You’re beautiful var til en start en nato-officers bidrag, til et i forvejen alsidigt lydbillede, og i virkeligheden var der måske ingen der havde troet, at den sang skulle blive en af de numre, radiostationer verden over spillede så ofte, at de i en periode måtte tage den af playlisten for ikke at trætte lytterne. Men det blev den. James Blunt, kaptajn James Blunt, debuterede så det gav genlyd i hele verden.
James Blunt har en fortid som soldat i den britiske hær. Det var i virkeligheden hans far der overbeviste ham om, at en karriere indenfor militæret slet ikke var et noget dårligt bud på en sikker fremtid. Således meldte Blunt sig under fanerne, måske mest for at få betalt sin uddannelse, men på samme tid, i anerkendelse af, at krig er en del af verdens dagsorden.
– Jeg meldte mig til hæren for at få min uddannelse betalt. Det var nemt. Systemet er så sådan, at du til gengæld for det, skylder dem fire års tjeneste. Fint. Jeg er ikke modstander af krig, som nogen måske kunne forestille sig, siger James Blunt. Jeg synes at krigen er ’ren’. Det handler om liv eller død, og det er enkelt at forholde sig til.
James Blunt havde titel af kaptajn, og havde dermed ansvar for sine soldater og nogle af de beslutninger der skulle tages under deres udsendelse. Det ansvar tog han. Den følsomme pop-poet, stod rank og ufravigelig, når befalingerne fra de overordnede stred imod den 25-årige kaptajnens overbevisning.
Da general Clark i 1999 beordrede James Blunts regiment til at indtage Pristina flyveplads, der var bevogtet af russiske soldater, nægtede han således at adlyde ordre.
– Der stod 200 russiske soldater og pegede på os med våben, og de så ikke specielt imødekommende ud. Det var dem vi skulle besejre for at kunne erobre flyvepladsen. Jeg var overbevist om, at det angreb kunne føre direkte til 3. Verdenskrig, og derfor nægtede jeg at adlyde ordren. Vi omringede i stedet flyvepladsen, holdt god afstand, og afventede situationen. Efter nogle uger blev der indgået en fredelig forligssituation, og det betød, at ingen døde i den konflikt, fortæller James Blunt.

LÆS OGSÅ:
EN VÆREDYGTIG VIRKSOMHED

Soldatens solo
Musikken var på en eller anden måde altid en del af soldatens liv. Han befandt sig dengang i grænselandet mellem Kosovo, Serbien og international berømmelse – men erklæret soldat, det var han.
– Jeg er, og føler mig som soldaten Kaptajn Blunt. Det er slet ikke en fremmed identitet for mig, siger han. For mig at se, er der virkelig noget meget rent og uspoleret over krigen. Det handler om de bedste chancer for at komme hjem i live. Så enkelt er det. Vores opgave som fredsbevarende styrke var, at skabe de bedste forudsætninger for civilbefolkningen, og til det formål virker det som udgangspunkt bedst, hvis man forsøger at tale om tingene. Det var sådan jeg gik til opgaven, fortæller han.
James Blunt pointerer, at han aldrig kæmpede en politisk krig. Han var aldrig Blairs soldat, men landets. Han kæmpede for fred, for civilbefolkningen og for de kammerater han havde med sig i krig. Han har, siden han debuterede som verdensstjerne, været tilbage i Kosovo for at gense landet og nogle af de familier han mødte undervejs og siger, at han er stolt af den indsats han leverede som en del af den britiske hær.

Hjerte og smerte
James Blunt har siden han var helt ung spillet musik. Til en start piano, og siden hen, da han opdagede den elektriske musiks potentiale, guitar. Han befinder sig godt i tekstuniverset, og nyder arbejdet med musikken. Han fik sit gennembrud i 2005 med You’re beautiful fra albummet Back to Bedlam, og den særlige lyd, og stemmen der klinger af både hjerte og smerte, lagt sammen med blå blå øjne og den helt rigtige musikvideo, betød, at kvinder i alle aldre og verdensdele fra den dag var erklærede Blunt-fans.
James Blunt var soldat. Han er musiker. Om end hans appel til det kvindelige publikum kunne placere ham i en genre, der har for vane at fokusere mere på cover end indhold, er hans fokus udelukkende på den musik han gerne vil lave.
– Jeg er musiker. Jeg laver musik. Jeg elsker at arbejde med teksterne og sætte ord på de der ting og følelser vi alle sammen oplever. Jeg er slet ikke interesseret i at fremstå på nogen anden måde. For mig er det uinteressant hvordan jeg ser ud, hvad jeg spiser eller hvem jeg gør det med, siger James Blunt. Jeg vil bare gerne lave sange, og selvfølgelig have et publikum der har lyst til at lytte til min musik, siger han.
Hans tredje album Some kind of trouble fra 2010, der fik en ret uimponeret kritik i de fleste danske medier, solgte over en million eksemplarer på den første uge, og blev vel modtaget af det publikum James Blunt overlegent kan gøre krav på. Albummet er karakteristisk Blunt – og så alligevel med lyden af noget lidt andet.
– Jeg er blevet karakteriseret som en helt bestemt slags musiker, fordi jeg debuterede med nogle numre som var meget melankolske og eftertænksomme. Og sådan er jeg. Som menneske og som musiker. Men Some Kind of Trouble er alligevel en helt anderledes plade. Der er mere ”happy sound” og en mere rocket lyd over den. Jeg er nok per definition lidt melankolsk, også i min lyd, men Some Kind of Trouble, er et oprigtigt forsøg på at brede musikken og lyden mere ud.
James Blunt ser nydelig ud. Han er markedsført som en følsom fyr, med karakterstyrke der holder helt ud på slagmarken. Hans appel til kvinder i alle aldre er ikke til at overse, og musikkens potentiale, den særlige lyd og stemmen, der trænger ind bag forladthed og besværet kærlighed, betyder, at han har et publikum på alle kontinenter.

