[quote]Der er noget særligt over en sommerskov og det liv der findes der. Når mennesker mødes og sød musik – bogstaveligt talt – opstår. Når musikmagi bliver hverdag for en stund og sommernatten, vitterlig, er som skabt til folkefest. Det findes et sted. I Nibe – faktisk lige om hjørnet…[/quote]
Nibe Festival annoncerer hver år – under parolen: Musik, miljø og mennesker – et program med mere end 100 koncerter over fire dage. Festivalens særkende har i rigtig mange år været beliggenheden, midt i den smukke Skalskov, og det miljø festivalledelsen og de mange tusinde frivillige har formået at skabe rundt omkring det, der er ophav til det hele: musikken.
Festivalens musikalske profil imødeser et langt stykke hen af vejen flertallets musikalske præferencer, Seebach, Lilholt, Peter Sommer, Kim Larsen, Kashmir, Lukas Graham og Nephew – de spiller selvfølgelig Nibe 2013, men de er i godt selskab med en hel del upcoming bands og solister, som er booket med det formål og håb at åbne publikum for nye musikalske oplevelser. Som en oprigtig hyldest til musikken.
Det er nemt kun at booke de navne der sælger billetter. Det er bare ikke det Nibe Festival vil.
De vil musikken, miljøet og menneskene – fusioneret i en fest, men de vil også udfordre og overraske – og indeholdt heri er et selvbestaltet krav til festivalens booker og leder, Peter Møller Madsen, om at være velorienteret, modig og fremsynet, når han – ofte næsten et år i forvejen – booker de navne der skal pryde årets plakat.
Peter Møller Madsen ku’ godt høre, at ’Lorteparforhold’ ville blive et kæmpe hit, og derfor turde han godt sige ja tak, da Magtens Korridorer ringede, for at høre om ikke han skulle booke bandet, der ellers ikke havde meget andet end et enkelt album og en hel masse håbløse anmeldelser med sig. Det er sket nogle gange – at han har kunnet høre potentialet, langt tid før det er cementeret af airplay og salgstal. Omvendt er det også sket, at han har ”købt katten i sækken” og har stået på sommerens festival med et slukøret band, et halvtomt telt og en erkendelse af, at her tog han fejl.
”Jeg tror sgu de fleste mennesker kan høre, om et band har potentiale. Derudover er det jo mit job, og det tager jeg alvorligt. Jeg kan godt li’ musik, og det er jo første betingelse. Dernæst handler det om at være velorienteret – og til det har vi jo fået nogle fantastiske redskaber i de mange medieplatforme, der både giver et godt indblik i den aktuelle scene, men også sætter os i stand til at få en god dialog med vores gæster, og høre om deres præferencer,” siger Peter Møller Madsen.
Og de lytter. Festivalledelsen. Når de poster et opslag på Facebook, og beder publikum tilkendegive, hvem de ønsker skal spille på årets festival, så er det fordi de er interesserede i svaret.
”Vi lytter vanvittigt meget til vores gæster. Og vi har intentioner om at lytte endnu mere,” siger Peter Møller Madsen. ”Vi har planer om at gennemføre nogle grundige analyser af publikum, fordi det for os ikke er nok at vi tror vi ved, hvad de vil ha’. Vi mener, vi har en forpligtelse til at vide det.”
De ved allerede, det viser en analyse, at gæsterne på Nibe Festival prioriterer samværet med hinanden over alt andet. Katalysatoren er musikken – det er den der er det optimalte akkompagnement til alt det der kan ske i en skov en sommerdag – og nat.
”Musik kan samle folk. Når man befinder sig på en festival hvor Kim Larsen, Suspekt og Lilholt alle sammen er på programmet, finder publikum sammen i nogle usædvanlige konstellationer, og det er festivalens særlige potentiale. Du oplever, at Kim Larsen får et nyt publikum – dem der aldrig ville købe billet til en koncert kun med ham, men i den grad tager del i festen på festivalen,” siger Peter Møller Madsen. ”Det betyder, at vi får brudt en masse musikalske grænser ned, og så er vi nået langt i forhold til de forventninger og krav vi har til os selv som kulturformidlere.”
Musikalsk er Nibe Festivals profil repræsentativ for den aktuelle mainstream musikscene. Men mere end det. Peter Møller Madsen har i rigtig mange år haft en ambition om også at turde bevæge sig ud i hjørnerne af det der finder sted musikalsk. Med fem scener, plus de uofficielle rundt omkring i skoven, og mere end 100 koncerter, er der plads til, at introducere gæsterne for nye oplevelser.
