De har både byens bedste udsigt og bedste indsigt.

Øverst i det karakteristiske havnehus, der ligger smukt placeret på havnefronten, finder man et anderledes advokatfirma.

Indretning og stil viser allerede fra receptionen, at stedet ikke er et helt almindeligt juridisk tempel.

Der er noget andet på spil i Havnehuset.

 

En klar skarp orange farve lyser væggene op, udsigten til Limfjorden er guddommelig smuk og der er lysindfald fra alle sider. Det er ret tydeligt, at man har at gøre med et advokatfirma, der signalerer fornyelse, åbenhed, udsyn og højt til loftet. Velkommen indenfor hos Hovmøller & Thorup Advokatfirma.

Da Karen-Marie Hovmøller og Poul Thorup i 2005 besluttede sig for at starte deres eget advokatfirma, var ambitionen at skabe et anderledes advokatfirma. Et lille kontor med fokus på fast ejendom og erhvervsret. Et lille firma med rummelighed og højt til loftet og med minimalt bureaukrati. Hovmøller & Thorup blev dog hurtigt overhalet af virkeligheden: ”Udviklingen i samfundet gik dengang opad og opad, og tilgangen af klienter var meget større end forventet, så allerede halvandet år senere måtte vi udvide lokalerne i Kennedy Arkaden, som dog alligevel hurtigt blev for små”, fortæller Karen-Marie Hovmøller.

Hovmøller og Thorup indgik i en positiv dialog med Hans Andersen, der med sit firma City Ejendomme havde spændende planer om at opføre en unik bygning ved Aalborgs nye havnefront. Selvom firmaet skulle vokse, ville de to stiftere ikke gå på kompromis med deres grundværdier om at gøre tingene anderledes – og med Havnehuset havde de muligheden for at præge hele opbygningen af lokalerne, så de passede til både ambitioner og værdier: ”Vi har selv haft indflydelse på indretning af vore transparente lokaler i Havnehuset. Indretningen viser den åbenhed, vi anvender i den daglige drift af vor advokatvirksomhed”.

LÆS OGSÅ:
"2020" ... med egne ord

ET BREDT GLOBALT FELT
I takt med at antallet af klienter voksede, opstod også et ønske om at kunne håndtere flere juridiske discipliner. Fra tanken om primær fokus på ejendom og erhvervsret var det naturligt også at være i stand til at hjælpe klienterne med privatretlige sager. ”Derfor blev Susan Sørensen og Lene Astrup Treffer tilknyttet – og da Oluf Hjortlund blev en del af virksomheden – som partner – fik vi styrket kompetencerne inden for insolvensretslige discipliner – og dermed var paletten fuld, fortæller Poul Thorup. Ikke nok med, at firmaet nu bredte sig over alle juridiske dicipliner – man udviklede sig også globalt: ”Da Lars Munch Andersen og jeg kom til Hovmøller & Thorup, medbragte vi fire sekretærer og et betydeligt internationalt netværk i kraft af vort medlemskab af Legal Netlink Alliance. Det betyder, at vi kan hjælpe vore klienter med sager i udlandet, eller vi kan henvise til udenlandske advokater, som kan repræsentere vore klienter”, fremhæver Oluf Hjortlund.

”VI ER HER FOR AT HJÆLPE”
Selvom firmaet voksede, er det fortsat de samme værdier, der driver værket hos Hovmøller & Thorup. ”Vores motto er, at ”Vi er her for at hjælpe” og det mener vi. Her holder vi fokus på klienten og dennes behov”, understreger advokat Lars Munch Andersen, der har været tovholder på et projekt, hvor alle har samlet det bedste fra deres mange verdener og formuleret det i et sæt leveregler, der er unikke for Hovmøller & Thorup. Og de leveregler gælder gennem hele forløbet med såvel en klient, som internt mellem medarbejderne. Allerede i receptionen bliver du modtaget med et smil. Her er dejlige møbler og mulighed for at nyde en kop kaffe, se tv, spise chokolade eller læse den nye avis.

LÆS OGSÅ:
Vi holder jul i Gammelby!

”Vi forventer, at alle deltagere er forberedt til vore møder – også klienten. Jo mere effektivt, vi kan mødes, jo billigere bliver det i den sidste ende for klienten. Derfor forsøger vi at forberede klienten på mødeindholdet, således at klienten har haft tid til at overveje sin stillingtagen hertil forud for mødet. Vore advokater arbejder i faggrupper med hver deres speciale, således at klienten kan være sikker på at få den bedste rådgivning. Og den flade struktur internt, samt den åbne virksomhedskultur, styrker også kundens sikkerhed for en god behandling. Ved større opgaver vil der altid være flere advokater involveret i løsningen af opgaven. Den åbne kultur er præget af en høj grad af faglig sparring advokaterne imellem, ligesom advokaterne har et vidtforgrenet nationalt og internationalt netværk, der medvirker til, at den faglige sparring til enhver tid er på det højeste faglige niveau. Endelig er de erhvervsjuridiske spidskompetencer kombineret med en stor erfaring og indsigt i de kommercielle overvejelser, der er en væsentlig forudsætning for at kunne levere den optimale rådgivning hver gang”, siger Lars Munch Andersen.

