[quote]Bo er uddannet journalist, altid i gang med at læse en eller flere bøger, søgende og nysgerrig på personlig udvikling, optaget af at spise sundt og dyrke motion – og så er han far til sønnen Lukas, der fylder rigtig meget i hans hverdag. Du kender ham som TV2/Nords mr. News[/quote]
Tekst: Anna Sch. Vest
Foto: Bjarne Hyldgaard

Bo Storm Madsen er 41 år gammel og har gennem næsten syv år, sammen med nyhedsredaktionen på TV2/Nord, sørget for at bringe de regionale tophistorier hjem i de nordjyske stuer.

Han bliver færdiguddannet på journalisthøjskolen i 1998, og efter overvejelser om at læse en overbygning indenfor litteratur, siger han ja til et job på radiokanalen ANR. Her arbejder han i fire år, og da samme redaktion står bag nyhederne på tv-kanalen TV Danmark Aalborg, kaster han sig ud i at blive nyhedsvært. TV Danmark Aalborg ændres imidlertid til 24 Nordjyske, og det er naturligt for Bo Storm Madsen at følge med. Her fortsætter han som nyhedsvært, indtil han i 2006 bliver ansat på TV2/Nord. Interessen for at blive journalist vækkes da også i en tidlig alder, med en far indenfor samme erhverv, og Bo Storm Madsen har altid haft mavefornemmelsen af at blive journalist, var det eneste rigtige for ham.

BoStormMadsen4Bo Storm Madsen vokser op på Fyn i den lille provinsby Søndersø lidt nord for Odense. Her tilbringer han det meste af sin barndom med at spille fodbold eller ”skyde en bold op ad en mur”, som han formulerer det. Søndersø er en ideel by at vokse op i. Der er ikke langt til de forskellige gøremål, og man kan som barn selv cykle hen på fodboldbanen. For en teenager bliver byen alligevel meget nemt for stille, og man vil gerne videre – sådan er det også for Bo Storm Madsen. Han tager til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen, men dumper i første omgang. For en ung mand med en klar ambition om at blive journalist, er det en prøvelse. Bo Storm Madsen overvejer andre karrieremuligheder › og med en stor interesse for bøger og litteratur, begynder han at læse til bibliotekar. Det viser sig dog hurtigt, at han ikke er på den rette hylde, og han forsøger sig derfor med optagelsesprøven på Journalisthøjskolen endnu en gang – og denne gang lykkes det. Mavefornemmelsen viser sig at holde stik, og Bo Storm Madsen føler, at han nu er på rette vej.

 

Hjem er ting, der betyder noget

Bo Storm Madsen bor i en lejlighed i Aalborgs midtby, og han beskriver sit hjem som et sted, der indeholder de ting, han holder af. – Mit hjem skal være et sted, hvor jeg føler, at jeg kan slappe af og være mig selv. Det skal indeholde de ting, jeg godt kan lide, men hvordan det lige ser ud, og om møblerne er den ene eller den anden slags, det tænker jeg ikke over, forklarer Bo Storm Madsen.

LÆS OGSÅ:
EN VÆREDYGTIG VIRKSOMHED

Bo er far til sønnen Lukas på 10 år, og selvom han ikke længere er i et forhold med Lukas’ mor, er de stadig venner, og bruger hinanden meget som sparringspartnere i forhold til sønnen. Der er ingen tvivl om, at Lukas fylder meget i Bo Storm Madsens hverdag – og i hans hjem.

”Det, der betyder noget i mit hjem er for eksempel det med, at jeg godt kan lide at Lukas, er til stede. Det er måske oven i købet lidt for meget, men jeg kan godt lide, at han er der med sine tegninger, og han er der med de ting, han har lavet i skolen til mig. Dels, når jeg er alene at kunne føle, at han er her og også dels det med, at når han så kommer, så føler han, at han er der og hører hjemme – at han kan se sine ting og se, at de er blevet værdsat,” uddyber Bo Storm Madsen.

At Bo Storm Madsen fylder sit hjem med ting, han holder af, viser sig blandt også andet ved, at han i stuen har placeret et klaver, der har tilhørt familien i generationer, som han egentlig ikke kan spille på, og som derfor nærmere fungerer som et møbel. På klaveret står et gammelt sort/hvid familiefoto, der giver et indtryk af en helt speciel tilknytning til møblet. Derudover er der op ad mange af væggene i stuen placeret fyldte bogreoler, der vidner om, at bøger betyder meget for ham.

