Ernst Trillingsgaard: Cirkusrevyens kritiker

Angela Merkel kommer ind med EU flaget vejrende bag sig. Ingen er i tvivl om, at det er hende. Selvom vi også alle ved, at kvinden indeni Merkel også kan være Lars Løkke eller den søde gamle dame, der tralala’er sig igennem en ubehjælpsom festsang. Publikum spiller med, vi er på eventyr sammen med dem, der står på scenen. Vi er til revy. Cirkusrevy på bakken. Og kvinden indeni Merkel er Lisbet Dahl, der på det tidspunkt, hvor ET CETERA ser forestillingen, endnu ikke har besluttet, om Merkel overhovedet skal være med i årets revy.

Nede i salen sidder vi ved siden af Ernst Trillingsgaard, han er meget opmærksom på hver et ord der siges på scenen. Han sidder på stilke for at fornemme hvert sekund, så han umiddelbart efter forpremieren kan tale igennem med Lisbet, hvad der måske skal ændres. ET CETERA har fået lov til at følge Ernst til København, en uge før premieren på det, der igen i år blev både en publikums- og anmeldersucces. Men det ved vi ikke endnu, da jeg sætter mig med Ernst Trillingsgaard i Aalborg lufthavn.

Flyet til københavn er forsinket og midt i vrimlen sidder Ernst. Han skal på sin sidste tur af rigtig mange til København, inden premieren på Cirkusrevyen. Opgaven: At være kritisk erfaren revy-tilskuer og give Lisbet Dahl sparring på sammensætningen af revyen. Ernst sidder i en tætpakket afgangshal. Og venter. Utålmodigt. Der er ikke lang tid til at tæppet går på Bakken, og det revynummer, som han i denne omgang bare SKAL se for at kunne tage stilling, ligger som et af de første. Det er netop Lisbets udgave af Merkel. Op til en premiere på Bakken, ser Ernst forestillingen mange gange og er i konstant dialog med Lisbet om sine holdninger. Men han flyver altid frem og tilbage samme aften, da han vil passe kontoret i Aalborg Kongres og Kultur Center, indtil lukketid. Han får en mineralvand og smiler, da vi begynder at tale om revy. Det kan godt være, at det er et højt gear han kører i – men det kan aldrig blive usundt, når man har en så enorm kærlighed til revy, som Ernst har. Han glæder sig, selvom han har set revyen mange gange allerede. Flyet er endnu en time forsinket, siger de i højttaleren. Vi når med sikkerhed ikke at se revyen. Vi er ærgerlige over, at vi nok ikke kan få starten med. Mange hundrede forventningsfulde gæster sidder snart på deres pladser i teltet på Bakken til forpremieren, mens vi sidder og drikker vand i Aalborg lufthavn.

UDSÆT LIGE REVYEN, VI ER PÅ VEJ

Flyet lander i Kastrup 10 minutter før tæppet går på dyrehavsbakken. Ernst prejer en taxa og ringer til revyen. “Kan I ikke lige vente 5 minutter med at gå igang, vi er på vej”. Det er næsten som en konge, der kunne ringe og forsinke en storebæltsfærge i gamle dage. Vi kører hastigt op af motorvejen og drejer ind af en bagindgang, og i det sekund Ernst sætter sig i stolen, går tæppet fra til åbningsnummeret. Der er ikke en svedperle på Ernsts ansigt, og vejrtrækningen er normal – hvilket man ikke kan sige om ET CETERA’s udsendte. Ernst er klar til revy og har forlængst lagt taxa-stres bag sig, mørket har sænket sig i teltet og vi er i revyland. Ernst er på plads, nu kan det hele begynde.

