Tekst: Tini Owild
Foto: Privatfoto

Forleden var jeg til en super lækkerhedsevent som Anette Kirstine Poulsen (beautyspace.dk) havde arrangeret. Alt var i weltklasse i Sky Lounge på
Hotel Stay med udsigt over hele København.
Der var masser af champagne, lækker chokolade fra Lakrids – og sidst men ikke mindst en fantastisk goodie-bag med cremer, bodyolier og makeup fra Tromborg.

Jo, der var ikke sparet på noget, og man følte sig også sådan lidt smålækker stjerneagtig som man stod der og sippede lyserød champagne og nød udsigten sammen med alle de andre damer på 40 +.

Vi glædede os alle sammen til at høre Anette, der ville fortælle om de hotteste
skønhedstendenser, hudlæge Erik Obitz – kendt fra TV, og en af landets ypperste eksperter, som skulle fortælle om hudfornyelse og ingredienslisternes ’fup og fakta’, samt makeup-artist Kenneth Adelhardt, der har haft stjerner som Kylie, Naomi Campbell og Pink i stolen, der skulle give os tips og tricks til hvordan vi kunne blive lige så stjernelækre som stjernerne selv.
Der blev talt om nye spændende tendenser som: Holy beauty (skønhed indefra og ud), flawsome (sig det som det er) og childlike (følg instinkterne, slip følelserne fri) og Kenneth viste hvordan man med lys og skygge kunne trylle skygger under øjnene og tunge øjenlåg væk, og dermed se friskere ud.
Tini Owild
Men det indlæg der ubetinget tiltrak sig størst interesse var Erik Obitzs.
Hvordan kan vi se yngre ud i længere tid? Ville alle gerne vide.
Spændte, nærmest siddende ude på kanten af stolen ventede vi på ekspertens svar. Var der mon en hemmelig kur, en creme, eller en opskift som vi ikke havde hørt om, der med et trylleslag kunne trække 10 år fra vores biologiske alder, glatte ansigtet og give os vores friske ungpige kulør tilbage uden brug af blush og botox?

LÆS OGSÅ:
RYTTERIET LIVE I TIVOLI

Trommesolo ……. Tadaa…
Og svaret er, kort og klart: NEJ!
Very flawsome!

Vi kan lige så godt får ordene på bordet, svesken på disken og kalde en spade for spade.
Du bliver ældre. Uanset om du vil det eller ej, så trækker alt mod syd, huden mister sin elasticitet, dine runde æblekinder synker sammen når de naturlige fedtplader under hunden forsvinder, smilerynkerne bliver til fuger og i takt med at alderen stiger, mister huden sin klædelige rosa farve, og bliver mere (hold vejret) grå og gennemsigtigt, punktum.
Den før så forventningsfulde livlige stemning, blev på et splitsekund forvandlet til noget nær modløs. PYYYHAAA ….. Det måtte lige skylles ned med en ordentlig sluk af champagnen, hvor boblerne nu også synes at være feset ud.

Nogen (læs: moi) prøvede, for at være med på trenden, childlike, at lave lidt sjov med det, men der var ikke rigtig nogen der grinte. De fleste sank opgivende tilbage i stolen.
Og Erik forsatte flawsomt, som om han slet ikke registrerede den noget matte stemning der havde bredt sig i lokalet.

[column col=”1/2″]
”Det eneste du kan prøve at gøre for at forhale det uundgåelige er:”
Undgå rygning
Undgå solen (eller brug sunblock)
Undgå alkohol i store mængder
[/column]
[column col=”1/2″]
Og alt det andet du godt ved:
Sov 7-8 timer
Spise sundt og drik rigeligt med vand
Dyrk motion
Ellers må du bare acceptere, at det at blive ældre og komme til at se ældre ud, er en af livets uundgåelige præmisser…
[/column]

LÆS OGSÅ:
Venter du nogen - eller noget?

HOLY BEAUTY

Og det bringer os frem til begrebet ”Holy Beauty”, som handler om at være autentisk. At skønhed kommer indefra – og her menes altså ikke i form af botox indsprøjtninger.
I takt med at kurven for plastikkirurgi og andre foryngende behandlinger er stigende, er der nemlig kommet en mod-trend hvor det autentiske (Holy Beauty) er det nye sort.

