(Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde NEXT Forsikring A/S)
Temperaturerne er stadig kolde, men om ganske kort tid begynder vejret at lysne, så vi igen kan opholde os mere udendørs – forhåbentligt. Nogle nyder det smukke vejr i haven, på stranden eller i parker, mens flere og flere bevæger sig ud mod kolonihavehusene for at nyde vejret i fred og ro. Et kolonihavehus er en billig måde, hvorpå man kan komme væk fra hverdagens travlhed og nyde sommeren – og dette har mange danskere fundet ud af. I kolonihavehuset kan man slappe helt af i et fællesskab af andre, der er kommet for at gøre det samme. Men hvad skal man huske, når man anskaffer sig et kolonihavehus? Og hvad kan man gøre for at gøre kolonihavehuset så hyggeligt og sommerligt som muligt? Herunder får du nogle tips og gode råd til, hvad du skal huske, inden kolonihavehussæsonen for alvor starter.
Få styr på forsikringerne
Hvis du er en af dem, der er faldet pladask for tanken om et kolonihavehus, skal du huske at have det basale på plads, inden du rykker ud i det til sommer. Først og fremmest skal kolonihavehuset sættes i stand – hvis der er brug for dette – så det er beskyttet mod det ustadige danske sommervejr. Derudover er det vigtigt, at du får forsikret dit kolonihavehus. Med en fritidshusforsikring er dit kolonihavehus dækket, hvis der skulle opstå problemer eller ulykker, når du ikke er der. Hvis du tegner de rigtige forsikringer, kan du sove trygt om natten velvidende, at du er dækket, hvis der sker noget med dit kolonihavehus, mens du ikke er der. Læs mere her, hvis du mangler at tegne en fritidshusforsikring på dit kolonihavehus.
Gør haven hyggelig
Et kolonihavehus er småt – og derfor bruger mange rigtig meget tid i haven, når de befinder sig ved kolonihavehuset. Om sommeren skal vejret nydes, og det gøres bedst uden for. Derfor er det også vigtigt, at du gør haven rar og hyggelig, så du har lyst til at tilbringe din tid i den. Der er mange måder at gøre en kolonihave hyggelig på – det kommer i høj grad an på, hvilke behov du har. Kan du lide blomster og planter, hjemmeavlede grøntsager og bær, kan du plante dette. Du kan fylde haven med blomsterbede og æbletræer, hvis det er det, du synes er hyggeligst. Hvis du har børn, der bruger haven til at lege i, kan du holde haven ganske enkel – den behøver ikke være fyldt med blomster og grøntsagsbede, for at den kan være hyggelig.
En god måde at skabe en rar kolonihave er ved at få et drivhus til kolonihaven. Med et drivhus kan du lave en ”afdeling” i haven, hvor du kan plante, hvad du har lyst til – mens resten af haven kan bruges til leg og afslapning.
Hvordan nyder du bedst at være udenfor? Ved at være omgivet af planter og blomster, du kan arbejde med? Eller ved at have en fri græsplæne, der ikke behøver vedligeholdelse? Det er din kolonihave – så du bestemmer, hvordan haven skal se ud. Gør blot, hvad der passer dig bedst.