Anders Matthesen: I dagens an(d)ledning

Anden, Anders Matthesen, er 36 år og omtales kategorisk som en af Danmarks største kunstnere. Han er komiker, instruktør, musiker, far og på vej til Aalborg med sit nye show “Anders”. Han er i tvivl, helt sikker, lykkelig, afklaret og velforberedt. Han er Anders og han er Anden.

Tekst: Pia Møller Søe
Foto: Claus Peuckert

Hvem fanden tror du egentlig, du er? Og svarer det til, hvem du i virkeligheden er? Og bør du i det hele taget tro, at du er noget som helst? Cellerne i kroppen fornyer sig hele tiden. Det samme gør ens spejlbillede, frisure, garderobe, meninger, kæreste, vaner og venner. Alle de ting, der er med til at definere dig, kan nemt skiftes ud – selv dit navn. Så hvem fanden er man så? Og ændrer det sig løbende? Bør man i virkeligheden gøre status hver mandag og evt. tage navneforandring til noget mere passende hver weekend? Kan der evt. være en stor gevinst ved at analysere de faste vaner, mønstre og holdninger, der muligvis giver én et falsk og begrænset billede af én selv og dermed også sætter grænser for, hvad man kan og ikke kan? Kan man stadig være ”Anden” som 36 årig? Og er ”Anden” og ”Anders” overhovedet den samme person? Således introduceres Anders Matthesens nye show i en pressemeddelelse.

Det handler altså om, let omskrevet, at finde sig selv. Måske. De allerfleste af os vil nok forfalde til den tro, at en 36-årig mand, der for længst har cementeret sin status som en af Danmarks allerbedste komikere, har oplevet massiv succes som instruktør og skuespiller og udgivet flere albums, for længst har fundet sig selv. Og i alt fald er majoriteten af den danske befolkning overbevist om, at de har fundet ham. Anders Matthesens succes gør ham til en god historie, og på en eller anden måde bliver man allemandseje, af at optræde i bedste sendetid og sælge flere billetter end gennemsnittet. Vi vil gerne vide hvordan det føles at være en succes, og hvad man stiller op med den. Vi vil gerne tro, at Anders drikker champagne til morgenmad og aldrig selv vasker sit tøj. Og vi vil se billeder af det. ”Jeg forstår godt mekanismen. Jeg lytter også med når naboen skændes, og jeg har også engang taget et billede af Madonna på en restaurant, under dække af at skulle fotografere en ven, men der må være en grænse”, siger han.

“Jeg stiller mig gerne til rådighed, men jeg er ikke forpligtet til at udstille min søns bare røv i Se & Hør, fordi jeg er et offentligt menneske. I virkeligheden, det er der bare ikke så mange der noterer sig, lukker jeg folk ret langt ind i min private sfære. Når jeg går på scenen, er det mig der står der, og det er min virkelighed, og min bitterhed over at være blevet forladt af en kæreste jeg inddrager jer alle sammen i. Det er ikke en maske eller en teaterjakke jeg tager på”.

