Facebook’s annonceringsmuligheder bliver i højere og højere grad anvendt af virksomhedsejere fra hele verden. Facebook’s annonceindtægter løber på årlig basis op i mange milliarder dollars, hvilket er med til at belyse, hvor stor en annonceplatform der er tale om.

 

Du ønsker naturligvis at få mest muligt ud af dine annoncekroner, men hvordan skal du bære dig ad? Det gør du klogt i at tænke over, før du brænder en masse penge af på markedsføring, som måske ikke skaber værdi for din virksomhed.

 

Målsætning – Hvad er formålet med dine annoncer?

 

Det første du skal tænke over er formålet, for hvad er egentligt formålet med dine annoncer? Hvad forventer du at opnå? Hvis du bliver i tvivl om, hvad du skal svare, så bør du gå i tænkeboks, før du opretter din første annonce. De mest almindelige målsætninger består af følgende:

 

  • Du ønsker at få flere følgere på de sociale medier
  • Du ønsker at få flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev
  • Du ønsker at få flere ordrer (webshop e.l.)
  • Du ønsker at få flere tilmeldinger til dit arrangement

 

Den ene målsætning udelukker ikke nødvendigvis den anden, da du sagtens kan få flere følgere og flere salg med én og samme annonce. Det er ikke desto mindre nemmere at opsætte en annonce, hvis man har gjort sig nogle overvejelser omkring den egentlige målsætning.

LÆS OGSÅ:
Google får stor konkurrence på nettet

 

Målgruppe – Målret, målret og målret

 

Facebook annoncering åbner op for nogle fremragende muligheder for segmentering, hvilket er værdifuldt for dig, der kender din målgruppe. Det omfatter ikke blot køn, alder og bopæl, men også mange andre relevante data. De vigtigste faktorer vedrørende målgruppe og segmentering omfatter nedenstående:

 

  • Alder
  • Køn
  • Placering
  • Uddannelse
  • Parforhold
  • Interesser
  • Sprog

 

Det er ikke sikkert, at du kender din målgruppe på alle ovenstående faktorer, men det er heller ikke et must. Skal dine annoncekroner bruges effektivt, så skal du tage udgangspunkt i din viden om din målgruppe. Føler du ikke, at du kender din målgruppe godt nok, så bør det være din første vigtige opgave.

 

Opsæt flere annoncer (og splittest)

 

Facebook annoncering handler ikke blot om, at du skal opsætte én annonce og bruge alle dine annoncekroner. Skal du finde ud af, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt, så skal du opsætte flere annoncer.

 

Har du flere annoncer kørende på én gang, så kan du splitteste to annonceversioner mod hinanden, så du bliver bekendt med, hvilken annonceversion der konverterer bedst. Annoncerne skal selvfølgelig have været aktive i en vis periode, før det giver mening at sammenligne og vurdere de forskellige annoncer.

LÆS OGSÅ:
Her er iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone Xr

 

Du kan med denne strategi blive klogere på, hvilke annoncer du skal satse på, og hvilke du skal droppe. Det kan også give mening at lave løbende justeringer, så dine annoncer kommer til at konvertere endnu bedre.

 

ROI er nøgleordet

 

ROI (Return On Investment) er det vigtigste nøgleord, når du beskæftiger dig med Facebook annoncering. Det er et udtryk for, hvad afkastet af en investering er – i dette eksempel annoncering. ROI er værd at kende til, da du skal kunne vurdere, om din annoncering er værd at fortsætte med.

 

Du skal kort og godt sammenligne kostdata med salgsdata, så du får klarhed over, om din annoncering er effektiv eller ej. En høj omsætning er attraktiv, men det er ikke meget værd, hvis det viser sig, at du taber penge på bunden. Det er helt essentielt, at du kan sætte dig ind i det, hvis du har ambitioner med din annoncering.

 

Det kan ofte betale sig at få professionel hjælp

 

Facebook annoncering er ikke noget, man kan lære at mestre med lukkede øjne. Det kræver både viden, erfaring og ekspertise at få succes med denne form for digital markedsføring. Hvis du vil undgå at spilde penge på nytteløs markedsføring, så kan du få professionel hjælp.

LÆS OGSÅ:
Sådan får du mere ud af din pension

 

I dag findes der mange bureauer, som hjælper virksomhedsejere med markedsføring på de sociale medier. Få spredt dit budskab med Facebook annoncering, hvis du vil være sikker på at blive fundet af dine potentielle kunder.

 

Professionel hjælp er altid en god idé, hvis der er nogle områder, man ikke selv har helt styr på. I dette eksempel handler det om markedsføring, men det kunne lige så godt handle om programmering, grafisk design eller kundesupport. Professionelle bureauer har ligesom dig selv en ambition om, at du skal få mest muligt ud af dine annoncekroner.

Tidligere artikelDisse varer bliver storshoppet på nettet
Næste artikelHold dig sund og aktiv med fodbold

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here