Min far har tit fortalt, hvordan han som dreng i Nykøbing Mors så frem til at få besøg af det lille cirkus Miehe. Børnene løb cirkus i møde, når vognene nærmede sig,  og følte udelt begejstring ved at se det lille telt langsomt rejse sig mod himlen. Han berettede hvordan familierne havde sparet sammen til, at børnene kunne sætte sig ind under teltdugen og sidde med store øjne og åben mund, mens artisterne i manegen viste dem deres kunster. På samme måde var fornemmelsen med Cirkus Mascot. Her er der tale om et lille hyggeligt cirkus for hele familien, med stemningen af nærhed og en respekt for og dyrkelse af, at selv små ting kan blive til store mirakler i et barnesind. Det er som revet ud af Ole Lund Kirkegaards univers – og man kan næsten kan se Orla Frøsnapper for sig, trippende rundt som nyudnævnt kanonkonge.

Den stemning og det barneliv er værd at nære og værne om. Det er frydefuldt, når generation iPad bliver benovet over mennesker og dyr, der gør sig umage – og det er værdifuldt hvis det – også – sker uden røg, damp, lydeffekter og en pointe, der ikke er animeret.

Hvis man går ind i teltet og tror, at man vil opleve 5 motorcyklister i en dødsdrome, artistfamilier på 10 mand der svinger sig gennem luften eller elefanter skal man tro om igen. Cirkus Mascot er ikke som “de store”. Voksne kan føle det som om, de må nøjes, når man ser en puddel trække en barnevogn eller en bjergged gå på line – men man nøjes kun indtil man ser ned på sine børn. I børnenes øjne ser man betagelsen for de små ting, som fremstår mere tydeligt i Cirkus Mascot, end i de store shows som de andre byder på. Væk fra lysshows og effekter lever managen i Mascot ved enkel nærhed. Og det er mere end nok for de små. Familien Deleuran gør ikke et stort og kunstigt nummer ud deres cirkus, men står ved hvad det er. Og det er meget. Mascot er ærlig, hyggelig og betagende for børnene. For en treårig er magien åbenlyst betagende – og der er ikke noget at være bange for! Ingen bulder og brag, der sætter sig som gys, bare glæde. For en otteårig er det knap så mageløst, men stadig underholdende – og det må være ægtheden – glæden i manegen – der smitter.

LÆS OGSÅ:
Tag vasketøjet ind - musikerne kommer...

Mr. Nereus står på hænder på en dukke – og har et komiske talent, som gør et lille nummer større. Cirkusfolket trækker charmerende publikum rundt i manegen og artisten Husik håndterer hulahopringe, så de fleste andre må opgive – især når den sidste ring nu er så stor som manegen i diameter. Gulio er klovnen, der engagerer alle gæster på pladserne og på scenen. Han er overalt og børnene elsker ham! Summen er, at Cirkus Mascot har fundet en form, hvor det er sammenspillet, publikums medleven, der forstærker manegens magi. Det er godtfolks gøgl – og det virker. Ikke som konceptcirkus, der søger at imponere, snarere som en manege der vil nærværet og umagen. Oplevelsen – og den er man sammen om. Det er faktisk seværdigt.

Læs mere og se turneplan på http://www.cirkus-mascot.dk/

Tidligere artikelBRØDRENE LØVEHJERTE på Aalborg Teater
Næste artikelCirkus Arena: JO, GØGLERI ER EN NOBEL KUNST…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here