Alle filmstjernerne står nu i kø for at fortælle at de ikke bruger botox (eller kun bruger det på en meget autentisk måde). Det er so very much ”NOT” at have opsvulmede læber, bryster a la Pamela Anderson eller en pande så spejlglat at du ikke ville være i stand til at foretrække en mine, hvis Pamela til din 40 års fødselsdag sprang op af lagkagen iført Baywatch-outfit.

Men hvornår er du autentisk? Hvor går grænsen mellem det uautentiske og the real McCoy?
Er det ok at farve hår, lakere negle, plukke bryn og bruge make-up?
Skal vi helt tilbage til hulemandsstadiet hvor vi lader alt gro? Hår på benene, under armene og
andre intime steder, som jeg synes er overflødige at nævne, for at være the real deal? Eller er det okay at shave, farve øjenvipper og få hårextentions?

Hvor er grænsen? Hvornår mister man sig selv?
Det er der jo ikke noget endegyldigt svar på. Vi må hver især finde ind til vores eget. Min egen grænse går ved indsprøjtninger og oprationer (endnu). Ellers er alt tilladt; farvning, barbering og extentions – you name it.

LÆS OGSÅ:
Wanna dance?

Men hvad definerer autentisitet?
Autentisitet beskrives i ordbogen som: (ægthed) (troværdighed) dækker over fastlæggelse af originalitet og bekræftelse af samme.
Inden for eksistentiel og humanistisk psykologi drejer autentisitet sig om at finde ind til den person eller det selv, man egentlig er.

Det har jeg tænkt meget over, når jeg imellem får lyst til at investere i et klippe-kort til Doktor Nygarts klink, og gå i gang fra en ende af med at få løftet, glattet, gjort større og mindre.

Men vil jeg, når jeg har fået fortaget diverse indgreb blive mere grundglad for mig selv?(Advarsel nu bliver jeg dyb) Eller vil min inderste sande essens blive mere ulykkelig fordi jeg i virkeligheden ikke accepterer mit sande jeg?

Er det et endeløst quick fix jeg som en anden skønhedsjunkie er ude i, hvor der skal mere og mere skønhedsdope til for at dulme abstinenserne, så jeg til sidst ender med at skulle på afvænning hos De Anonyme Skønhedsnarkomaner?

Langtidsinvestering eller quick fix
Hvordan har du det egentlig med at blive ældre? Og med se ældre ud? Helt ærligt?Jeg må indrømme, at jeg selv godt kunne tænke mig at have sat tiden i stå da jeg var 38. Der var jeg lige den rette cocktail af stramhed og erfaring på den fede måde. For jeg har egentlig ikke lyst til at ligne en på 20, men altså heller ikke en på 80, so what to do?

LÆS OGSÅ:
Lars von Trier og Anders And

Jeg er ikke villig til at få fortaget endeløse indgreb for krampagtigt at holde fast i fortiden. Det er en kamp du alligevel ender med at tabe, så hvorfor ikke arbejde med accept og se skønhed som mere end et glat ansigt?
Jeg vil prøve at følge trenden holy beauty, og arbejde med at acceptere mig selv hver dag på det ydre plan, med hvad der nu end er dukket op af ”overraskelser” i løbet af natten. Nye små fine linjer, mere gråt hår, flere hudfolder på øjenlågene – ja jeg stopper her, der jo ingen grund til at træde i det.

Accept er langtidsplanlægning og ikke en forbi-gående trend som holy beauty, så for at kickstarte processen har jeg anskaffet mig et forstørrelsesspejl der forstørrer alt op 80 gange. Det kræver sin kvinde, at stikke hovedet ind foran det hver morgen og få blæst den uundgåelige sandhed lige i hovedet.

Der sidder jeg så et par minutter hver morgen og vænner mig til udsigten. Det gode ved denne lille øvelse er, at når du kigger dig i et normalt spejl igen, så synes du faktisk det går meget godt. Rigtig godt til tider. Og det siger jeg til mig selv inden jeg smutter ud af døren som et slags lækkerhedsmantra;
”Det går sku meget godt Owild” – og så er det sådan det er.

Kærlig hilsen
Tini

Tidligere artikelTini Owild: Er dit liv snart FÆRDIGT eller kun lige BEGYNDT?
Næste artikelTini Owild: Hvor LÆKKER må man være?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here