”Generelt kan man sige, at vi booker ud fra at vi vil skabe en fest. Vi har, så vidt muligt, de store danske navne på, dem folk gerne vil høre – og dem der kommer så langt ud over scenekanten, at festen breder sig i hele skoven. Men derudover introducerer vi altså også noget musik og nogle bands som måske ikke kan fylde teltet helt – men som bestemt alligevel har en berettigelse,” siger Peter Møller Madsen.
Det er ikke ukompliceret at booke mere end 100 navne og skabe et program der tilgodeser en bred aldersgruppe og genreinteresse. Når alle navne er booket skal der sammensættes et firedages program der på bedste vis spiller sammen og skaber god synergi mellem de fem forskellige scener. Og der er store forventninger.
”I år er der mange der har ønsket at vi skulle booke eksempelvis L.O.C., og det ville vi i udgangspunktet også meget gerne. Det forholder sig bare sådan, at han er ude på meget få jobs i år, og det sætter prisen op. Så skal jeg vurdere om jeg vil bruge en meget stor del af mit budget på en enkelt kunstner, på bekostning af resten af programmet – og det vil jeg sjældent,” siger Peter Møller Madsen. ”En stor del af det her puslespil er jo også økonomi. Jeg booker under ansvar for et budget, og det skal jeg selvfølgelig overholde. Når den del spiller, og jeg booket navnene, så starter hele processen med at få det til at gå op med spilletidspunkter og scener. Og hvis bare en manager har glemt, at hans guitarist skal til mosters fødselsdag på det tidspunkt hvor jeg har programsat bandet, så starter det en dominoeffekt, der ikke gør det mindre kompliceret,” smiler han.
Når det hele spiller – musikken, menneskene og miljøet er festivallivet så særligt, at fornemmelsen af fredag på pladsen foran Stor Scene sjældent slipper festivalfolket før det er blevet vinter – og så længes man i stedet. Festivalledelsen, hvoraf flere har været med siden den allerførste Nibe Festival i 1985, har de på samme måde. For Peter Møller Madsen er det fornemmelsen af at skabe en begivenhed der bidrager. En kultur-venue der gør en forskel, og for mere end 27.000 gæster er den hverdagspause, der giver ny energi og særlige oplevelser.
”Det gør virkelig noget ved mig, når jeg står på festivalpladsen og overværer festen. Vi har folk i ledelsesgruppen der står med tårer i øjnene, når de ser hvordan festen har fat i bands og gæster. Fordi de bare vil det her. Fordi vi har knoklet for noget et helt år, og kan se på artisterne, gæsterne og de frivillige, at vi er lykkes. Det kan man mærke – og det bliver altså aldrig bare ’en dag på jobbet’”, konstaterer Peter Møller Madsen.
Musikken kan være magisk i midnatstimen. Når sidste band lukker og slukker scenen, så insisterende på festen, at elementerne bliver ligegyldige. Musikken og menneskenes særlige sommersymbiose giver genlyd langt ud over fjorden og sommernatten synes, præcis som i populærlitteraturen, uendelig.
”Det er en vanvittig fornemmelse. Jeg glemmer aldrig da Scissor Sisters spillede. Det snotregnede og folk var ligeglade. Bagefter gik Dizzy Mizz Lizzy og festen fortsatte bare. Både bandet og gæsterne ville festivalen og hinanden så meget, at regnen var fuldstændig ligegyldig. Det er en kæmpe oplevelse når pladsen på den måde koger af glæde,” siger Peter Møller Madsen.
Årets program kalder Peter Møller Madsen det stærkeste nogensinde. Og måske har han ret. Internationale headliners som ke$ha og Cee-Lo har vakt anerkendelse hos gæster og presse, og de gedigne danske navne, der altid er garanter for fest og fællessang, er på plads. Det samme er de nye danske kunstnere, der topper iTunes-listen – og sammen med dem en hel del musikalske overraskelser, der er værd at løse for billet for.
” Personligt glæder jeg mig til Cee-Lo og – hvis jeg bare var på festival og skulle være en del af festen, ville jeg under ingen omstændigheder gå glip af Turboweekend,” siger Peter Møller Madsen. ”Nephew, Graham, Suspekt, Marie Key og Kashmir er efter min bedste overbevisning også ’must-sees’. Og så kan jeg i øvrig anbefale svenske Hoffmaestro, der ikke er noget stort navn i Danmark, men som jeg er ret overbevist om bliver det,” konstaterer han. []