Do or Dare: Crossfit

Medarbejderne på [et cetera] bestemmer i hvert nummer, hvad de vil udsætte deres chef for. En udfordring kan ikke afvises. Denne gang hård træning hos CROSSFIT BY THE MILL i Aalborg.

Måske det for mange ikke er en udfordring at lave fysisk træning. Jeg kan jo godt se, når jeg kører i min bil, at der både er folk der løber og cykler – og de gør det endda, uden at ligne nogle, der skal skynde sig væk fra noget eller skal et sted hen, men reelt løber for at røre sig. Derfor kan det måske for mange virke som en sølle udfordring i denne måneds ”do or dare”, set i lyset af sidste nummers tattoo nål, der gennemborede min krop. Men medarbejderne kender mig. De ved, at jeg ikke rigtigt har rørt mig siden 1985. De ved, at den eneste sport jeg i sin tid har dyrket med passion, var at se sportslørdag i sofaen.
Jeg er et ordmenneske, hvor de eneste legemsdele der er i bevægelse, er fingrene på tastaturet. Vores grafiker Claus Frandsen og skribent Tine Haslund er begge træningstosser, der gerne løber en halvmaraton før de tager på arbejde. De var ikke i tvivl om, at jeg skulle afsted på denne selvmordsmission – og derfor gik jeg på jagt efter de kondisko, jeg engang fik i julegave af min kone, sikkert som et skjult hint om, at en smule bevægelse ville pynte på formen. Ud i bilen og afgang til nyåbnede ”Crossfit By the Mill” på Porsvej i Aalborg.

Rummet er sparsomt indrettet. Der hænger torve og ringe fra loftet, der er en bane med kunstigt græs, et kæmpe tomt gulv og et lille område med sofaer. Umiddelbart havde jeg jo forestillet mig et fitness-center med 12.000 maskiner, men der er ikke en eneste maskine der tager imod mig. Det gør derimod Minelle Bachau Jensen, der sammen med sin veninde Christine Jensen for en
måned siden slog dørene op til det nye center ved Mariendals Mølle. Crossfit vinder frem med eksplosiv fart. Opfundet af en elite-gymnast, der har taget de bedste øvelser fra forskellige sportsgrene og sammensat dem til en trænings-form, der skal skabe en allround-atlet gennem funktionelle ledøvelser. Og derfor er rummet netop primært et tomt gulv, hvor øvelserne foregår. Man gennemfører en såkaldt WOD (workout of the day). Man skal lave en række forskellige øvelser efter hinanden – på tid – og det er på den måde et hold, der følger hinanden – eller prøver at følge med de andre. Alene den ene øvelse ville slå mig ihjel, og her skulle jeg så kæmpe mod min grafiker Frandsen, der gerne træner mange timer dagligt og Minelle, der har krop som en krigsgudinde. Jeg spurgte til muligheden for handicap, som i golf, men det kører de åbenbart ikke med. Kort efter lå jeg modvilligt på gulvet og lavede armbøjninger, hoppede op og ned på trækasser, kastede rundt med en lyserød (!!!) kettlebell-kugle og sjippede. Sveden piplede frem, mit hjerte kæmpede for at vågne til dåd, efter 20 år i konstant hvilepuls. Endelig sagde Minelle stop. Lettelsen var enorm, og jeg drønede ud til vasken for at drikke vand. Da jeg kom ind gik det op for mig, at det eneste jeg havde gennemgået var opvarmningen. Nu skulle vi i gang med en WOD. Det ord ligger virkelig tæt på WHAT?, som var min eneste tanke.

Minelle Bachau Jensen er tidligere konkurrencerytter og veninden Christine Jensen tidligere elitegymnast. De overtog det gamle trykkeri på Porsvej før jul, og har investeret både al deres tid og deres opsparinger på at få lokalerne klar. For uindviede virker det ufærdigt, men tanken er netop med Crossfit at det dyrkes i mere rå omgivelser, hvor man hamrer på store traktordæk, hænger ned fra loftet i tove eller ringe og skubber store tunge jernslæder på kunstigt græs. Der er ikke spejle overalt, hvor man står og nyder synet (eller frastødes) af at se på sine muskler. Fokus er ikke på maskiner, men på hvad kroppen faktisk kan af sig selv. Og medlemmerne strømmer ind. ”På ferien, kan jeg nemt dyrke crossfit nede på en tilfældig strand, da en stor del af øvelserne ikke kræver andet end din krop. Det er en del af svaret på den store succes. Man kan mærke effekten omgående”, siger Minelle. ”Mange tror, at det kun er en sport for eliteudøvere, vægtløftere eller jægersoldater – men man bliver overrasket over mangfoldigheden i disse øvelser. Alle kan være med, og vi har da også både børnehold og specielle hold for 40+, eller folk med skader der skal genoptræne”. Det var nok præcist sådan jeg havde det. En totalskadet 43-årig. Minelle stoppede interviewet, det var ikke det jeg var der for. Op at stå. 3…2…1… WOD!

Undervejs i første runde af fem begyndte jeg at forstå, hvad de snakkede om. Reelt VAR jeg færdig efter opvarmningen. Men sammensætningen af små korte runder på tid fungerer. Man vil simpelthen bare gennemføre en enkelt runde – og man mærker tydeligt, hele tiden, at målet er lige foran. Man laver det samme ti gange – og din fokus er kun på at klare de ti ting, og ikke på de hundrede der ligger foran. Endelig må jeg jo indrømme blankt, at jeg hader at tabe – og at både Minelle og Frandsen var (en smule) foran på tid. Og på alt andet. Det virker og motiverer at lave det samme, at have nogle at måle sig med eller mod. Og så er det socialt på en helt anden måde, end at stå på et løbebånd. Jeg vil endda tro, at hvis jeg havde kunnet trække vejret, ville jeg kunne tale med de andre på holdet.

Hvordan jeg kom igennem har jeg ikke en anelse om. At Frandsen var færdig på 8 minutter opdagede jeg ikke engang, mens jeg kæmpende, svedende, prustende og absolut totalt og aldeles brugt nåede i mål på 15 minutter. Jeg havde ikke gjort det uden Minelles insisterende ”du kan godt” i ørene. Og det kunne jeg. Til gengæld kunne jeg ikke mere i et døgn, men nu hvor pulsen igen er i hviletilstand overvejer jeg at besøge Minelle & Co igen på Crossfit by the Mill. Der er bare lige noget på NetFlix, jeg endnu ikke har fået set

FAKTA:
Crossfit By the Mill, Porsvej 3 i Aalborg.

Har du ideer til hvad medarbejderne skal udsætte Jeppe Søe for, så skriv til medarbejderne@1cetera.dk