Flying Superkids er er bombardement af fest og farver – og summen af flid og fantasi – underholdende og imponerende koreograferet. Flying Superkids er resultatet af en almennyttig gymnastikforening, hvor talentet med årene viste sig, at række ud over det sædvanlige. I dag består truppen af 50 børn i alderen 7 – 20 år, som skiftes til at være en del af den trup, der optræder i hele Danmark – og verden – for fulde telte og til stor begejstring for børn – og faktisk også for voksne. Showet er bygget op omkring akrobatik, gymnastik sang og dans og er vitterlig seværdigt. En treårig nægtede pure at forlade teltet i pausen, af frygt for at gå glip af et eneste minut, en otteårig ville til gengæld gerne, for KIA Family Park, der er betegnelsen for det store slaraffenland af tumleredskabet, hoppeborge, motorikbaner, gymnastikredskaber og trampoliner, der er stillet op i forbindelse med forestillingen, er OGSÅ en fest.

Helt genial del af konceptet ! KIA Family Park åbner to timer før forestillingen og er nærmest i sig selv billeprisen værd. Der er noget meget, meget fint i, at børnene ikke kun bænker sig og lader sig underholde af andres fysiske udfoldelser, men at man får lavet koblingen mellem ”gør-det-selv” og se hvad der kan ske, hvis man gør sig ualmindeligt umage. Flying Superkids har på den måde en prisværdig mission – ikke om at pace børn til at præstere – men om glæden ved at bruge kroppen og øve sig i at balancere mellem Minecraft og Motorik. Det var en fryd at se, hvordan børnene i teltet i imponerende hæsblæsende tempo mestrede motorikken – og havde en fest imens, til glæde for deres jævnaldrende på tilskuerrækkerne, der med anerkendende gisp og jubel tilkendehav deres begejstring for talentet. Og det faktum, at de selv havde røde kinder og uglet hår oven på legen, gav det hele endnu mere mening.

LÆS OGSÅ:
Game is on!

Man skal gøre det, hvis man får muligheden. Ikke bare se det, men gøre det; få hele oplevelsen!

Læs mere og se turneplan på www.flyingsuperkids.com

Tidligere artikelCirkus Arena: JO, GØGLERI ER EN NOBEL KUNST…
Næste artikelPia Christensen: Mor med mere

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here