14.-16. juni markerer Christiansborg Slot jubilæet for Dannebrogs fald. Det sker med særomvisningen Majestætiske Myter, der kigger nærmere på, om myterne passer? Hvordan de er opstået? Og er de besynderlige detaljer overhovedet vigtige? Mange kender måske til historien om, hvordan Dannebrog faldt ned fra himlen for nøjagtigt 800 år siden. Under slaget i Estland 15. juni 1219 skulle et rødt-hvidt glad efter sigende være faldet ned fra himlen. Danskerne vandt slaget, og flaget blev siden et symbol på kongeriget Danmark. Og selvom historien er en myte, er legenden om verdens ældste flag en integreret del af vores Danmarkshistorie. Men hvor stammer myten fra? Og er der et gran af sandhed i den? Vedholdende myter Ud over Dannebrogs fald fortæller omvisningen også om andre vedholdende myter fra Danmarkshistorien. Som da Christian 10. ved genforeningen i 1920 red over den gamle grænse på en (måske) hvidkalket hest. Eller myten om Christian 2., der under sit lange fangeskab på Sønderborg Slot med sin finger skulle have skabt en rille i et marmorbord af ren kedsomhed. Oplev De Kongelige Repræsentationslokaler med Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen, De Kongelige Stalde og Christiansborg Slotskirke. Læs mere på christiansborg.dk Tid og sted: Tid: 14., 15. og 16. juni kl. 14 Sted: Christiansborg Slot Varighed: ca. 1,5 time Pris: voksne 140 kr., børn 70 kr. Køb billetter på christiansborg.dk. Evt. resterende billetter sælges ved omvisningens start. |