TEATER NORDKRAFT, AALBORG.

Måske er det næstekærlige menneske på flugt fra sig selv… Måske flygter vi fra en virkelighed, vi har svært ved at bære – og måske er det også hovedpersonens dilemma. Højst sandsynligt. 

’1945 – historien om en flugt’ handler på en måde om de tyskere, der i begyndelsen af 1944 flygtede til Danmark – under pres fra den sovjetiske hær – hvor de blev interneret i lejre oprettet til formålet, men den handler i virkeligheden allermest om alle os, som på den måde aldrig har måttet sætte livet på spil. Alle os, der ser til gennem historien, skærme og pressen. Den dansk-tyske dramatiker, som får til opgave at skrive et stykke om de tyske flygtninge til et lokalt teater i Aalborg; det handler om ham, og om hans manglende indlevelse. Om distancen – og den væmmelse, der opstår i det øjeblik, man må indse, at man ikke fatter, hvad det hele handler om. At man sommetider famler sig vej gennem livet på flugt fra en virkelighed – og fra sine medmenneskers lidelse – som det kærlige menneske næsten ikke rummer, og derfor løber fra. Det handler om ham og om os og om de mennesker, der er begyndelsen på det, der er blevet historien om gravene på den aalborgensiske kirkegård. 

LÆS OGSÅ:
En dåse jul

Historien er smukt fortalt og ligefremt formidlet. I lys og lyde og stemninger. Scenografien er våd og rå og rodet, og du skal som publikum gå med på præmissen om, at det her er noget, der for alvor får liv, når du tør veksle den fornemmelse stykket sætter i dig til konkrete tanker om en virkelighed, der kan være svær at se i øjnene. 

”Måske er det teatrets vigtigste budskab nu”, siger hovedrollen højt og henvendt til alle, der tør, ”at virkeligheden er meget mere kompleks, end vi tror?”. 

Dramatiker Nis Momme-Stockman, der er opvokset som en del af den danske mindretal i Tyskland, har skrevet en fortælling om sig selv. Om en mand, der bliver hyret til at skrive et stykke om noget, der burde berøre ham. Et stykke, der kræver, at han sætter sig ind i en historie, som indeholder alt det, der skal få os til at føle med dem, der levede det engang. Og det føles bare som en historie. Han kan ikke mærke den, men han kan mærke sig selv. På en måde. Han kan mærke, at han bliver fuld – og fyldt. Han kan mærke, at det regner og enhver kan se, det underholdende i den måde, historien om de tyskere, der ligger begravet på byens kirkegård, bliver formidlet på. 

LÆS OGSÅ:
SKATTEØEN - i Aalborg

På den måde står alt lysende klart. Fortællingen om mennesker i nød er en del af vores fælles historie, men hvis vi lever på en måde, så vi holder det hele ud i strakt arm, bliver det svært at mærke hinanden. Hvis det hele bliver vores historie, så er risikoen for, at vi glemmer dem, der levede den – for – stor. 

Teater Nordkraft har lavet en fin egenproduktion med et vigtigt budskab. Og det kastes rundt på scenen i så store, ligefremme og mærkbare stemninger, at det er umuligt at overse, hvad det er, den vil os. 

Lene Skytt har instrueret og ’1945 – historien om en flugt’ kan ses på Teater Nordkraft, Aalborg, frem til d. 14. marts. 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here