Gartneren Henrik Arildskov er kendt fra adskillige haveprogrammer på tv2Nord, hvor han igennem fjorten år har givet gode råd til nordjyske haveejere. I anledningen af forårets komme, har [et cetera] mødt gartneren Henrik Arildskov, som er kendt fra TV2Nords mange haveprogrammer. Mød en mand, der mener, at en have skal tage tid og som prøver på ikke at slå nogen ihjel.

 

[et cetera] møder Henrik Arildskov i hans snedækkede have en formiddag i marts. Det første vi ser, da vi træder ind i haven, er et stort bed, som er pertentligt dækket med afskårne grangrene. Henrik Arildskov kommer ud i haven iført havetøj og med piben i lommen. Han tager imod os med sin karakteristiske ro og begynder straks at fortælle om de planter, der omgiver os. Eftersom kalenderen viser, at det nu er forår, men vejret stadig er ganske vinterligt, spørger vi Henrik om, hvad der for ham er det første tegn på, at foråret er på vej.

”Jeg bruger ørerne!” smiler han. ”Når jeg begynder at kunne høre, at spætmejsen og spætten mærker territoriet af, så ved jeg at foråret er på vej. Fuglene er de første tegn. Og så de små erantis og vintergækkerne. Mange af de andre planter og blomster har svært ved at klare de store temperatursvingninger, som der jo er lige nu.

henrikoghaven2 I øjeblikket svinger temperaturen og det er hårdt for de blomster, som er begyndt at skyde. Når jeg kommer ud om morgenen, så ligger erantis og vintergækker hen ad jorden, men når så solen skinner på dem, så rejser de sig igen.”  Selvom de små forårsbebudere til tider må kæmpe hårdt mod kulden, er de alligevel mere hårdføre, end man skulle tro. En ganske beroligende tanke, at vi mennesker ikke kæmper alene imod kulden.

LÆS OGSÅ:
Lidt af kulturen skudt igang i dag

 

Henrik viser os videre gennem haven, og selvom meget af den ligger skjult under sneen, får vi alligevel en fornemmelse af, hvor stor den er – her er både vildtvoksende skov, nydelige bede, køkkenhave og et stort drivhus. Han fortæller endvidere ”Selvom der ikke er meget at se her i haven endnu, så er forberedelserne til foråret gået i gang. For eksempel forspirer jeg frø i kasser, men det foregår inde i huset. Jeg har heldigvis en tålmodig kone, der er med på det” griner gartneren.

I mange år har Henrik været fast inventar på TV2Nord og mange kender ham fra programmerne Det Grønne Rejsehold, hvor han har hjulpet nordjyske seere til at få lidt grønnere fingre og programmet ”Haven”, hvor han viser rundt i netop denne have. ”Jeg har lavet tv i lige omkring fjorten år”, fortæller han, da [et cetera] spørger ind til programmerne. ”Jeg holdt egentlig, da jeg blev 65, men der blev ved med at komme breve fra læserne med spørgsmål om, hvordan man klarer det her problem og hvordan man gør det her. Så året efter at jeg var holdt, kom de og sagde at jeg altså blev nødt til at komme tilbage, for folk blev ved med at skrive ind med havespørgsmål.”

I samspil med naturen
En af Henrik Arildskovs principper er, at haven er et stykke natur og den skal dyrkes i uden at skade naturen eller dyrelivet. Hverken her på ejendommen eller på de omkringliggende ejendomme bliver der bedrevet jagt, for som gartneren siger: ”Dyrene skal have et fristed her, så vi lever sammen uden at nogen bliver slået ihjel.”

LÆS OGSÅ:
Kulturmennesket

Det er ikke kun dyrene, som Henrik vil undgå at gøre skade på, det er også vigtigt for ham, at jorden bliver dyrket så skånsomt som muligt. På trods af at der efterhånden findes mange lette løsninger på problemer med ukrudt og insekter, har den gamle gartner ingen sprøjtegifte stående i haveskuret.

