‘Mors’ klejner 150 g blødt smør ½ fed vaniljestang 150 g sukker 2 usprøjtede citroner ½ kg hvedemel 2 tsk. kardemomme 3 mellemstore æg 3 spsk. fløde 13 % 1 kg palmin til at koge klejnerne i 1 klejnespore Giver ca. 50 stk. Tag smørret ud af køleskabet i god tid. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad. Skyld citronerne og riv den yderste gule skal fint. Ælt vaniljesukker, sukker, citronskal, hvedemel, kardemomme, smør og æg sammen til en sammenhængende dej. Tilsæt til sidst fløden, ælt godt og stil dejen i køleskabet i 30 minutter. Rul dejen i lidt ekstra hvedemel til ét stort dejstykke, der er 3 mm tykt. Skær dejstykket med klejnesnoren i 3 cm brede strimler. Skær strimlerne i skrå stykker, der er 6 cm lange. Skær et snit i midten på langs af hvert skråstykke og vrid klejnerne igennem dette hul til den karakteristiske klejnefacon. Varm palminen op til det varmepunkt, hvor de vredne klejner koger kontrolleret, når de kommer forsigtigt ned i gryden. Prøv dig frem, men pas på, det er meget varmt. Kog klejnerne 6 stk. ad gangen, til de er let gyldne overalt – vend dem gerne undervejs. Tag de kogte klejner op med en hulske og læg dem straks på et sammenfoldet stykke køkkenrulle, der opsuger overskydende fedt. Lad dem køle helt af, og kom dem i kagedåsesættet med de tætsluttende låg. |