Anders Matthesen debuterede til DM i stand-up i 1993. Han blev nummer to, og det rakte så rigeligt. Egentlig entrerede i sin tid han scenen med en mikrofon under armen og et band i ryggen. Han var en del af rap og hip-hop miljøet i Albertslund, hvor han voksede op, som en kreativ, og livlig dreng og ung mand, der, da han var færdig med at spille ”røven ud af bukserne” i Sydhavnen til fordel for trængte haletudser og andre velgørende formål – skiftede hest, og satsede på en karriere inden for stand-up. “Jeg har altid ment alt muligt, også når jeg mest gjorde det for at have en anledning til at spille med mit band til et eller andet arrangement i Sydhavnen til formål for det ene eller det andet, som jeg således gerne tog standpunkt til. I dagens anledning”, siger Anders Matthesen. “Når jeg var ude og spille med bandet oplevede jeg, at præsentationen af sangene blev længere og længere, og at jeg stod og crackede jokes – som folk faktisk grinede af. På den måde er der ikke så langt til komikken”. Anders Matthesen var efter sin første optræden ikke i tvivl. Det her skulle han bare. Næste udfordring var at etablere sig i en branche hvor smålighed og hierarki til tider gør livet svært for nye talenter. Det forventes, at man aftjener sin værnepligt som ydmygt æsel – og ikke uden videre forventer en plads på plakaten. ”Der var så mange interne magtkampe om hvem der skulle optræde med hvem, og de etablerede komikere skulle ligesom nikke, inden der blev skrevet kontrakter med de nye. Det synes jeg var noget pis, og derfor arbejdede jeg simpelthen for mig selv. Jeg bookede mine egne jobs, og gik uden om bureauerne”, fortæller Anders Matthesen. Anders gik, med egne ord, og hyggede sig lidt med at lege offer. Han arbejdede sig op til at blive en af dem ingen ville optræde bagefter – det var han for go’ til – og den status brugte han til at hjælpe nye talenter ind i branchen. Han var totalt ude i kulden og totalt ligeglad. ”Jeg bukker og skraber ikke for nogen. Min ambition var at blive bedre end de andre, og med det havde jeg fra starten det sådan, at det skal vi sgu nok klare”, siger Anders Matthesen. Jeg udviklede mig rigtigt meget af at skulle klare mig selv, og voksede de andre over hovedet. Godt for mig”. I dag er Anders Matthesen en af de mest sete, bedst sælgende og flittigst citerede komikere. Han optræder begavet, satirisk og med en klædelig usnobbet distance til den retorik der gerne vil placere ham og hans kollegaer i en bås, hvor det er hårdt at være. For det er ikke hårdt at være sjov, siger Anders. Det er sjovt.

LIVET ER ET EVENTYR

Anders Matthesen har både lavet film, albums og indtil nu fem one-man shows. I mange af produktionerne er omdrejningspunktet menneskets, måske, evige dilemma: Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt. Den der tilbagevendende konflikt. Den, der handler om at kvæle trangen til at flyde livløst rundt i en sø af dovne krokodilletårer, og i stedet turde se lyst på livet og tro på, at selv om regnen siler ned, der er optræk til torden, dine snørebånd er gået op og din bank er konkurs, så bliver det godt på et eller andet tidspunkt. Når han vinder. Helten. Når nogen opfinder velcro eller solen begynder at skinne igen. For Anders selv, er livet et eventyr. Han er ikke erklæret buddhist, men han sværger til den buddhistiske tankegang og filosofi, der taler om lykke som visdom og som medfølelse med andre mennesker. Buddhismen tillægger ligeledes tankens betydning for dit livs lykke stor værdi, og for Anders er det præcis det det handler om. At vælge den positive udgave. “Du kan ikke styre omstændighederne, men du kan altid vælge at se på livet på to forskellige måder; Du kan være en sur idiot, eller du kan smile til verden og behandle andre mennesker med respekt. Det sidste tror jeg mest på. Jeg er ikke erklæret buddhist, men jeg synes det er meget godt set, det der med karmaloven. Årsag og virkning; du får det du sender ud! Benyt dig af omstændighedernes potentiale. Og vær så lidt smidig over for det livet byder på, opfordrer han.” Smidig, det må man være, når man næsten lige er blevet far – og det er Anders – og ser frem mod et show der sælger sig selv ligefrem proportionelt med de store forventninger. Det sidste bliver man – ofte – allemandseje af, og med det følger et publikum, der lytter når man taler. Selvom ikke alle hører efter hvad der, i virkeligheden, bliver sagt. ”Jeg har over tid vænnet mig til, at der er nogen der tager mine ord meget alvorligt. Det er super hvis jeg kan flytte noget, minde folk om det gode i at have en høflig og respektfuld omgang med hinanden, eller at det er høfligt at holde til højre på rulletrappen, men alt det jeg står og siger på scenen, er jo udviklet af den og det jeg er – og jeg er ikke uden fejl. Folk vil så gerne gøre mig ansvarlig for alt det jeg siger, men hold da kæft hvor har jeg tit sagt et eller andet, som jeg overhovedet ikke er enig med mig selv i tre år senere – og det er sgu folks eget ansvar, at sortere i det der bliver sagt. Jeg har altså ikke ansvar for ikke at måtte mene noget forkert”, siger Anders Matthesen.

