Aalborg Teater har taget Jeppe på Bjerget op. Igen. Og taget ham alvorligt. Holdet genopliver fæstebonden Jeppe i stor forståelse for Holbergs oprindelige tankegang. Historien om det almindelige menneske, der får kortvarig magt og ære – og bruger den forkert. Alle opfører vi os ens, på de trappetrin vi indtager på samfundets rangstige. Aalborg Teater indtog til aften øverste trin.

Jeg har set stort set alle opsætninger af Jeppe på Bjerget de sidste 30 år. Jeg starter altid med korslagte arme, da min respekt for Holberg er så enorm. Denne enestående forfatter forstod folkekomediens inderste tone, og var fænomenal til at sætte et spejl op på scenen, så alle i salen kunne se sig selv. Men mine arme slappede hurtigt af i Aalborg Teater. Forestillingen er den bedste nyfortolkning jeg har været vidne til, da den ikke bare er et morsomt forsøg på at lave lavkomik på en sølle stakkel og hans kone, men istedet bliver et enestående skue af respekt for det gamle og det nye.

Som Holberg gjorde, tager skuespillerne alle mennesker alvorligt. Selv publikum, der er aktive medspillere i komedien. En enkelt publikummer er endda på scenen, som del af stykket, og den der leverer moralen i dobbelt forstand. Både ved at være den, der oplæser den oprindelige Holbergske tekst og dermed understreger hele komediens morale, at en tilfældig publikummer kan være skuespiller – ligesom bonden kan være Baron.

LÆS OGSÅ:
Lars von Trier og Anders And

En tilfældig publikummer kan dog ikke erstatte en eneste af de skuespillere, der stod på scenen. Der var absolut ingen, der faldt igennem. Alle leverede autentiske præstationer, af de skæve eksistenser. Martin Ringsmose som Jeppe er helt særegen. Bonden er ude, men stillingsbetegnelsen har aldrig været det væsentlige fra Holberg. Tanken er blot et “almindeligt menneske”. Og det var Aalborgs Jeppe. Fordrukken socialklient, med enfoldig hang til dårlige vittigheder, guldkæde og alt som Elvis har sunget. Monologerne var rammende og vittige. Helt som i Stand-up var der skud fra borgen til dem på borgen og os i salen. Ingen nævnt, ingen glemt. Samfundet blev kommenteret i helikopterperspektiv, fra det laveste Danmark – personificeret i drankeren Jeppe.

Lise Baastrup er konen Nille, der brillerer med at sove hele forestillingen igennem – men i de vågne 20 minutters spilletid, giver Baastrup rollen stort format. Førtidspensionisten, der enten reelt lider af noget, eller blot har samfundssyge – og vist engang mistede halebenet, som Jeppe ledte efter en hel sommer. Nilles krabask Mester Erik er blevet til en krykke, som Baastrup svinger med stor styrke og sorte rander under øjnene. Degnen kommer ikke forbi Nille til en omgang lagengymnastik, det gør selvfølgelig Mogens. Vi er jo i Nordjylland.

At “Mogens kommer forbi” er ikke en enlig svale i forhold til at bringe virkeligheden ind på scenen. Der var referencer til både byens stolte teater og dennes tilskudsordninger, politikere på tinge, realitystjerner – og en forrygende scene, hvor Jeppe lader Baronens personale ligge på samme måde, som da fangerne i Guantanamo blev lagt nøgne på gulvet, ydmygede og med grinene soldater bag kameraet. Alle der får magt, ender med at blive Jeppe i baronens seng.

LÆS OGSÅ:
Det epidemiske samfund

Det er sin sag for forfatteren Lise Sofie Houe og instruktøren Hens Henriksen at skulle blande Holberg med Pia Kjærsgaard og Linse Kessler. Men det lykkes på magisk vis, at sende en hilsen til Joakim B. Olsen og sekundet efter sige “Singot Jeppe”, istedet for skål. De gamle vendinger får moderne liv, ikke som omskrevede, men fordi de er i godt Holbergsk selskab. Der udvises en så stor respekt for den gamles folkekomedie, at man bliver rørt. Der er nok af forkvaklede forsøg i dansk teater og film på at genoplive gamle successer, og ofte ryger de oprindelige – eller så fine – tanker fløjten. Her bliver de fornyet OG forstørret. Forstået. Og det er fornemt arbejde! Scenografien er gennemtænkt enkel. Du skal SELVFØLGELIG i teateret og se Jeppe på Bjerget, så det ville være synd for dig at ødelægge din oplevelse, ved at fortælle det her. Men Karin Betz har udnyttet scenen markant, der er sublime små overraskelser undervejs – godt håndværk, og igen med forståelse for stykkets mål.

Vi har med sikkerhed hver vores tolkning af stykket. Nogle mener, at det handler om at holde alle de svage nede – skomager bliv ved din læst, eller på Holbergsk “en kandestøber kan ej blive borgmester”. Andre ser anderledes på Jeppe, der enfoldigt blot reagerer på omverdenen og tager mulighederne, som de kommer og i takt med, hvor meget han tør for sin voldelige kone.

LÆS OGSÅ:
KOM NU! Liderlig litteratur til kvinder der (ikke) kan helt selv

Uanset hvad vi kom med, sad med og gik hjem med, så kan ingen sætte en finger på holdets opførelse på Aalborg Teater. Når man udviser en så stor respekt for folkekomedien, må man sende respekten tilbage til holdet. Hermed gjort i stående ovationer og utallige fortjente fremkaldelser. Der er så mange små detaljer, jeg gerne ville beskrive og trække frem – men da du er TVUNGET på Aalborg Teater for at se deres Jeppe, får du selv lov til at finde dem frem. Se at komme afsted… Jeppe venter til den 13 oktober!

/Jeppe Søe

“JEPPE PÅ BJERGET” – Aalborg Teater, 6. september – 13. oktober

Tidligere artikelMaise Njor: Mundlam med mere…
Næste artikelPernille Vallentin: Som sendt fra himlen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here