Efter det traditionelle åbningsnummer læner Ernst Trillingsgaard sig lidt frem i stolen og er koncentreret. Det er tydeligt, at der nu på scenen skal ske noget, som han skal være ekstra opmærksom på. Han kan revyen udenad allerede – og da Merkel kommer ind bryder publikum sammen i jubel og klapper. Ernst læner sig tilbage. Nummeret er godkendt. “Det var meget bedre end igår, det var godt der blev strammet lidt op – det ER altså et godt nummer”. Således godkendt går vi videre gennem revyens mange numre, en revy der i år er mere varieret, end den har været i mange år. “For at være en god revy, skal der både være holdninger, politisk satire – og samfundskritisk satire. I år synes jeg Lisbet har ramt plet med udvalget. Der er Merkel, der er Grækenland, de politiske typer som Søvndal, Thorning og Kjærsgaard. Der er holdninger til robotter hos de ældre og SMS-stavefejl. Rasmus Seebach, Susanne Bjerrehuus, Karen Thisted og så kommer der en rigtig god løsning imorgen. “Den er til fem stjerner i år”, siger Ernst. Og ugen efter får han ret.

DEN UKRONEDE DRONNING

– Der er vid og bid, noget at grine af og noget at fundere over, rigtig meget at se på og en masse dejlige ord og toner at lytte til. Det er kort sagt indbegrebet af, hvad Cirkusrevyen efter min mening skal være, siger Lisbet Dahl. Det er nok muligt, at hun har været en del af Cirkusrevyen i 26 år – siden 1985 er det endda blevet til 22 år som instruktør – men det er stadig det nye og overraskende, der driver Lisbet Dahl. Selvom Ernst Trillingsgaard er en væsentlig sparringspartner, så er det Lisbet Dahl der er revyens ukronede dronning. “Hun vælger teksterne ud, sammen med skuespillerne – og så er jeg med til at se på, om noget skal ud, skal forkortes – eller måske rokeres om, som er det sværerste. Der er jo sceneskift, de skal nå at få forscene, mellemscene og bagscene med, ligesom de skal ha’ tid til at skifte tøj. Det er vigtigt med den rigtige rækkefølge. Det er afgørende. Publikum skal føres op og ned i registret af grin og eftertænksomhed på de helt rigtige tidspunkter. Hvis et godt nummer ligger forkert i revyen, kan det falde til jorden. Det er magi og det kræver stor erfaring at vurdere timingen”, siger Ernst i taxaen på vej til dyrehavsbakken. “Lisbet er dronningen. Det er hende der bestemmer, og hun gør det fantastisk. Jeg er kun med i hele sidste fase, hvor jeg kommer med input, som hun kan vælge at lytte til”.

“Mange synes, når nu jeg har lavet revy i så mange år, at jeg nok ikke behøver at få råd. Men det er jo ikke rigtigt. Man er ikke god, hvis man ikke husker at tvivle. Når holdet mødes på Bakken i marts, har vi faktisk ingen anelse om hvorvidt de numre, som vi står med på det tidspunkt, også er dem, der er med, når vi kommer frem til premieredagen. Det er netop det, der er drivkraften for mig. Det nye, det evigt overraskende – det, der år efter år betyder, at Cirkusrevyen aldrig kan blive en vanesag for mig”, forklarer Lisbet Dahl. Det samme synspunkt gør sig i øvrigt gældende for det øvrige hold på scenen i teltet på Bakken til sommer, uagtet at også Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Ditte Hansen og Niels Ellegaard har været med i Cirkusrevyen i adskillige år.
“Det gælder for os alle sammen, at det er mødet med et medlevende publikum, der er det centrale. Du mærker med det samme, om et nummer fungerer, som det skal. Og om du selv gør det. Revy er kontant afregning – og det er netop det skønne ved denne form for optræden”, siger Lisbet Dahl, der i Juni blev hyldet på Bakkens scene for 40 års virke som revykunstner – på årsdagen for hendes premiere på Rottefælden i 1972.