”Når det kommer til det med at fjerne ukrudt, så foregår det med håndkraft. Inde i drivhuset bruger jeg gule limplader. De virker lidt ligesom gammeldags fluepapir. Den gule farve tiltrækker fluerne og når de sætter sig på pladen, hænger de fast.”

Men Henrik er ikke den eneste, der holder haven smuk og fri for skadedyr. ”Mine bedste samarbejdspartnere er fuglene.” fortæller han og peger på nogle af havens høje træer. ”Jeg fodrer dem hele vinteren og de hjælper med at holde insekterne nede. Jeg har også sat redekasser op. Har du nogensinde set et fuglepar flyve ud og ind af redekassen? Det foregår uafbrudt, når der er fugleunger i den. Forældrene flyver ind med insekter, som jeg så slipper for i haven, og ud med ungernes efterladenskaber, som er med til at gøde jorden. På den måde har vi glæde af hinanden.”

Da [et cetera] spørger ind til, hvilke tanker, gartneren har gjort sig omkring haven og hvorfor det er så vigtigt for ham, at den bliver dyrket uden kemikalier, spørger han selv ”Hvis jeg nu hældte masser af gift ud i haven, hvordan skulle jeg så med god samvittighed kunne give alt det her videre engang? Og hvad med grundvandet nedenunder? Jeg har god samvittighed ved at tænke på at der er det reneste grundvand her. Og der er ikke noget som at tage en ny kartoffel med ind. Den smager jo skønt og vi kan spise dem med god samvittighed.”

LÆS OGSÅ:
Fatamorgana

”Der var en sommer, hvor jeg kom ind i drivhuset og opdagede, at alle mine agurker og tomater var fyldt med fluer, så mange som der aldrig før havde været. Det er den eneste gang, jeg har været fristet til at bruge skrappere midler, end jeg plejer. Jeg tog en dyb indånding og fandt vandslangen frem og gav planterne en ordentlig tur. Det gjorde jeg hver morgen i tre dage, og så var fluerne væk. Almindeligt vand. Det er meget billigere end at bruge giftstoffer og man har det jo lige ved hånden.  Sådan er det mange gange; det er både mere enkelt og meget billigere at bruge de ting, man har ved hånden, end det er at bruge gift.”

Man kunne forestille sig, at det giver en helt særlig stolthed at kigge ud over sådan en have? ”Helt sikkert. Alt hvad du ser her, har jeg jo på den ene eller den anden måde selv lavet.”

At Henrik er stolt af sin have, kan man godt forstå. ”Kan I se det store elletræ der?” Han peger på et træ. Der er så højt, at man må træde et skridt tilbage for at kunne se toppen. ”Det har jeg sået fra frø. Det er tyve år siden nu. At se det gro er jo næsten som at se sine børn vokse op.”

LÆS OGSÅ:
Friluftsrådet og Spar Nord Fonden giver unge bedre rammer for friluftsliv på Ungdomsøen

Når man taler med Henrik får man virkelig fornemmelsen af, at her er en mand med meninger om og visioner for sin have. Dog er havearbejdet ikke noget som skal overstås, men noget som skal nydes.

”Der er mange, der mener, at en have er noget, der sker lige med et og så er det dét. Men jeg mener, at en have et stykke natur, der gror og forandrer sig. Det kræver tid at passe sin have, men det er også det, der er dejligt. Jeg får masser af frisk luft og får brugt min krop. Nu er det snart mange år siden jeg gik på pension, og hvis man bare satte sig ned i sofaen, så går man til. Det er vigtigt at holde sig i gang og på den måde får man også klaret hovedet. Det er helt umuligt at få stress sådan et sted som det her.” siger Henrik og nikker mod vores snedækkede omgivelser.

Og muligvis har Henriks have en særlig virkning på folk, eller også er det hans egen rolige og imødekommende tilstedeværelse i haven der gør, at man selv føler sig ganske rolig og i godt humør efter at have talt med ham.

Tidligere artikelHovmøller & Thorup: Indsigt med udsigt
Næste artikelDo or Dare: Crossfit

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here