Magiske Michael, King of Pop – han lever ikke længere, men det gør hans gigantiske talent, som lige nu fortolkes og formidles af et vanvittig dygtigt ensemble, som rejser verden rundt med showet FOREVER – King of Pop. Onsdag aften kunne det opleves i AKKC – og den fyldte sal skrev sig ind i en fin historie. Omkring en million mennesker har set showet, der leveres af 21 artister i en kulisse og iscenesættelse, der underbygger magien. Det audiovisuelle design er gennemført, koreografien er imponerende og talentet er åbenlyst. Det er ikke Michael på scenen, men det er   en så gennemført hyldest, at man bliver mindet om, hvorfor han var enestående.

Syv artister sang på skift udgaver af alle de hits, vi kender i generationer – og de var nemme at genkende, men alligevel ind imellem modigt fortolket, så oplevelsen blev større. Det var ikke kun et show – det var dygtige musikere, der sang, dansede og spillede en veludført hyldest til kongen af pop.

Showet har turneret i hele verden, og som en del af PR-materialet er udtalelser fra Michael Jacksons familiemedlemmer, der “blåstempler” forestillingen. Det er stort, og det kan noget – og det er så vidunderligt, at vi har en kulturinstitution i Aalborg, som sikrer at vi får den slags forestillinger til byen. Vi skrev os ind i en fin musikhistorie den aften – og der var plads til, at alle kunne synge med.

LÆS OGSÅ:
Wanna dance?

 

 

Tidligere artikelEn bustur du sent vil glemme…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here