LÆS OGSÅ:
JEPPE SØE: AT ISCENESÆTTE SANDHEDEN

Fest og farver
I virkeligheden er den private James Blunt ret glad for livet med fest og farver på Ibiza, hvor han har bosat sig, hurtige biler, øl og livet i tourbussen. Han elsker at lave jokes og har indrykket sin søster i en annonce på eBay, i forsøg på at skaffe hende den flybillet hun ikke selv havde råd til. For år siden bildte han en spansk journalist ind, at han var hyret som organist i kirken, da Prins William og Kate giftede sig i England. Den historie gik verden rundt, og en samlet verdenspresse annoncerede begejstret nyheden for offentligheden, anført af den spanske journalist – der gjorde krav på det, der i sandhed kunne være et scoop. Men, det skulle han altså ikke – James Blunt, og det betød, at Blunts management dagen efter  fik travlt med at dementere historien, med begrundelsen ”James has a keen sense of humor”.
James Blunt er med egne ord ”irriteret over den overfladiske tilgang til musikken”, der betyder, at de allerfleste journalister vil vide allermest om ham, hans sexliv eller hans jeans. Det er derfor han engang i mellem opfører sig en art ’kontroversielt’, når spørgsmålene bliver for enslydende.
– Jeg er en del af en overfladisk branche. Alligevel bliver jeg sindssyg når jeg ankommer til en eller anden event, og der står journalister og spørger hvilket tøj jeg har på. Jeans! Det kan enhver se, siger James Blunt. Og når jeg møder op til interviews handler det om gossip og sex. Ikke om musik. Det er jeg træt af.
Men han møder op. Han sidder i sofaen nu. For det er han nød til.
– Det er en del af gamet. Du startede med at spørge til min musik, og derfor fortæller jeg dig det her; Musik er en industri, og det er jer der har magten. Magasinerne og medierne. Hvis ikke I vil skrive om mig, er der ikke nogen der aner, at jeg eksisterer og derfor foregår det på jeres vilkår, siger han.

LÆS OGSÅ:
Kulturmennesket

Verdensstjernen i Aalborg
James Blunt har læst sociologi og skrev specialet ’Image som handelsvare – om produktionen af et popidol’. Så han var velforberedt, da han i 2005 brød igennem med You’re beautiful. PR er en del af livet som popstjerne – så han stiller op – og ikke uden at more sig undervejs.
Livet som internationalt berømmet stjerne er, udover endeløse rækker af interviews, også synonym med rejse efter rejse rundt i verden. James Blunt rejser rundt med et fast band og crew, og han elsker, efter eget udsagn, livet i tourbussen.
– Vores tourbus er beboet af 15 mænd, og jeg sover under vores lydmand i en meget lille seng. Men jeg elsker det. Jeg elsker, at jeg ser alle mulige lande, steder og mennesker. Jeg forsøger at opleve så meget som muligt af de steder vi besøger, også selvom man engang imellem bliver i tvivl om hvor man befinder sig. Vi har faktisk sådan en seddel vi klistrer op i bussen med navnet på det land og den by vi befinder os i, bare så man ikke glemmer det, griner James Blunt.
Det meste af året har han været undervejs, og det er ikke blevet til mere end tre uger hjemme på Ibiza. Og det er fint nok, siger han, for i virkeligheden er det mødet med publikum der er meningen med det hele.
– For mig, er det muligheden for at være sammen med publikum der er det vigtigste. Jeg formidler noget videre til dem, men vi er sammen om oplevelsen. Mit publikum sætter ikke mig op på en piedestal, og det gør jeg heller ikke. Vi mødes i musikken. Jeg står på en scene imens, men det er kun fordi de skal kunne se hvor lyden kommer fra, siger han.
Den koncert han senere på dagen skal give i Aalborg Kongres og Kultur Center har længe været udsolgt. Inden han skal på scenen skal han plante et træ i Kildeparkens Kunstnerpark. Når han har gjort det, skal han ud og cykle en tur i Aalborgs gader. Han skal opleve byen og de mennesker han senere samme aften skal dele musikken med. Og så skal han videre.
– Vi rejser videre til næste koncert med det samme, men jeg når lige at opleve en lille smule af jeres by og jeg glæder mig til at møde publikum her. Det er dejligt at spille i Danmark, og mon ikke også det er dejligt at spille her. Hvem ved, måske er det værd at vende tilbage for, smiler han – og takker af. Der er træer der skal plantes.

LÆS OGSÅ:
Wanna dance?
Tidligere artikelGitte Ørskou: Kunsten er klangbunden
Næste artikelEsben Pretzmann: Den sommer var vi rockstjerner

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here