Camille, der står bag den populære Clamour for Glamour-blog, blev for nogen tid siden kontaktet af Charlotte Biehl, der har meget stor succes med sin markante og eksklusive smykkelinje. Designeren havde læst på Camilles blog, at hun var erklæret modstander af smykkecharms, og det udfordrede Charlotte Biehl, der i sin smykkelinje netop har lanceret armbånd med charms.

Hun kontaktede Camille og opfordrede hende til at se nærmere på smykkerne. Camille prøvede et par af armbåndene, og endte med at være så begejstret for  smykkerne, at hun op til flere gange har omtalt dem på sin blog. En gang først på sommeren, efter Camille havde lavet en flot omtale af byBiehl, kom Charlotte Biehl på idéen om et design-samarbejde.

– Jeg spurgte Camille om hun kunne være interesseret i at designe nogle charms og heldigvis var hun helt med på idéen, fortæller Charlotte Biehl.

Den 13. oktober 2011 præsenteres det færdige resultat for aalborgenserne ved en event hos Henrik Ørsnes.

– Jeg synes Camilles stil er fed, og jeg er jævnligt forbi hendes blog, fortæller Charlotte Biehl. Derfor var jeg ærgerlig over, at mine smykker ikke faldt i hendes smag og var simpelthen nødt til at reagere på det. Da vi først begyndte at tale sammen, opstod idéen om at lade Camille stå bag et par designs til den nye kollektion.

LÆS OGSÅ:
Find den kanariske ø, der passer bedst til dig og dine rejsemål

Samarbejdet mellem Camille og byBiehl beskriver Charlotte som en spændende proces med et menneske der har en holdning til tingene og ikke går på kompromis. Camille har frit kunne udvikle det nye charm i den retning hun ønskede og kun når det teknisk konfliktede med hvad der var muligt at fremstille, er hun blevet korrigeret.

– Camille gik fuldstændigt engageret ind i projektet. Hun var detaljefokuseret, og overlod intet til tilfældighederne, fortæller Charlotte Biehl. Der var nogle designtekniske ting vi måtte rettet lidt ind i forhold til Camilles oplæg, men ellers er den færdige charm 100 procent resultatet af hendes idéer og tanker.

TRASHED GLAMOUR

Camille valgte at tilføje byBiehls Brilliance linje et råt og cool ”skull” charm. Hun er kendt for hendes sort i sort, rå, enkle og glamrockede stil, og det færdige resultat er på mange måder summen
af Camille.

– Jeg ville gerne skabe et smykke som både er råt og elegant, fungerer til hverdag og til fest – og som er personligt og unikt. Her er byBiehls univers jo perfekt, for man har mulighed for at tilpasse smykkerne til sit outfit, humør, stil og anledning med de forskellige charms. Mit design-ikon har denne gang været Keith Richards. Jeg kan huske, at jeg meget tidligt i processen tænkte, at jeg ville lave et charm han ville finde cool, fortæller Camille. For at understrege det personlige univers, har jeg endvidere taget udgangspunkt i nogle af mine egne tatoveringer, og de er blevet til enkle og rå motiver på smukt og køligt sølv. Tilpas underspillet til at matche det mere iøjefaldende charm – samtidig med, at universet fuldendes, siger hun.

LÆS OGSÅ:
Ny Fortnite-bog til de unge: Læs spillet

Charlotte Biehl er ligeså begejstret for resultatet. Designet supplerer de øvrige charms i serien, men er på samme tid utraditionelt og mere råt i udtrykket.

– Jeg glæder mig meget over disse designs – de bliver et spændende supplement til Brilliance linjen, som netop er en linje der kombinerer det fine og eksklusive med et råt & cool look, siger Charlotte Biehl.

Når den nye charm, som Camille sætter overskriften ”trashed glamour” på, skal vises frem ved eventen hos Henrik Ørsnæs den 13. oktober, er det fra Camilles side med et ønske om, at skabe noget i Aalborg som pendant til de mange arrangementer i København. Hun ønsker at honorere sine lokale læsere for deres opmærksomhed og den idé var Charlotte Biehl helt med på.

– Jeg glæder mig til endelig at kunne lave noget for læserne heroppe. Alting foregår næsten altid i København, og det har tit irriteret mig. Nu har jeg så selv, sammen med Charlotte, besluttet mig for at gøre noget ved det, så jeg krydser fingre for, at det er noget læserne og byen har lyst til at bakke op om, siger Camille.

– Alle er velkomne til at deltage i eventen hos Henrik Ørsnes på Boulevarden den 13. oktober mellem 16.00 og 18.00. Efterfølgende er der after-party hos Joe & The Juice mellem 18.00 og 19.00 med dj og juice.

LÆS OGSÅ:
Læs; Kaldet fra Galathea

Hos Henrik Ørsnes er der lækre goodiebags til de første 50 gæster – og til første 20 kunder, som køber for minimum 500 kroner byBiehl smykker.

Tidligere artikelJes Høgh: Leve livet
Næste artikelLise Andersen: Livet er lige nu

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here