HØJT TIL LOFTET
Det er netop kulturen i firmaet, der sikrer, at værdierne mærkes. Der skal være plads til, at medarbejderne kan være de individuelle mennesker, de er. Måske er det pludselig receptionisten, der kan levere de få ord fra hendes erfaring med foreningsarbejde, som gør at sparringen fører til helt andre løsninger for advokaterne. Alle får lejlighed til at deltage i udviklingen og den daglige drift. Hos Hovmøller & Thorup har alle en stemme, og alle er fuldt orienteret om, hvad der sker i Advokatfirmaet. ”Helt fra begyndelsen var vi enige om, at vi gerne ville gøre nogle ting anderledes. Når vi siger rummelighed og højt til loftet, skulle det ikke bare være de fysiske rammer, men bestemt også de mentale”, understreger Karen-Marie Hovmøller. Og spørger man de ansatte, ser det ud til, at værdien er slået igennem på alle planer i virksomheden. Det er den flade struktur og gensidige respekt for alle tandhjul i virksomheden, der gør, at Hovmøller & Thorup skiller sig markant ud i det Aalborgensiske landskab.

LÆS OGSÅ:
Find den kanariske ø, der passer bedst til dig og dine rejsemål

 

FLEKSIBEL ARBEJDSDAG
”Hovmøller & Thorup er ganske vist et partnerledet advokatkontor, men vi har en meget flad struktur, hvor der i princippet ikke gøres forskel. ”Vi elsker vores arbejdsplads og er altid parate til at yde den indsats, der skal til”, økonomi og administrationschef fortæller Ingrid Melgaard. ”Jeg har tidligere arbejdet i et af byens meget store advokatfirmaer, hvor rammerne var meget faste. Her er vi med i processen og har meget frie forhold, siger Elin Sigaard, der har været advokatsekretær i 23 år – det seneste halve år hos Hovmøller & Thorup. ”Her har stor mulighed for at påvirke vores arbejdsdag. Derfor føler vi også ansvar, engagement og ejerskab overfor arbejdspladsen”, mener advokatsekretær Laura Hosbond, der fulgte med advokat Karen Marie Hovmøller over i det nye firma. ”Vi har forståelse for vore medarbejderes hverdag. Flere af vore medarbejdere er på deltid. Vi har også forståelse for, at der kan opstå akutte problemer, som nødvendigvis kræver en ændring af det planlagte forløb, fordi børnene skal hentes tidligere en dag, men så har vi også en meget energisk medarbejderstab, der kompenserer friheden en anden dag”, fortæller Karen-Marie Hovmøller.

Hovmøller & Thorup gengælder medarbejdernes energi med tilbud om massage af ømme fødder, god sund mad og anden form for forkælelse, man ellers primært kender fra de store IT virksomheder. Men alt sammen er med til at skabe den lyse stemning, der præger huset – og som du mærker som kunde. ”Hvis man skriver i et manuskript, at receptionisten skal smile og ønske ”fortsat god dag”, så kan kunden straks føle, at det er falsk. Opgaven må altid være at skabe et miljø i sin virksomhed, hvor alle smiler af sig selv. Så smiler kunden nemlig også”, siger økonomi- og administrationschef Ingrid Melgaard, som også tidligere har været ansat hos en af vore klienter.

LÆS OGSÅ:
Wanna dance?

SKABER FORBINDELSER
At klienterne smiler er tydeligt. Hovmøller & Thorup vokser stødt, og selv de store lokaler i Havnehuset er fyldt op til bristepunktet. Indenfor sidder erfarne advokater, der for de flestes vedkommende har rigtigt mange års erfaring fra nordjyske advokatfirmaer. Hovmøller & Thorup er et lokalt forankret kontor med både stor lokal indsigt og globalt udsyn. Og det giver pote hos kunderne, der også i stor stil møder op til de mange arrangementer som Hovmøller & Thorup inviterer til i Havnehuset. Morgenmøder, hvor klienter på tværs indbydes til morgenkaffe med fokus på et fagligt emne, og hvor deltagerne har mulighed for at udveksle erfaringer. ”På den måde får klienter med samme faglige interesse mulighed for at mødes i mindre fora. På møderne udveksles informationer, og det sker ikke sjældent, at der efterfølgende skabes forretninger mellem deltagerne”, fortæller Karen-Marie Hovmøller.

 

 

Tidligere artikelAalborg City: Søndagen er en opstopper
Næste artikelHenrik Arildskov: Forår i Henriks have

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here