Aalborg er mit livs uforbeholdne kærlighed

Gåsepigen ligner lidt et menneske der har fået sig placeret i en uheldig situation, og ikke rigtigt kan slippe ud af den igen. Det har jeg altid synes, men omvendt ved man hvor man har hende – og det kan være en kvalitet i sig selv.

Aalborg er mit livs uforbeholdne kærlighed. Jeg elsker byen hvis få, men fine spir, danner spydspids for et, på samme tid råt, ligefremt, poetisk og åbent gadebillede. Utugtig, kærlig, oprigtig, uforudsigelig – men mest af alt genkendelig – med gode intentioner slået op på de fleste facader. Her i gaderne trives skønhed og forfald i harmonisk sameksistens– og både folk og fæ, kan med rette gøre krav på byen.

Mangfoldigheden trives. Solen står hver dag op over fjorden – og fuldstændigt uagtet at det er verdens største kliche, så er det indiskutabelt smukt! Det er vores by. I et nyt lys – og den slags skal man ikke sætte under en skæppe.

Aalborg er en storby, men trods alt af beskedent omfang, og det betyder, at de fælles referencer er allestedsnærværende. Vis mig den forelskede student der ikke har drukket kaffe på Klostertorvet, erklæret nogen sin kærlighed et sted langs Vesterbro – og fortrudt på Kastetvej. Eller vis mig det menneske, der aldrig er kommet for sent under henvisning til broen der var oppe. Vores allesammens historie er trådt ned i brostenene på C.W. Obels Plads, og det kræver mod at træde nye stier.
Kombinationen af stor- og provinsby , kunne meget nemt være grobund for en mentalitet og en vækst med potentiale til at sprænge (by)grænserne.

Byen har per tradition handlekraft. Vores historie vidner om en egn, der til alle tider har være beboet af driftige folk. Vikinger, handelsfolk og store begavelser der ville noget. Byen har fostret utallige talenter, der med venlig reference til deres fødeby drager ud i verden, på jagt efter et nyt sted at kalde deres.

Under byen ulmer nordkraften. Bag porten med de spidse buer som kun åbnes en nat om året, rapper Jonny Hefty på soundtracket til filmatiseringen af Ejersbos Nordkraft, og ordene er spot on. Der er noget i gære. Altid. Men ambitiøse idéer på byens vegne, listige indfald og enkelte udfald, skal trodse nordjysk sindighed og en mentalitet der til tider forveksler sund skepsis, med erfaringens åg og uvilje – der har for vane at holde ilden nede.

Landsdelen har en stor årlig musikfestival i Nibe, vi har Nordkraft, vi har dygtige spillesteder, caféer og et rigt kulturliv. Vi har gode uddannelsesinstitutioner og fine arbejdspladser – men vi har også en tung nordjysk sindighed der betyder, at ingen skal tro at de er noget – og de skal slet ikke vide det! Nordkraften der ulmer under byen er subkulturen. Ivrige græsrødder med skabertrang – og dem har der altid været mange af i Aalborg. Omvendt, når visionerne griber om sig, er det engang imellem som om modet svigter. Mange har monopol på meget i Aalborg, men flere har potentiale til mere. Vi gør meget som vi plejer – og måske er det den trygge tidslomme man forelsker sig en lille smule i. Den sikre forvisning om at når resten af verden går målrettet rundt i kilehæle, så er der her, i vores by, stadig en realistisk chance for at møde mennesker der går rundt, højt hævede – virkelig højt – over alle andre i solide buffalos og upåvirlig attitude. Jeg ønsker bare for Aalborg, at vores fremtidige hensigtserklæring, kunne indeholde mindre mådehold og større begejstring – også for nye vidtrækkende initiativer.

En bys kultur defineres af dem, og af det, der har fundet sted. Alt med måde – men mere med mod?