Selvom vi har savnet lyset, og selvom det klæder de allerfleste med lidt kulør, så er der også solid videnskabelig evidens for, at vi gør klogt i at undgå solens UVA-stråler og UVB-stråler i alt for lange stræk. Der gør huden tyndere og ældre at se på, mere rynket og pigmenteret – og skaden er uoprettelig, når først den er sket…
Hvis du gerne vil have kulør på den sunde måde, så er selvbruner drops et ret genialt og på alle måder værdigt alternativ til solens rynkefremkaldende UVA og UVB-stråler. Dem skal du også nyde, men i passende mængder og godt beskyttet – så hvis der virkelig findes en genvej til den lækre, solbrune og sunde kulør, som får dig til at ligne hende, der lige har nydt et par måneder på en Stillehavsø, så skal du tage den. Og det gør der. Flere danske brands har i de senere år lanceret et ret genialt alternativ til flere timers solstegning og den til tider ikke så samarbejdsvillige (eller klædelige) klassiske selvbruner; drops – baseret på dihydroxyacetone, et sukkerstof, som er den aktive ingrediens, der skaber farve. Det kan lyde som en kompliceret sag, men det er helt enkelt sukkerstoffet, som reagerer på aminosyrerne i det alleryderste hudlag – som bliver til vekslet til din nye sunde og solkyssede kulør, og derfor er det på ingen måde skadeligt at bruge selvbruner drops. Heller ikke selvom du gør det flittigt og over lang tid. Der er grund til begejstring – og hvis selvbruner har et lidt blakket ry, så skyldes det faktorer, som ikke er på spil, når du bruger det som drops. Det er nærmest umuligt at lave uklædelige striber og plamager – for du blander et par dråber i din egen creme – og så lugter produkterne heller ikke syntetisk, fordi de ikke er det. De er i stedet fyldt med plejende ingredienser, som
Ecooking er etableret i 2014 – i et laboratorium et sted i Danmark, hvor en kvinde, der fornyligt var blevet skilt, i forvejen havde alle ingredienserne og kompetencerne til at udvikle god, effektiv hudpleje – og behov for at bruge dem. Hendes hud bar præg af, at hun havde været igennem en hård tid – og Eccoking er derfor grundlagt på en opskrift af effektivitet og al den tid, Tina Søgaard, som nyligt fraskilt, pludselig havde til rådighed. Produkterne er baseret på mest mulig økologi, klimaomtanke og gennemsigtighed i forhold til deres indhold og effektivitet. Det skal være helt enkelt – men det skal virke, og man skal kunne betale for det.
Brandets selvbruner drops er baseret på eksakt samme opskrift: du kan blande dem i din sædvanlige hudpleje – så du ikke går på kompromis med de valg, du ved, virker for dig, og så indeholder produktet både glyceriner og agurkeekstrakt, som tilfører fugt, og hyaluronsyre, som er IT-produktet, når du gerne vil pleje din hud. Ecookings drops lugter ikke af noget – og det er nemt at dosere og blande dem i – især – ansigtsolie og serum. Og du kan roligt starte fra ”vinter-hvid”. Brug to eller tre dråber og byg farven langsomt op. Den er smuk og naturlig!
A Hint of Summer fra Rudolph Care har samme lækre konsistens og kan (også) bruges af alle hudtyper. Acai og aloe vera plejer og nærer din hud og DHA-molekylet giver den der lækre glød, som brandets grundlægger, Andrea Elisabeth Rudolph, er en smuk repræsentant for. Dråberne dufter blidt, sprødt og grønt – naturligt, men karakteristisk for produkterne fra Rudolph Care – og så er det certificeret økologisk og fremstillet så bæredygtigt og klimavenligt som menneskeligt muligt.
Hvis du blander dråberne ind i din hudplejerutine om aftenen, så vågner du med sommerglød i kinderne. Du behøver ikke være forsigtig – farven er smuk og naturlig, og den velplejede fornemmelse er en ikke uvæsentlig bonus. To dråber hver anden eller tredje dag betyder, at produktet holder længe – og så kan med sindsro læse en god bog i skyggen. Farven kommer af sig selv.
Den største forskel på de to produkter er egentlig duften. Både Eccoking og Rudolph Care har vundet priser for deres produkter ved Danish Beauty Award. Effekten holder fint i tre dage – og du kan se resultatet inden for de første par timer.
Det har været en lang vinter – også mentalt, men nu nærmer foråret sig for alvor – og så skal vi ud. Måske inden så længe også med hinanden.
https://www.rudolphcare.com/da/produkt/a-hint-of-summer/