Woyzeck. Teater Nordkraft, Aalborg.
Om natten er vi også mennesker – og har du blik for kærligheden, genkender du dig selv i mørket. Begæret flår dig i stykker og driver dig gennem gaderne. Du drukner i hendes blik. Måske i hans.
Så voldsom kan kærligheden være at bære. Så vanvittig, glitrende og ødelæggende. Så festligt og fattigt kan det føles. Inden solen står op, er du en andens.
Woyzeck er en fortælling om et menneske, der er villig til næsten hvad som helst for at tjene penge til sin elskede Marie og deres fælles barn. Den fattiges lod er at gøre, som der bliver sagt. Og Woyzeck behøver pengene, så hvis Jimmy skal have et blowjob eller doktoren skal udføre et medicinsk forsøg… Hvis der er noget, kaptajnen vil… Men kærlighed kan ikke købes, og imens Woyzech arbejder indædt hårdt for forsøget, får hans elskede Marie blik for den potente tamburmajor – som i modsætningen til Woyzeck er til stede. Han kan elske hende i stumper og stykker – og gør det for øjnene af Woyzeck, der langsomt må erkende, at verden taler et sprog, han ikke forstår. Kald det kærlighed. Kald det lige, hvad du vil, synger de. Og sådan, kan man mærke, kan det godt føles. Stykket er næsten 200 år gammelt – og i originalen er der byfest. På Teater Nordkraft er der karneval i Aalborg gader, og det går ikke stille for sig… Det er inderligt og ubehageligt – og det lyder godt. Martin Ullits Dahl og Jimmy Nyborg, stykkets to musikere, spiller op til dans. Skål! Vi lever det liv, vi har gjort os fortjent til. Eller hvad?
Hvor meget kan man ydmyge et menneske, før det får nok?
Nordkrafts teaterleder Minna Johannesson har instrueret – og stykkets oprindelige manus er skrevet af Georg Büchner, som døde af tyfus i 1837 – 23 år gammel – midt i skrivearbejdet. Büchner var optaget af forholdet mellem rig og fattig, og Woyzeck er en skildring af det menneske, der er en andens mulighed. Et objekt, man kan lege med. Gøre til genstand for medicinske forsøg. Ydmyge for øjnene af alle. I mennesket sublimeres individualitet til frihed, siger kaptajnen med råderet over Woyzecks krop. Men sjælen kan vist ikke følge med.
Woyzeck er en fin fortælling – og i Nordkrafts udgave vild og voldsomt velspillet. Det meste virker ualmindelig velvalgt – og som hinandens forudsætning. Lyd, lys, musik og mennesker spiller sammen. Der er ikke et ord for meget eller for lidt – og der er plads, men også tid, til at fundere undervejs, så historien bliver din egen.
Woyzeck, som spiller på Teater Nordkraft frem til 2. juni, skal man gøre sig selv den tjeneste at opleve. Ikke bare se – og ikke bare høre; opleve.