EN HALSBRÆKKENDE PROCES

Når vi sidder blandt publikum ser det hele legende let ud. Og det er det, der gør det svært. Revy er en stor kunst, der kræver ekstrem stort forarbejde. Holdet starter så småt i Januar, der skal udvælges tekster, køres læseprøver, rettes til og laves scenografi. Der skal syes kostumer, øves, forkortes eller forlænges. Ord skal læres, og toner skal sidde lige i skabet. Alt sker i Bakkens øvelokale, inden de midt i April rykker i teltet. Men selv da er revyens endelige form langt fra på plads: Ulf Pilgaard kalder det ”en lidt halsbrækkende proces” at få Cirkusrevyen på plads: ”Mange er af den opfattelse, at der ligger en hel revy klar, når vi mødes på sæsonens første arbejdsdag, sådan som det for eksempel er med teksten til et teaterstykke. Men her begynder vi på stort set bar bund, og det er en lidt halsbrækkende proces. Vi har da prøvet at være i stofnød op til tre uger før premieren”, fortæller Pilgaard i pausen.

I år er stoffet på plads. Det kører derudaf i højt tempo. Ernst er tydeligt tilfreds i sin stol – og det kan man godt forstå. Cirkusrevyen 2012 er fænomenal, som Aalborgenserne kan se ved selvsyn, når holdet traditionelt forlader teltet mod øst til fordel for en udsolgt hal mod nord. Ernsts hal i Aalborg. Forsalget til 2013 er gået igang, og der var kø, både foran billetlugen i Aalborg Kongres & Kultur Center, på telefonen og på internettet. Det vidner om, at vi som publikum stoler på revyen. Vi ved, at vi får det bedste, og ved, at de folk, der er med til at skabe revyen hvert år, også leverer næste år.

Tekstforfatterne er i år revy-legender. Carl-Erik Sørensen, der med sin pen forstår at hudflette danskerne på rim, laver grin med robot-støvsugerne til de ældre, i en fabelagtig tekst: “Det´spild af skattekroner / at bru` levende personer” – mens robotten sælges under sloganet “Længst muligt i egen ble”. Villy Sleepvalley er “minister out of reach”, som er glad for at besøge dyrehavsbakken, the expensive garden. Thornings bedre løsning kommer imorgen, selvom “folk fuldstændig glemmer, det´ Margrethe Vestager der bestemmer”. Og så Lisbet Dahls udgave af Merkel, med den firkantede jakke, pagehåret og en træt stivhed, der beder os synge med på EU hymnen, ellers “haben wir andere metoden”.

DEN SIDSTE FINPUDSNING

Efter revyen går Ernst målrettet ud bagved, hvor festlige kulørte lamper oplyser området med lille intim backstagebar. Der drøftes ord og timing, et par dansere sidder og taler om et trin der gik galt, og andre griner af dem, der lykkedes. Stemningen er løssluppen, men på en professionel måde. Når man arbejder med revy, er en faglig snak jo netop sjov. Til grin. Man skal kunne mærke, de kan li det. Og det kan de. Også ude bagved. Han skal nu tale med Lisbet. Alene. Minutiøst skal revyen gennemgås, der skal laves sidste finpusninger. Der er kun en enkelt forpremiere tilbage, før det er alvor. “Torben, Ernst, Ulf og jeg er et firkløver, der for det meste tager beslutninger sammen. Jeg er ret nem at have med at gøre, når jeg får min vilje”, siger Dahl med et kæmpe grin. Vi ved alle efterhånden, at man roligt kan give Lisbet Dahl ret, hun har revy inde under huden som kun få i Danmark.

Nogle timer efter tager Ernst en sjælden overnatning i København. Morgenen efter skal han holde foredrag for folkeuniversitetet … om revyhistorie. Så til Aalborg et smut, inden han sætter kursen mod premieren på Bakken. Nu kører det – og dagen efter premieren trykkes der både 5 og 6 stjerner i aviserne. Kort efter præsenteres næste års hold for pressen, 2013 er under forberedelse og billetter sat til salg. Og Ernst Trillingsgaard glæder sig allerede. Sammen med os andre.