæller Britta Jensen.

LÆS OGSÅ:
Fatamorgana

”Ja, når sådan noget sker, så rykker vi tættere sammen. Vi fik snart lavet en liste over, hvem der lavede hvilke retter, så der var noget nyt at tage op af fryseren til hende, manden og børnene. Vi ville vise hende, at vi støttede hende. Derfor er det også Brittas aften i aften”, siger formanden lidt forsagt. ”Og det kunne lige så godt have været en af os andre”, fortæller formanden.

Begge kvinder rejser sig og glatter lidt på tøjet. Som for lige at børste det triste og grå af sig, inden de igen går ind i salen til de andre kvinder, der snart skal aftenens foredrag om børne-opdragelse.
kandelabre2

Tidligere artikelRasmus Walter: Jeg ku’ godt
Næste artikelFie Hørby: DROP OPDRAGELSEN – VÆR DIG SELV

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here