 

Atypisk med en typisk arbejdsuge

Arbejdet som nyhedsvært på TV2/Nord medfølger en arbejdsplan, som langtfra er fastlagt og heller ikke kommer i nærheden af strukturen på et 8-16 job. Bo Storm Madsens vagter skifter hver eneste uge, og megen fleksibilitet er derfor nødvendig.
– Det typiske ved min arbejdsuge er, at den ikke er så typisk. Mine vagter skifter hele tiden, og vi har ikke nogen faste ugentlige dage. Derimod er hver uge et nyt vagtskema, og det er både godt og ondt. Det er godt, fordi det sikrer afveksling, men på samme tid er det jo også svært at få en hverdag til at hænge sammen. Jeg har måske mellem tre og fire vagter om ugen, og på en vagt møder jeg normalt ind kl. 14, og så har alle nyhedsudsendelserne på TV2 og den nye TV2/Nord-kanal frem til kl. 22.20. Det bliver ca. til 6 udsendelser pr. vagt, siger Bo Storm Madsen.

LÆS OGSÅ:
Danske Haps Nordic vil klæde maden i miljørigtig stofemballage

Bo Storm Madsen har efterhånden vænnet sig til at arbejde med skiftende vagter, og når han har mellem tre og fire lange vagter om ugen bevirker det også, at han har mange fridage. En følge af den megen fritid er, at han har fri, når de fleste mennesker er på arbejde, og der er derfor megen tid, der skal fyldes ud alene. Det er her, at Bo Storm Madsen især plejer sin store interesse for motion. Da holdsport er udelukket på dette tidspunkt af dagen, bliver det derfor især til løb og rulleski. Men også sønnen Lukas nyder godt af de mange fridage.
– Jeg bruger fridagene på at være sammen med Lukas først og › fremmest. Han oplever altid, at han kan komme hjem, når han har lyst, og så er der nogen hjemme. Derudover har vi mere tid til at gøre ting, og det er ligesom at have fridage sammen. Det er jo rart, at jeg aldrig er stresset på selve dagen på grund af arbejde, forklarer Bo Storm Madsen.

 

Søgende efter udvikling

Bo Storm Madsen har været bosat i Aalborg siden 1998, og har boet i sin nuværende lejlighed siden 2004. Kendetegnende for ham som menneske er, at han er meget søgende, og er draget af udvikling både i det han beskæftiger sig med, men også i privatlivet.

– Jeg er en, der søger udvikling. Er jeg der, hvor jeg vi være resten af livet? Jeg er for eksempel single, og det tror jeg ikke, jeg skal blive ved med at være resten af mit liv. Skal jeg bo her? Det tror jeg heller ikke, jeg skal, resten af mit liv. Jeg er en, der vil flytte mig, og det tror jeg, at jeg er af natur. Jeg hænger ikke sådan fast i tingene, forklarer Bo Storm Madsen.

At være bosat i Aalborg passer godt til Bo Storm Madsens interesser og prioriteringer. Sønnen Lukas er tæt på, og når Bo Storm Madsen har mulighed for det, bruger han mange af de kulturelle tilbud i Aalborg. – Jeg går meget ud og bruger byens caféer. Jeg bruger i det hele taget byens kulturelle tilbud meget. Det er virkelig rart med den udvikling, Aalborg er igennem. Både indenfor musik og kunst sker der rigtig meget, og det er super lækkert, siger Bo Storm Madsen.

LÆS OGSÅ:
Al magt til folket

Bo Storm Madsen har altid været et søgende menneske. Han havde en mavefornemmelse i en tidlig alder om, hvad han ville med sit liv, og den viste sig at holde stik. Han er journalist, motionist, belæst og ikke mindst en stolt far.

