Aalborg Teater: Borgerne på De Skrå Brædder

Klokken er 19:30, og det er en hel almindelig torsdag aften i Aalborg. Og dog. For i aften har Borgerscenen danmarkspremiere på Aalborg Teater. Transformator, der er en del af Aalborg Teater, er i dagens anledning omdannet til et miks mellem et sortmalet teater og et forsamlingshus.

I Teaterrummet er der dækket op ved 8-mands borde med hvide duge, servietter og vinglas, der sammen med det blomstrede tapet hensætter mig til de obligatoriske familiefester hos den ældre del af familien. Altså lige borset fra det faktum, at jeg ikke kender de andre gæster.

Hermed erklærer jeg Borgerscenen for åben

Der er ingen bordkort. Så det op til en selv, hvor man vil sidde, hvilket er ret skræmmende – for tænk hvis nu man kommer til sidde helt alene. Eller ved en person, man ikke bryder sig om.

Mirakuløst bliver bordene fyldt op, og pludselig sidder man temmelig intimt sammen med vidt forskellige mennesker, man aldrig har set før. Generte og nysgerrige begynder vi at småsnakke, men i baghovedet tror jeg, de fleste af os venter på, at en eller anden snart fortæller, hvad der skal ske.

Endelig bliver der slået på glasset og budt velkommen: Borgerscenen er hermed åben.

Inspiration fra Dresden

Ideen med Borgerscenen er opstået i samarbejde med Teathron, et europæisk teatersamarbejde der arbejder med nye måder at møde publikum på.

”Dramaturgen Jens Christian Lauenstein og jeg besøgte Dresden i det tidligere Østtyskland for et år siden. Byen havde på det tidspunkt haft stor succes med en Burger Buhne. Det var en stor oplevelse at se både publikum og de medvirkedede, så var vi var helt tændte på ideen. Derfor vi besluttede, sammen med ledelsen af Aalborg Teater, at lave en borgerscene i Aalborg.”

Romeo, Julie lever og 9220

Lige nu kører eksperimentet i to spor: Det ene er selve Borgerscenen. Forestillingerne er i Aalborg Teaters regi men bliver spillet på Transformator. Der er i den her sæson to forestillinger Den første Romeo og Julie lever, er med Minna Johannesson som instruktør og har premiere d. 23. november. Den anden forestilling; 9220 – portræt af en bydel sættes op til foråret og skal instrueres af Therese Willstedt.

Borgertorsdage på Transformator

Den anden del af projektet foregår i Transformators regi. På Transformator har der i mange år været Torsdagstricks,hvor der eksempelvis er blevet eksperimenteret og leget med impro-teater, koncerter og poetry slam. Fremover kommer torsdagene til hedde Borgertorsdage. Så hver torsdag er der nu små projekter, der involverer borgerne.

”Flere af os, som arbejder på teateret, kommer jo ikke fra Aalborg. Men vi er faktisk nysgerrige for at få mere at vide om byen og dens borgere. Og ofte hører man jo, ”at vi laver teater til vores by og vores publikum”, men hvor meget kender vi egentlig til byen Aalborg? Så for os er det også en måde at lære byen at kende på – og blive bedre til at lave forestillinger, der er vedkommer publikum.”

Det moderne forsamlingshus

Selve målet med Borgerscenen er, at det bliver et slags forum, hvor deltagerne kan få lov til at sige noget om sig selv, om Aalborg og det samfund, de lever i.

”Det skal være et sted, hvor man må have lov at skælde ud eller synes noget er fedt; altså en slags folkets stemme og et moderne forsamlingshus. Jeg håber også, det kan blive et sted, hvor man møder nye mennesker, som man måske ellers aldrig ville have mødt. Vi vil rigtig gerne invitere både det gamle og et forhåbentlig nyt publikum ind, for teateret kan let blive en meget lille og lukket verden.”

Publikum indtager scenen

Tanken med hele borgerscenen – forestillingerne – er, at de skal fungere på samme præmisser som teaterets andre forestillinger. Det betyder, at der skal bruges både lys, lyd, kostumer, scenografi m.m.. Den eneste forskel er, at der nu er lokale borgere på scenen i stedet for professionelle skuespillere.

”Det vigtigste – det der er hele pointen og hele dogmet er, at borgerne står på scenen i kraft af sig selv. De er ikke skuespillere. Det betyder, at der er ingen, der skal spille Romeo og Julie i forestillingen Romeo og Julie lever.

Man står på scenen som sig selv med sin erfaring, sit erhverv og sin historie. I Dresden kalder de det for ”at være ekspert i virkeligheden ”

Manuskriptet er taget lige ud af virkeligheden

Det hele, også manuskriptet, udspringer fra interviews, Minna Johannesson har lavet med borgene – altså de medvirkende. Så det er deres historier om deres kærlighed, der fortælles i Romeo og Julie lever.

”Vi har eksempelvis nogle ældre par, som fortæller deres kærligheds- og livshistorie – helt fra de mødtes og frem til nu. De fortæller om de gode ting, kriserne og løsningerne. Det hele. Oplysningerne fra interviewene klipper og klistrer jeg så sammen til et manuskript.”