MAN SKAL IKKE HVILE PÅ TYTTEBÆRENE

Anders ”Anden” Matthesen er i dag så etableret en kunstner, at han for det meste er udsolgt. Nærmest alle har set hans film, mange har oplevet ham på teateret og en hel del har hørt hans plader. Han har formået, at skrive sig ind i det danske sprog, med fraser og figurer som Stewart Stardust og ”ska’ du ha’ den i fregatten”, og den slags bliver bemærket i andedammen. Omgivelserne kvitterer med lige dele misundelse, forklædt som velment kritik, og fortjent anerkendelse for et komisk og sprogligt talent, der ikke tåler sammenligning med ret mange andre. Den slags kan man potentielt blive både velhavende og selvfed af. ”Hvor kunne det være vildt hvis man havde rigtigt mange penge, og vågnede hver dag til friske tyttebær og cellomusik. Jeg kan se på YouTube, at andre investerer i en ordentlig omgang diamanttænder og lever det gode liv, når nu muligheden er der – og jo vist, det materielle liv er besnærende, jeg kan udmærket følge drømmen”, siger Anders Matthesen, “men jeg husker ret tydeligt, at jeg havde det mindst ligeså sjovt og godt dengang jeg var ludfattig. Det er fedt at have penge, men er der ikke råd til kaviar hver dag, er det ikke noget at hulke over”, konstaterer han. “Og så kan man jo i øvrigt vælge at bruge sine penge på mange måder. Man kan sætte formuen i diamanttænder, man kan investere i kunsten, eller gøre sine forældre glade ved at invitere dem med på jordomrejse”.

Til efteråret skal Anders Matthesen på turne, med “Anders”, der har været fem år undervejs. Forventningerne er store og billetterne stort set solgt. Han glæder sig. Han har abstinenser når han ser et bagtæppe, og ser frem til at skulle på scenen igen. Også selvom han befinder sig godt lige akkurat der, hvor han er nu. Og i virkeligheden er man næsten altid et godt sted, hvis man lever efter den filosofi Anders Matthesen plæderer for. ”Lige nu er jeg fuld af kærlighed og lykke. Jeg har nogle dejlige børn og en dejlig kæreste omkring mig. Jeg er næsten lige blevet far og jeg skal optræde for en helt masse mennesker med mit show om et øjeblik, så altså – jeg sover ikke om natten, men jeg er lykkelig. Det er fedt. Det er rosenrødt og dejligt, men det betyder jo ikke, at fornemmelsen af at have lyst til at ruske en unge der græder på femte time eller forbande en overskrift ikke er tilstede. Det er vilkårene, og det må man bare forholde sig til. Uden at surmule over det”. Anders Matthesen kan opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center d. 27. og 28. oktober. Han kan noget, der er sjældent. Han kan navigere ubesværet rundt i forskellige genrer, og fremstå overbevisende i rollen som Simon Spies på Østre Gasværk, blæse os omkuld som Stewart Stardust i en sky af promiller og påstande, spille den rolle han har taget på sig og producere soundtracket, hvis han har tid. Og så kan han gå på scenen som sit alias; Anden. Ham der kommer velforberedt, og har arbejdet hårdt, for at opfylde sin erklærede ambition om at imødese den tillid publikum viser ham, ved at tage plads på rækkerne. Han er blottet for præstationsangst, men han vil gerne leve op til forventningerne. De seneste par år har Anders Matthesen gennemgået en storm af personlige udfordringer, en række store omvæltninger, livsmæssige overvejelser og i det hele taget ladet sig udfordre af livet, dets foranderlighed og alt hvad det byder på – på godt og ondt. Om det er en midtvejskrise, fødselsdepression, en anden form for nedtur – eller snarere en livsmæssig åbenbaring eller ny lykkefølelse, der har kridtet banen op for Anders Matthesens nye show, vides ikke helt – og svaret, det får vi først til efteråret.