 

Klaver / Klaver med gode minder

BoStormMadsen3Klaveret, som er placeret i Bo Storm Madsens stue, betyder noget helt specielt for ham. På trods af at hverken han selv eller sønnen Lukas ikke kan spille på det, har det en central plads i hjemmet, og er et personligt minde fra barndommen. Selvom Bo Storm Madsen voksede op i den fynske by Søndersø, er han oprindeligt fra Svendborg, og her stod klaveret placeret i hans farmor og farfars hjem. Når Bo Storm Madsen tænker tilbage, kan han faktisk ikke huske, at det ikke har været der, hvilket også gælder for han far. Det har derfor været der i mange år, fik derfor en stor betydning i hans opvækst. Selvom han ikke kan spille på det, husker han tydeligt, hvordan han sad ved klaveret med sin farfar og spillede lidt med ham, og når han tænker tilbage på sin barndom og sine rødder, så er det et minde, som han holder meget af. Da han ikke mener, at han er særlig musikalsk, har han aldrig overvejet at lære at spille på det, men ejer det i stedet som et monument over tiden i Svendborg, som han, på trods af ikke at have boet der, siden han var helt lille, tænker på som ”hjem”, fordi der altid var trygt og var fyldt med gode følelser.

 

Bøger / At læse en god bog

BoStormMadsen2Bo Storm Madsen har siden han lærte at læse altid læst meget og gået meget op i bøger. Bøgerne har altid spillet en stor rolle i hans liv, og han kan ikke huske et tidspunkt, hvor han ikke har været i gang med en eller flere bøger. Han læser bøgerne på grund af de gode historier, men også fordi det giver ham et frirum, hvor han kan gå ind i noget andet, der ikke handler om den verden, han befinder sig i. Han bruger derfor bøgerne meget som afslapning og til at få tankerne væk fra det, der fylder i hverdagen. ›
I sine unge år læste han alle de store klassiske romaner af forfattere som blandt andre Lev Tolstoj og Franz Kafka, men efterhånden som han er blevet ældre, har han også fået en interesse for moderne forfattere og biografier. Derudover har han med årene udviklet en historisk interesse, hvilket også har givet udslag i valget af bøger.

LÆS OGSÅ:
JAKOB OLRIK: MED KÆRLIG HILSEN....

Bo Storm Madsen er, modsat den nutidige interesse for krimiforfattere, ikke fanget af krimier. Han har læst bøger som Mænd, der hader kvinder, men han sluger ikke krimier, som han gør med de andre bøger. På nuværende tidspunkt er han mere opslugt af romaner om det moderne menneskes fremmedgjorte vilkår.
Rulleski / På rulleski i det nordjyske

 

ET AKTIVT LIV

BoStormMadsen5At dyrke motion er meget vigtigt for Bo Storm Madsen, der både løber meget, men også cykler relativt meget på mountainbike, hvilket han i høj grad bruger som en social ting, når det kan hænge sammen med arbejdet. Derudover har han altid haft en grundlæggende fascination af ski, der startede tilbage i 1980’erne, da hans forældre tog ham med på skiferie. Lidt atypisk er han gladest for langrend, selvom han også godt kan lide at stå alpint. Interessen for langrend bunder blandt andet i en fascination af den ekstreme træning og ekstreme kondition i kombination med en natur, som han rigtig godt kan lide, med sne, kulde, skov og lyden af ski i sneen.

Lige siden sønnen Lukas har været 3 år gammel har Bo Storm Madsen taget ham med på skiferie, og han prioriterer højt at komme af sted hvert år. Skiferien fylder meget, fordi Bo Storm Madsen mener, at det er en ferieform, hvor man som forælder og barn kan gøre noget på samme tid, som man begge synes er sjovt.

Da vejret i Danmark ikke lægger op til de store udfoldelser på ski, har Bo Storm Madsen investeret i et par rulleski, som han kører rundt på nogle stier med. Ofte får han en kommentar med på vejen, når han står på rulleskiene, men ”det er fint nok, for jeg kan godt forestille mig, at det ser lidt åndsvagt ud”, griner Bo Storm Madsen.

 

Kaffemaskine / Ikke hvilken som helst kaffe

At drikke kaffe er en beskæftigelse, som Bo Storm Madsen kender meget til. Han drikker meget kaffe, men har samtidig en trang til, at det skal være noget ordentligt kaffe, og at det skal være lavet på den rigtige måde. Derfor har han investeret i en kaffemaskine lidt ud over det sædvanlige, som kan brygge kaffen på den ønskede måde. []

Tidligere artikelSøren Aaboe Jørgensen: Drømmen om at se yngre ud
Næste artikelEt foto skal da fremkaldes…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here