Shakespeare er også med

Men Shakespeares Romeo og Julie bliver ikke glemt. Den kommer til at kører parallelt med historierne som lyrik og kærlighedspoesi. På den måde bliver medvirkendes egne historier sat ind i et teatralsk og dramatisk univers inspireret af Shakespeare.

Teatret omfavner sandheden

Borgerscenen er derfor både dokumentar og fiktion. For når man begynder at lege med en andre parametre så som rum og billeder, opstår der nogle lag, der er fiktion. Men der er en regel: Der er ingen løgnehistorier. Det, borgerne fortæller, er sket i virkeligheden. Alle ord er sande, og det er kun det rundt omkring, der er teater. For som Minna Johannesson siger ”Jeg tror, at mødet mellem magien og virkeligheden kan skabe helt speciel dramatik, og jeg glæder mig så meget og er sikker på, at det også bliver en stor personlig oplevelse for mig.”

Ægtepar, fraskilte og nyforelskede

Selvom det var lidt svært at finde medvirkede, fordi stykket kræver meget tid, var der egentlig mange, der var interesserede. I Romeo og Julie lever medvirker otte borgere. Der er to ældre ægtepar, som har været kærester i næsten halvtreds år, to ældre fraskilte og så et ungt par. Så det er kærligheden set fra alle vinkler.

”Det har været så spændende at lave interviews med de medvirkende. Jeg føler mig fantastisk privilegeret, fordi jeg får lov til at høre om de menneskers liv. Jeg har valgt ikke at gå efter det spektakulære, for der er såmænd drama nok i hverdagen. Så det er ikke de vilde historier men det almindelige liv, vi er gået efter. Også fordi det viser sig, at der ikke er noget liv, der er almindeligt. Intet liv går ubemærket forbi, og der er drama og poesi alle steder.”

Teater på borgernes præmisser

Fordi der trækkes på almindelige menneskers liv og følelser, er det vigtigt at skabe tryghed og tage hånd om borgerne, og det de fortæller.

”Vi skal selvfølglig huske, at alt sker på de medvirkendes præmisser.

Vi er ikke ude på at lokke de slemme og grimme ting ud. Folk skal kun fortælle, hvad de vil fortælle. De skal ikke udlevere sig selv.

Det handler om at finde balancen mellem, hvor privat det kan blive, uden det bliver ubehageligt ”

”Jeg skal også passe på, ikke at ville uddanne dem til skuespillere. De skal jo forblive sig selv, men hvordan jeg gør det, tror jeg bliver en stor og spændende opgave. Det bliver en helt ny måde at arbejde på – også for mig. Og selv om jeg har tænkt en masse tanker, ved jeg først, hvordan det er, når jeg står i det.”

Borgermiddage med overraskelser på menukortet

Borgertorsdagene foregår som nævnt på Transformator, som er vant til at arbejde med publikums involvering. I det her projekt udvikles dette koncept endnu mere – for nu skal borgerne sådan set selv på scenen.

Der er tre forskellige genrer til Borgertorsdage: Det ene er Borgermiddag, hvor der inviteres grupper, der har forskellige holdninger til at givent tema. På den måde bliver det en iscenesat middag med nogle specielle gæster og temaer.

Næste gang d. 14.11. er teamet par og singler. Da den ligger lige op til premieren på Romeo og Julie lever, bliver det en middag i parforholdets tegn.

Det betyder, at alle kan være publikum og gæster. Dog har Transformator inviteret nogle specielle gæster blandt andet en parterapeut, en præst og en skilsmisseadvokat, der skal stå for hovedsnakken. Men publikum må meget gerne byde ind og være en del af snakken.

Shakespeare varmer op

Den anden genre er en slags opvarming. Den kommer til at foregå lige op til forestillingen, og tager fat i historiens tema. Så den første gang bliver der noget om Shakespears hits, hvor impro-gruppen fra teateret improviserer over flere af hans værker. Der bliver også en reading med skuespillere over den rigtige Romeo og Julie. Så her bliver både teateret og skuespillerne inddraget i den mere klassiske forstand.

Borgerværk og storytelling

Den tredie genre er Borgerværk, og det er den genre, Minna Johannesson er allermest spændt på. Det første tema, som dramaturg Jens Christian Lauenstein står for, handler om vrede – så er man vred, er man meget velkommen den aften. Det andet tema handler om tro og har Minna Johannesson ved roret. Det vil sige, alle borgere, som tror på noget, kan komme den aften, uanset om det så er Gud, Allah, spøgelser eller Obama. Ideen med borgerværket er, at aftenens leder – i samarbejde med gæsternes historier og meninger – skal lave et lille værk, som kun eksisterer den ene aften. Så de folk, der kommer, bliver både deltagere og tilskuere i værkerne.

Det store spørgsmål er så, om folk tør dukke op, eller om publikum bliver hjemme, fordi de skal på scenen. Men alle er mere end velkomne, fastslår Minna Johannesson. Man behøver ikke at komme med en lang historie. Det skal ikke være svært, og man må gerne bare komme og lytte. Det handler jo netop ikke om at være skuespiller. Faktisk tværtimod